Flygt i sikkerhed før ’den store trængsel’

„Når I ser Jerusalem omringet af lejrede hære, . . . så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene.“ — Lukas 21:20, 21.

 1. Hvorfor haster det med at flygte hvis man stadig er en del af verden?

FOR alle dem der stadig er en del af Satans verden, er det på høje tid at flygte. For at blive frelst når den nuværende tingenes ordning fjernes fra jorden, må man på overbevisende måde gøre det klart at man har stillet sig helt på Jehovas side og ikke er en del af den verden der har Satan som hersker. — Jakob 4:4; 1 Johannes 2:17.

 2, 3. Hvilke spørgsmål i forbindelse med Jesu ord i Mattæus 24:15-22 vil vi undersøge nærmere?

² I sin store profeti om afslutningen på denne tingenes ordning understregede Jesus nødvendigheden af at flygte. Vi taler ofte om det der står i Mattæus 24:4-14, men de efterfølgende vers er ikke mindre betydningsfulde. Lad os derfor nu slå op i Bibelen og læse vers 15 til 22.

³ Hvad betyder dette? Hvad var „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse“ i det første århundrede? Hvad var dens tilstedeværelse på „et helligt sted“ et varsel om? Hvilken betydning har denne udvikling for os?

„Lad læseren bruge dømmekraft“

 4. (a) Hvad ville der ifølge Daniel 9:27 ske efter at jøderne havde forkastet Messias? (b) Da Jesus henviste til dette, hvorfor sagde han da at ’læseren skulle bruge dømmekraft’?

⁴ Læg mærke til at Jesus i Mattæus 24:15 henviste til det der står skrevet i Daniels Bog. Kapitel 9 i Daniels Bog indeholder en profeti om Messias’ komme og den dom der ville blive eksekveret over det jødiske folk fordi det forkastede ham. I den sidste del af vers 27 siges der: „På afskyelighedernes vinge kommer en der forårsager ødelæggelse.“ Ifølge den jødiske overlevering blev denne del af Daniels profeti opfyldt da Jehovas tempel i Jerusalem i det andet århundrede før vor tidsregning blev vanhelliget af Antiochos IV. Men Jesus gav dette råd: „Lad læseren bruge dømmekraft.“ Antiochos IV’s vanhelligelse af templet var afgjort afskyelig, men resulterede ikke i nogen ødelæggelse, hverken af Jerusalem, af templet eller af den jødiske nation. Så Jesus ville åbenbart gerne gøre sine tilhørere forståeligt at denne profeti ikke allerede var blevet opfyldt, men at opfyldelsen hørte fremtiden til.

 5. (a) Hvordan kan vi ved at sammenligne evangelieberetningerne finde ud af hvad „afskyeligheden“ var i det første århundrede? (b) Hvorfor rykkede Cestius Gallus i år 66 frem mod Jerusalem med romerske styrker?

⁵ Hvad var da „afskyeligheden“ som man skulle holde udkig efter? Det er bemærkelsesværdigt at der i Mattæus’ beretning står: „Når I får øje på afskyeligheden der forårsager ødelæggelse . . . idet den står på et helligt sted.“ Men i parallelberetningen i Lukas 21:20 læser vi: „Når I ser Jerusalem omringet af lejrede hære, så skal I vide at dens ødelæggelse er kommet nær.“ I år 66 blev de kristne der boede i Jerusalem, vidne til det som Jesus havde forudsagt. En række episoder der omfattede stridigheder mellem jøderne og romerske myndighedspersoner, førte til at Jerusalem blev et arnested for oprør mod Rom. Som følge heraf blussede volden op i hele Judæa, Samaria, Galilæa, Dekapolis og Fønikien, og bredte sig mod nord til Syrien og mod syd til Ægypten. For at genoprette et vist mål af fred i denne del af Romerriget blev der under Cestius Gallus’ kommando sendt militærstyrker fra Syrien til Jerusalem, som jøderne kaldte deres „hellige by“. — Nehemias 11:1; Esajas 52:1.

 6. Hvordan kom ’afskyeligheden der kunne forårsage ødelæggelse’ til at stå „på et helligt sted“?

⁶ De romerske hære medbragte i regelen standarter eller bannere, som de selv regnede for hellige, men som jøderne betragtede som afgudsbilleder. Det hebraiske ord der i Daniels Bog oversættes med ’afskyelighed’, anvendes interessant nok hovedsagelig om afguder og afgudsdyrkelse.a (5 Mosebog 29:17) Trods jødernes modstand trængte de romerske styrker med deres afguderiske felttegn ind i Jerusalem i november år 66 og begyndte at underminere tempelmuren mod nord. En ’afskyelighed’ der kunne forårsage Jerusalems totale ødelæggelse, stod nu virkelig på „et helligt sted“! Men hvordan kunne man flygte?

Det hastede med at flygte

 7. Hvad gjorde den romerske hær helt uventet?

⁷ Pludselig, uden nogen åbenlys grund set med menneskers øjne, og på et tidspunkt hvor det så ud til at Jerusalem let kunne indtages, trak de romerske hære sig tilbage. De jødiske oprørere forfulgte de romerske tropper, men kun til Antipatris, omkring 50 kilometer fra Jerusalem, hvor jøderne vendte om. Da de kom tilbage til Jerusalem, samledes de i templet for at planlægge deres krigsstrategi. Man rekrutterede unge mænd til at styrke forsvarsværkerne og til militærtjeneste. Ville de kristne blive inddraget i disse aktiviteter? Og hvis de undgik det, ville de så alligevel befinde sig i farezonen når de romerske hære vendte tilbage?

 8. Hvad gjorde de kristne, i lydighed mod Jesu profetiske udtalelser?

⁸ De kristne i Jerusalem og i hele Judæa handlede i overensstemmelse med Jesu profetiske advarsel og flygtede ud af farezonen. Det hastede med at komme væk. Senere nåede de op i bjerglandet, og nogle af dem slog sig muligvis ned i Pella i provinsen Peræa. De der tog Jesu advarsel alvorligt, var ikke så tåbelige at vende tilbage og forsøge at redde deres materielle ejendele. (Jævnfør Lukas 14:33.) Det at skulle bryde op under sådanne omstændigheder og foretage en så anstrengende rejse til fods, var bestemt ikke let for gravide kvinder og mødre der skulle amme deres børn. Vinteren var nær, men var endnu ikke kommet, og flugten blev heller ikke hindret af de restriktioner der var forbundet med sabbatten. De der lyttede til Jesu manende ord om hurtigt at flygte bort fra Jerusalem og Judæa, ville snart komme i sikkerhed. Deres liv afhang af om de gjorde det. — Jævnfør Jakob 3:17.

 9. Hvor hurtigt vendte de romerske hære tilbage, og hvilke følger fik det?

⁹ Allerede det følgende år, i år 67, genoptog romerne deres krigshandlinger mod jøderne. Først underlagde de sig Galilæa. Det følgende år blev Judæa sønderlemmet. I år 70 omringede de romerske hære selve Jerusalem. (Lukas 19:43) Hungersnøden blev overordentlig streng. De der var indespærret i byen, begyndte at kæmpe indbyrdes, og enhver der forsøgte at flygte, blev dræbt. Som Jesus havde forudsagt, oplevede de ’en stor trængsel’. — Mattæus 24:21.

10. Hvad vil vi også lægge mærke til hvis vi læser med dømmekraft?

¹⁰ Men var dette en fuldstændig opfyldelse af Jesu profeti? Nej, der skulle indtræffe mere. Hvis vi bruger dømmekraft når vi læser i Bibelen, sådan som Jesus opfordrede os til, vil vi være opmærksomme på den nutidige opfyldelse. Vi vil også alvorligt overveje hvordan dette bør påvirke vort liv.

Hvad er „afskyeligheden“ i dag?

11. I hvilke to andre passager henviser Daniel til „afskyeligheden“, og hvilken periode er der tale om?

¹¹ Det er værd at bemærke at der ikke blot i Daniel 9:27, men også i Daniel 11:31 og 12:11, henvises til „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse“. Men i disse to skriftsteder henvises der ikke til Jerusalems ødelæggelse. Blot to vers før Daniel 12:11 henvises der til „endens tid“. (Daniel 12:9) Siden 1914 har vi levet i denne tidsperiode. Vi må derfor være interesserede i at finde ud af hvad „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse“ er i dag, og sikre os at vi kommer ud af farezonen.

12, 13. Hvorfor er det på sin plads at betegne Folkeforbundet som vore dages ’afskyelighed’?

¹² Hvad er „afskyeligheden“ i vor tid? Vidnesbyrdene peger på at det var Folkeforbundet, der begyndte sit virke i 1920, kort efter at verden gik ind i endens tid. Men hvordan kunne dette være „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse“?

¹³ Det er værd at huske at det hebraiske ord for „afskyelighed“ i Bibelen hovedsagelig anvendes om afguder og afgudsdyrkelse. Blev Folkeforbundet da gjort til en afgud? Ja, bestemt! Gejstligheden anbragte det på „et helligt sted“, og dets tilhængere tilbad ivrigt denne organisation. Kristi Kirkers Fællesråd i Amerika erklærede at Folkeforbundet ville være „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“. Det amerikanske senat modtog en strøm af breve fra religiøse grupper med opfordringer til at ratificere Folkeforbundspagten. En generalforsamling af baptister, kongregationalister og presbyterianere i Storbritannien hyldede det som „det eneste til rådighed stående middel til opnåelse af [fred på jorden]“. — Se Åbenbaringen 13:14, 15.

14, 15. Hvordan kom Folkeforbundet og senere De Forenede Nationer til at stå „på et helligt sted“?

¹⁴ Guds messianske rige var blevet oprettet i himmelen i 1914, men nationerne var blevet ved med at kæmpe for deres egen suverænitet. (Salme 2:1-6) Da man foreslog at oprette Folkeforbundet, havde de nationer som netop havde kæmpet i Første Verdenskrig, allerede vist at de havde svigtet Guds lov. Det samme havde præsterne, som havde velsignet tropperne. De anerkendte ikke Kristus som konge, men tildelte en jordisk organisation den plads Guds rige skulle indtage; de anbragte Folkeforbundet på „et helligt sted“, et sted hvor det ikke hørte hjemme.

¹⁵ Den 24. oktober 1945 blev Folkeforbundets efterfølger, De Forenede Nationer, oprettet. Senere har paverne af Rom hyldet De Forenede Nationer som „det sidste håb for harmoni og fred“ og „fredens og retfærdighedens fornemste forum“. Ja, Folkeforbundet blev, sammen med dets efterfølger, De Forenede Nationer, en afgud som Jehova og hans folk betragter som afskyelig.

Flygte fra hvad?

16. Hvad må de der elsker retfærdighed, flygte fra i dag?

¹⁶ Når de der elsker retfærdighed „får øje på“ dette og indser hvad denne internationale organisation i virkeligheden er, og hvordan den bliver tilbedt som en afgud, må de flygte i sikkerhed. Flygte fra hvad? Flygte fra vore dages modbilledlige utro Jerusalem, nemlig kristenheden, og i udvidet forstand fra alt hvad der udgør Babylon den Store, det verdensomfattende system af falsk religion. — Åbenbaringen 18:4.

17, 18. Hvilken ødelæggelse vil vore dages ’afskyelighed’ forårsage?

¹⁷ Vi må ikke glemme at da „afskyeligheden“, den romerske hær med dens afgudssymboler, i det første århundrede trængte ind på „et helligt sted“, jødernes hellige by, var det for at bringe ødelæggelse over Jerusalem og dens tilbedelsesordning. I vor tid vil ødelæggelsen ikke blot ramme en enkelt by eller blot kristenheden, men hele det verdensomfattende system af falsk religion. — Åbenbaringen 18:5-8.

¹⁸ I Åbenbaringen 17:16 forudsiges det at et symbolsk skarlagenrødt vilddyr, der har vist sig at være De Forenede Nationer, vil vende sig mod Babylon den Store, der optræder som en skøge, og udslette hende. Det beskrives i følgende malende vendinger: „De ti horn som du så, og vilddyret, disse vil hade skøgen og gøre hende øde og nøgen, og de vil æde hendes kød og opbrænde hende med ild.“ Det er ærefrygtindgydende at tænke over hvad dette vil betyde. Det vil medføre at al falsk religion overalt på jorden vil blive fjernet. Dermed vil der ikke være tvivl om at den store trængsel er begyndt!

19. Hvilke elementer har udgjort en del af De Forenede Nationer siden organisationens oprettelse, og hvorfor er det bemærkelsesværdigt?

¹⁹ Det er værd at lægge mærke til at siden oprettelsen i 1945 har ateistiske, antireligiøse elementer været fremtrædende medlemmer af De Forenede Nationer. Mange steder på jorden har disse yderliggående elementer til tider udvirket at religionen er blevet pålagt restriktioner eller er blevet helt forbudt. Inden for de seneste år har myndighederne i mange lande ikke desto mindre lettet presset på religiøse grupper. Det har måske fået nogle til at mene at religionen ikke længere er i fare.

20. Hvilket ry har verdens religioner skabt sig?

²⁰ Men Babylon den Stores religionssamfund øver dog fortsat en særdeles nedbrydende indflydelse i verden. Når man i nyhedsmedierne skal beskrive indbyrdes stridende faktioner og terroristgrupper, nævner man ofte den religion de går ind for. Politi og soldater er trængt ind i templer for at standse volden mellem stridende religiøse grupper. Visse trossamfund har finansieret politisk revolution. Religiøst had har hindret De Forenede Nationers bestræbelser for at skabe stabile forhold mellem etniske grupper. Visse elementer inden for De Forenede Nationer så gerne at man fjernede enhver religiøs indflydelse der stiller sig hindrende i vejen for at man kan opnå fred og sikkerhed.

21. (a) Hvem afgør hvornår Babylon den Store skal ødelægges? (b) Hvad er det vigtigt at gøre inden da?

²¹ Der er også en anden vigtig faktor man må tage i betragtning. Ganske vist er det de militariserede „horn“ inden for De Forenede Nationer der vil blive brugt til at ødelægge Babylon den Store, men denne ødelæggelse vil i realiteten være Guds dom. Eksekveringen af dommen vil finde sted når Guds fastsatte tid er inde. (Åbenbaringen 17:17) Hvad må vi gøre inden det sker? „Gå ud fra hende“ — gå ud fra Babylon den Store — siger Bibelen. — Åbenbaringen 18:4.

22, 23. Hvad indebærer det at flygte?

²² At man flygter i sikkerhed vil ikke sige at man tager hen til et bestemt geografisk sted, sådan som de kristne jøder gjorde da de forlod Jerusalem. Nej, man må flygte bort fra kristenhedens trossamfund, ja, fra enhver del af Babylon den Store. Det betyder at man ikke blot skiller sig fuldstændig ud fra falske religiøse organisationer, men også at man ophører med at følge deres skikke og aflægger den indstilling der kendetegner dem. Man må flygte i sikkerhed inden for Jehovas teokratiske organisation. — Efeserne 5:7-11.

²³ Hvordan reagerede Jehovas salvede tjenere da de i tiden efter den første verdenskrig forstod at Folkeforbundet udgjorde nutidens afskyelighed? De havde allerede meldt sig ud af kristenhedens kirker. Men det gik efterhånden op for dem at de stadig fulgte nogle af kristenhedens skikke, for eksempel brugen af kors og fejringen af jul og andre hedenske højtider. Da de fandt ud af sandheden om disse ting, handlede de uden tøven. De fulgte opfordringen i Esajas 52:11: „Vend jer bort, vend jer bort, drag ud derfra, rør ikke noget urent; drag ud fra hende, bevar jer rene, I som bærer Jehovas redskaber.“

24. Hvem er især siden 1935 flygtet?

²⁴ Især fra og med 1935 begyndte en voksende skare mennesker der fik håb om at opnå evigt liv på en paradisisk jord, at tage lignende skridt. De har også ’fået øje på afskyeligheden der står på et helligt sted’ og forstår hvad det betyder. De har truffet deres valg og har fået deres navn fjernet fra medlemslisterne i de organisationer der er en del af Babylon den Store. — 2 Korinther 6:14-17.

25. Hvad kræves der, ud over at man afbryder enhver forbindelse med falsk religion?

²⁵ Men det at flygte ud af Babylon den Store omfatter meget mere end at forlade falsk religion. Det indebærer mere end at overvære nogle få møder i rigssalen eller at gå ud i forkyndelsen et par gange om måneden. Selv om man måske rent fysisk har forladt Babylon den Store, kan man spørge sig selv om man virkelig har lagt den bag sig. Har man skilt sig ud fra den verden hvoraf Babylon den Store udgør en fremtrædende del? Holder man stadig fast ved den indstilling der præger verden, en indstilling der lader hånt om Guds retfærdige normer? Tager man let på Bibelens kønsmoral og det at være tro mod sin ægtefælle? Sætter man personlige og materielle interesser højere end de åndelige interesser? Vi må ikke lade os forme efter denne tingenes ordning. — Mattæus 6:24; 1 Peter 4:3, 4.

Lad intet hindre din flugt

26. Hvad vil hjælpe os til ikke blot at påbegynde flugten, men også fuldføre den?

²⁶ Når vi flygter i sikkerhed, er det vigtigt at vi ikke ser længselsfuldt tilbage på det vi har forladt. (Lukas 9:62) Vi må holde vort sind og hjerte fast rettet mod Guds rige og hans retfærdighed. Er vi besluttede på at vise vor tro ved at søge disse ting først, i tillid til at Jehova vil velsigne en sådan lydig handlemåde? (Mattæus 6:31-33) Vor bibelske overbevisning bør animere os hertil, mens vi ivrigt venter på den videre udvikling i verdensbegivenhederne.

27. Hvorfor er det vigtigt at tænke alvorligt over de spørgsmål der her stilles?

²⁷ Eksekveringen af Guds dom vil begynde med Babylon den Stores ødelæggelse. Dette skøgelignende imperium af falsk religion vil blive fjernet for altid. Den tid er meget nær! Hvor vil vi stå når disse vigtige begivenheder indtræffer? Hvilken side vil vi stå på når den store trængsel når sit klimaks og den øvrige del af Satans onde ordning ødelægges? Hvis vi allerede nu tager de nødvendige skridt, vil vi være i sikkerhed. Jehova lover: „Den som hører på mig vil bo trygt.“ (Ordsprogene 1:33) Ved fortsat at tjene Jehova loyalt og med glæde her i endens tid for denne tingenes ordning, vil vi kunne gøre os egnede til at tjene Jehova for evigt.

[Fodnote]

Spørgsmål til repetition

◻ Hvad er „afskyeligheden“ i dag?

◻ I hvilken forstand står „afskyeligheden . . . på et helligt sted“?

◻ Hvad indebærer det i dag at flygte i sikkerhed?

◻ Hvorfor er det vigtigt at flygte?

[Illustration på side 16]

For at overleve måtte Jesu disciple uden tøven flygte