Få et hjerte der behager Jehova
„Skab mig et rent hjerte, Gud, og giv en ny, en fast ånd i mit indre.“ — SALME 51:10.
1, 2. Hvorfor bør vi være interesserede i vores hjertetilstand?
HAN var høj af vækst og havde et tiltalende ydre. Da profeten Samuel så ham, blev han så betaget at han mente at denne unge mand, Isajs ældste søn, ganske bestemt var den som Gud havde udvalgt til at være konge efter Saul. Men Jehova sagde: „Se ikke på hans udseende og hans høje vækst, for jeg har forkastet ham. . . . Mennesker ser nemlig på det der er synligt for øjnene, men Jehova ser på hjertet.“ Det viste sig at den Jehova havde valgt, var Isajs yngste søn, David — „en mand efter [Jehovas] hjerte“. — 1 Samuel 13:14; 16:7.
2 Gud kan læse hvad der bor i et menneskes hjerte. Som han senere udtrykte det: „Jeg, Jehova, undersøger hjertet, ransager nyrerne . . . for at give hver enkelt efter hans veje, efter hans gerningers frugt.“ (Jeremias 17:10) Ja, „Jehova er den der ransager hjerter“. (Ordsprogene 17:3) Men hvad er det Jehova ransager? Og hvordan kan vi få et hjerte han har behag i?
„Hjertets skjulte menneske“
3, 4. I hvilken betydning bruges ordet „hjerte“ hovedsagelig i Bibelen? Giv eksempler.
3 Ordet „hjerte“ forekommer omkring tusind gange i Bibelen. Langt de fleste steder er det i symbolsk betydning. For eksempel sagde Jehova til profeten Moses: „Sig til Israels sønner at de skal optage et bidrag til mig: Fra enhver hvis hjerte tilskynder ham, skal I optage bidraget til mig.“ Og de der gav bidrag, kom, „enhver hvis hjerte bevægede ham“. (2 Mosebog 25:2; 35:21) Det fremgår heraf at en af det symbolske hjertes funktioner er at tilskynde, eller motivere, til handling. Vort symbolske hjerte genspejler også vore følelser, stemninger, ønsker og lidenskaber. Et hjerte kan blive optændt af vrede eller fyldt med frygt, blive sønderrevet af sorg eller opstemt af glæde. (Salme 27:3; 39:3; Johannes 16:22; Romerne 9:2) Det kan være hovmodigt eller ydmygt, fyldt med kærlighed eller fyldt med had. — Ordsprogene 16:5; Mattæus 11:29; 1 Peter 1:22.
4 Hjertet forbindes altså ofte med vore motiver og følelser, mens sindet især forbindes med intellektet. Det er sådan ordene ’hjerte’ og ’sind’ skal forstås når de forekommer i den samme passage i Bibelen. (Mattæus 22:37; Filipperne 4:7) Men hjertet og sindet er ikke i alle tilfælde så afgrænsede i deres betydning. For eksempel tilskyndede Moses israelitterne: „Du skal . . . igen tage dig til hjerte [eller: „genkalde dig i dit sind“, fodnote] at Jehova er den sande Gud.“ (5 Mosebog 4:39) Og Jesus sagde til de skriftlærde der lagde råd op om at dræbe ham: „Hvorfor tænker I ondt i jeres hjerter?“ (Mattæus 9:4) Hukommelse og tankevirksomhed forbindes altså med hjertet, ligesom forstand og kundskab. (1 Kongebog 3:12; Ordsprogene 15:14; Markus 2:6) Det symbolske hjerte kan derfor også omfatte vores intellekt — vore tanker og vores forstand.
5. Hvad står det symbolske hjerte for?
5 Ifølge et opslagsværk står det symbolske hjerte for „midten i almindelighed, det indre, og derfor det indre menneske som det ytrer sig i alle dets handlinger, dets ønsker, følelser, stemninger, lidenskaber, hensigter, tanker, opfattelser og forestillinger, dets kundskab og visdom, dets færdigheder, dets anskuelser og overvejelser, dets hukommelse og bevidsthed“. Det betegner det vi er i det indre, „hjertets skjulte menneske“. (1 Peter 3:4) Det er dét Jehova ser og ransager. David kunne derfor bede: „Skab mig et rent hjerte, Gud, og giv en ny, en fast ånd i mit indre.“ (Salme 51:10) Hvordan kan vi få et rent hjerte?
„Ret jeres hjerte“ mod Guds ord
6. Hvilken formaning gav Moses israelitterne da de lå lejrede på Moabs sletter?
6 Da Moses formanede israelitterne på Moabs sletter inden de gik ind i det forjættede land, sagde han: „Ret jeres hjerte mod alle de ord som jeg har advaret jer med i dag, så I kan give jeres sønner påbud om at tage vare på at følge alle denne lovs ord.“ (5 Mosebog 32:46) Israelitterne skulle ’rette deres hjerte mod’ alle Moses’ ord, eller „give nøje agt på“ disse ord. (Knox) Kun ved at være godt kendt med Guds bud kunne de indprente dem i deres børn. — 5 Mosebog 6:6-8.
7. På hvilken måde retter man hjertet mod Guds ord?
7 En forudsætning for at få et rent hjerte er at man får nøjagtig kundskab om Guds vilje og hensigter. Der er kun ét sted hvor man kan få denne kundskab: i Guds inspirerede ord. (2 Timoteus 3:16, 17) En rent forstandsmæssig kundskab kan dog ikke hjælpe os til at få et hjerte der behager Jehova. Hvis kundskaben virkelig skal påvirke vores indre, må vi ’rette hjertet’ mod det vi lærer, virkelig ’lægge os det på sinde’. (5 Mosebog 32:46, da. aut.) Hvordan gør man det? Salmisten David siger: „Jeg mindes fortids dage; jeg grunder over alt hvad du har gjort; jeg grubler over dine hænders værk.“ — Salme 143:5.
8. Hvilke spørgsmål må vi grunde over når vi studerer?
8 Vi bør også med taknemmelighed grunde over alt hvad Jehova har gjort. Når vi læser i Bibelen eller i bibelske publikationer, må vi tænke over spørgsmål som: ’Hvad lærer dette mig om Jehova? Hvilke af Jehovas egenskaber kommer til udtryk her? Hvad fortæller denne beretning mig om hvad Jehova synes om og ikke synes om? Hvad bliver resultatet af at følge en handlemåde som Jehova elsker, eller af at følge en handlemåde han hader? Hvilken forbindelse er der mellem det jeg nu lærer, og det jeg allerede ved?’
9. Hvor værdifuldt er det at studere personligt og at tænke over det vi lærer?
9 Lisaa på 32 år fortæller hvordan hun begyndte at forstå værdien af at studere målbevidst og tænke over tingene: „Efter at jeg var blevet døbt i 1994, var jeg meget aktiv i sandheden i omkring to år. Jeg overværede alle de kristne møder, brugte mellem 30 og 40 timer i forkyndelsen om måneden og kom sammen med mine trosfæller. Men så begyndte jeg at glide bort. Jeg sank så dybt at jeg endda overtrådte Guds lov. Heldigvis vågnede jeg op og besluttede at leve et rent liv. Hvor er jeg glad for at Jehova har tilgivet mig og ladet mig komme tilbage! Jeg har ofte stillet mig selv spørgsmålet: ’Hvorfor gled jeg bort?’ Det der bliver ved med at dukke op i mine tanker, er at jeg forsømte at studere målbevidst og at tænke over det jeg læste. Bibelens sandheder var simpelt hen ikke trængt ind i mit hjerte. Fra nu af vil det at studere personligt og at grunde over det jeg læser, altid være en væsentlig del af mit liv.“ Vi ser altså at det er vigtigt at vi tager os tid til at grunde over det vi lærer, mens vi vokser i kundskaben om Jehova, hans søn og hans ord!
10. Hvorfor er det vigtigt at vi tager os tid til at studere personligt og grunde over det vi læser?
10 I denne travle verden er det en udfordring at finde tid til at studere og grunde over det vi læser. Men vi står i dag på tærskelen til et forjættet land — Guds retfærdige nye verden. (2 Peter 3:13) Store og voldsomme begivenheder, som for eksempel ødelæggelsen af „Babylon den Store“ og „Gog fra Magogs“ angreb på Jehovas folk, er nært forestående. (Åbenbaringen 17:1, 2, 5, 15-17; Ezekiel 38:1-4, 14-16; 39:2) Disse begivenheder kan sætte vores kærlighed til Jehova på prøve. Det er tvingende nødvendigt at vi køber os den belejlige tid nu og retter vort hjerte mod Guds ord. — Efeserne 5:15, 16.
Bered dit hjerte til at rådspørge Guds ord
11. Hvordan kan hjertet sammenlignes med en jordbund?
11 Det symbolske hjerte kan sammenlignes med en jordbund som sandhedens sæd kan sås i. (Mattæus 13:18-23) Man kultiverer en bogstavelig jordbund for at sikre at afgrøderne får en god vækst. På lignende måde må hjertets jordbund kultiveres, eller beredes, så den bliver mere modtagelig for Guds ord. Præsten Ezra „havde i sit hjerte taget en fast beslutning om [egentlig: havde beredt sit hjerte til] at rådspørge Jehovas lov og handle efter den“. (Ezra 7:10; jævnfør den danske oversættelse af 1871.) Hvordan kan vi berede vort hjerte?
12. Hvordan kan vi berede vort hjerte inden vi begynder at studere?
12 En af de ting man kan gøre for at berede sit hjerte til at tage imod Guds ord, er at bede en oprigtig bøn til Jehova. De kristne møder indledes og afsluttes med bøn. Det vil ligeledes være passende at indlede vores personlige bibelstudium med en inderlig bøn og så bevare et åbent og modtageligt hjerte under hele studiet.
13. Hvad må vi gøre for at få et hjerte der behager Jehova?
13 Man må bearbejde det symbolske hjerte for at kunne lægge forudfattede meninger til side. Det var de religiøse ledere på Jesu tid ikke indstillede på at gøre. (Mattæus 13:15) Jesu mor, Maria, derimod, drog slutninger „i sit hjerte“ på grundlag af de sandheder hun havde hørt. (Lukas 2:19, 51) Hun blev en af Jesu trofaste disciple. Lydia fra Tyatira hørte på Paulus, „og Jehova åbnede hendes hjerte helt, så hun gav agt på det Paulus sagde“. Hun kom også til troen. (Apostelgerninger 16:14, 15) Vi skulle ikke stædigt holde fast ved personlige opfattelser eller religiøse læresætninger som vi har hæget om. Vi bør i stedet ’lade Gud være sandfærdig om så hvert menneske er en løgner’. — Romerne 3:4.
14. Hvordan kan vi berede vort hjerte til at lytte ved de kristne møder?
14 Det er især vigtigt at vi ’bereder’ hjertet til at lytte før vi overværer et kristent møde. Vi kan nemt blive distraheret så vores opmærksomhed afledes fra det der bliver sagt. Hvis vi i tankerne er optaget af det der er sket i dagens løb, eller det der skal ske næste dag, vil vi ikke have nogen særlig gavn af det vi hører ved mødet. Vi må være fast besluttede på at lytte og lære hvis vi skal forstå de skriftsteder der bliver fortolket og forklaret. — Nehemias 8:5-8, 12.
15. Hvordan gør ydmyghed os mere lærvillige?
15 På samme måde som man beriger den bogstavelige jord og fremmer afgrødernes vækst ved at tilføre jorden næringsstoffer, således kan ydmyghed, ønsket om åndelighed, tillid, gudsfrygt og kærlighed til Gud berige jordbunden i vort symbolske hjerte. Ydmyghed blødgør hjertet og gør os mere lærvillige. Jehova sagde til Judas konge Josias: „Fordi dit hjerte rørtes og du ydmygede dig for Jehova da du hørte hvad jeg har udtalt . . . og græd foran mig, så har også jeg hørt dine ord.“ (2 Kongebog 22:19) Josias’ hjerte var ydmygt og modtageligt. Det var også ydmyghed der satte Jesu disciple, som var „ulærde og almindelige mennesker“, i stand til at forstå og anvende de åndelige sandheder som de „vise og intellektuelle“ ikke fattede. (Apostelgerninger 4:13; Lukas 10:21) Derfor skulle vi „ydmyge os for vor Guds ansigt“ mens vi gør hvad vi kan for at få et hjerte der behager Jehova. — Ezra 8:21.
16. Hvorfor må vi gøre en indsats for at skærpe vores åndelige appetit?
16 Jesus sagde: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov.“ (Mattæus 5:3) Muligheden for at være åndeligsindet er givet alle mennesker. Men presset fra den onde verden eller en tendens til dovenskab kan sløve os så meget at vi ikke erkender dette behov. (Mattæus 4:4) Vi må derfor skærpe vores åndelige appetit. Selv hvis vi til at begynde med ikke finder glæde ved at læse i Bibelen eller ved at studere personligt, vil kundskaben med tiden ’blive liflig for vor sjæl’, og vi vil med iver se frem til at studere. — Ordsprogene 2:10, 11.
17. (a) Hvorfor er Jehova værdig til vor fulde tillid? (b) Hvordan kan vi få tillid til Gud?
17 Kong Salomon sagde: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand.“ (Ordsprogene 3:5) Et hjerte der stoler på Jehova, véd at det han gennem sit ord beder os om eller befaler os at gøre, altid vil gavne os. (Esajas 48:17) Jehova er værdig til vor fulde tillid. Han kan gennemføre alt hvad han har besluttet. (Esajas 40:26, 29) Selve hans navn betyder jo „han lader (eller: får til at) blive“, og det giver os tillid til at han opfylder sine løfter. Han er „retfærdig på alle sine veje og loyal i alle sine gerninger“. (Salme 145:17) For at opdyrke tillid til Jehova må vi naturligvis ’smage og se at han er god’. Det kan vi gøre ved at anvende det vi lærer fra Bibelen, i vort liv og ved at tænke over de gavnlige virkninger det har. — Salme 34:8.
18. Hvordan gør en sund frygt for Gud os mere modtagelige for Guds ledelse?
18 Salomon pegede på endnu en egenskab der gør vort hjerte modtageligt for Guds ledelse, idet han sagde: „Frygt Jehova og hold dig fra det onde.“ (Ordsprogene 3:7) Om Israels folk i fortiden sagde Jehova: „Hvis blot de ville have et hjerte som dette, så de frygter mig og holder alle mine bud, altid, for at det kan gå dem og deres sønner godt i al fremtid!“ (5 Mosebog 5:29) Ja, de der frygter Gud, adlyder ham. Jehova ’viser sig stærk sammen med dem hvis hjerte er helt med ham’, og straffer dem der er ulydige mod ham. (2 Krønikebog 16:9) Måtte en sund frygt for at mishage Jehova lede alle vore handlinger, tanker og følelser.
’Elsk Jehova af hele dit hjerte’
19. Hvor vigtig er kærligheden i forbindelse med at gøre vort hjerte modtageligt for Jehovas vejledning?
19 Kærlighed vil i højere grad end nogen anden egenskab gøre vort hjerte modtageligt for Jehovas vejledning. Den hvis hjerte er fyldt med kærlighed til Gud, vil være ivrig efter at lære hvad der behager Gud, og hvad der mishager ham. (1 Johannes 5:3) Jesus sagde: „Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.“ (Mattæus 22:37) Vi kan få større kærlighed til Gud ved at grunde over hans godhed, ved regelmæssigt at tale med ham som med en nær ven og ved ivrigt at fortælle andre om ham.
20. Hvordan kan vi få et hjerte der behager Jehova?
20 Til opsummering kan vi sige: For at få et hjerte der behager Jehova, må vi lade Guds ord indvirke på vort indre, på hjertets skjulte menneske. Det er absolut nødvendigt at have et meningsfyldt personligt studium af Bibelen og med værdsættelse grunde over det vi lærer. For at kunne det må vi berede vort hjerte — befri det for forudfattede meninger og sørge for at det har de egenskaber der gør os lærvillige. Ja, med Jehovas hjælp kan vi få et godt hjerte. Men hvad kan vi gøre for at vogte vort hjerte?
[Fodnote]
a Navnet er ændret.
Hvad vil du svare?
• Hvad er det symbolske hjerte som Jehova ransager?
• Hvordan kan vi ’rette vort hjerte’ mod Guds ord?
• Hvordan bør vi berede vort hjerte til at rådspørge Guds ord?
• Hvad føler du dig motiveret til at gøre efter at du har tænkt over denne artikel?
[Illustration på side 17]
David grundede med værdsættelse over åndelige ting. Gør du det?
[Illustrationer på side 18]
Bered dit hjerte før du studerer Guds ord