-
En bibelprofeti du ser gå i opfyldelseBibelen — Guds ord eller menneskers?
-
-
25 Bibelen henleder imidlertid vores opmærksomhed på en anden slags vilddyr der har spredt stor frygt i de senere år. Profeten Ezekiel sammenlignede voldelige mennesker med vilde dyr da han sagde: „Dets fyrster i dets midte er som ulve der sønderriver bytte, ved at udgyde blod, ved at udrydde sjæle for at opnå uærlig vinding.“ (Ezekiel 22:27) Da Jesus forudsagde „tiltagende lovløshed“, sagde han i virkeligheden at sådanne ’vilddyr’ ville hærge på jorden under hans nærværelse. (Mattæus 24:12) Bibelskribenten Paulus tilføjer at menneskene i „de sidste dage“ ville blive „pengekære, . . . uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode“. (2 Timoteus 3:1-3) Har dette været tilfældet siden 1914?
26-28. Hvilke rapporter fra lande rundt om i verden viser at kriminelle ’vilddyr’ lusker om på jorden?
26 Så ganske afgjort. Hvis du bor i en storby, ved du det kun alt for godt. Men hvis du skulle være i tvivl, kan du kaste et blik på følgende aviscitater. Fra Colombia: „Sidste år registrerede politiet . . . omkring 10.000 mord og 25.000 væbnede røverier.“ Fra Victoria i Australien: „Stor stigning i alvorlig kriminalitet.“ Fra De Forenede Stater: „Manddrab i New York mod ny rekord.“ „Detroit overhalede sidste år Gary i Indiana som byen med landets højeste mordrate — 58 pr. 100.000 indbyggere.“
27 Fra Zimbabwe: „Drab af spædbørn har antaget kriseagtige proportioner.“ Fra Brasilien: „Der er så megen kriminalitet her, og så mange der går med våben, at nyheder om vold ikke længere gør nævneværdigt indtryk.“ Fra New Zealand: „Seksuelle overgreb og voldsforbrydelser giver stadig politiet nok at gøre.“ „Voldsniveauet blandt newzealænderne kan kun beskrives som barbarisk.“ Fra Spanien: „Spanien kæmper med et voksende kriminalitetsproblem.“ Fra Italien: „Efter tilbagegang blomstrer den sicilianske mafia op igen med en bølge af drab.“
-
-
En bibelprofeti du ser gå i opfyldelseBibelen — Guds ord eller menneskers?
-
-
29, 30. Hvordan er den religiøse situation i kristenheden, som en opfyldelse af Jesu profeti?
29 Hvordan ville det se ud på det religiøse område i den problemfyldte tid under Jesu nærværelse? På den ene side forudsagde Jesus at der ville være en stigende religiøs aktivitet: „Mange falske profeter skal fremstå og vildlede mange.“ (Mattæus 24:11) På den anden side forudsagde han at i kristenheden som et hele ville interessen for Gud være ringe. „Kærligheden [vil] blive kold hos de fleste.“ — Mattæus 24:12.
30 Dette er en udmærket beskrivelse af situationen i kristenheden i dag. På den ene side lider de store kirkeretninger under manglende tilslutning. I de engang så stærke protestantiske lande i Nordeuropa er religionen så godt som død. I de katolske lande må kirken kæmpe med præstemangel og dalende kirkegang. På den anden side har yderliggående religiøse elementer haft et vældigt opsving. Bevægelser som hælder til Østens religioner trives, og begærlige tv-evangelister indkasserer millioner af dollars.
-