Er du forberedt på at overleve?
„Gå ind i arken, du og hele din husstand, for du er den jeg har set er retfærdig for mit ansigt i denne generation.“ — 1 MOSEBOG 7:1.
1. Hvordan gjorde Jehova det muligt at overleve Vandfloden?
JEHOVA „bragte en vandflod over en verden af ugudelige“ i Noas dage, men han sørgede også for at det kunne lade sig gøre at overleve. (2 Peter 2:5) Den sande Gud gav den retfærdige Noa udførlige anvisninger på hvordan han skulle bygge en ark der gjorde det muligt for mennesker og dyr at overleve den verdensomspændende vandflod. (1 Mosebog 6:14-16) Som man ville forvente af en samvittighedsfuld tjener for Jehova, „gjorde Noa ganske som Gud havde påbudt ham“. Ja, „sådan gjorde han“. Det er til dels på grund af Noas lydighed at vi er i live i dag. — 1 Mosebog 6:22.
2, 3. (a) Hvordan reagerede Noas samtidige på hans byggearbejde? (b) Med hvilken tillid gik Noa ind i arken?
2 Det var ikke nogen lille opgave at bygge arken, og mange har sikkert været forbløffede over at se hvad Noa og hans familie udrettede. Dette var imidlertid ikke nok til at overbevise dem om at den eneste måde at redde livet på var ved at gå ind i arken. Til sidst var Guds tålmodighed med den ugudelige verden sluppet op. — 1 Mosebog 6:3; 1 Peter 3:20.
3 Efter at Noa og hans familie havde slidt i det i flere årtier, sagde Jehova til Noa: „Gå ind i arken, du og hele din husstand, for du er den jeg har set er retfærdig for mit ansigt i denne generation.“ Fuld af tro på Jehova og i tillid til hans ord „gik Noa, og hans sønner og hans hustru og hans sønners hustruer sammen med ham, ind i arken“. Jehova lukkede døren for at beskytte sine tjenere. Da Vandfloden kom over jorden, viste arken sig at være Guds livreddende foranstaltning. — 1 Mosebog 7:1, 7, 10, 16.
Nutidige paralleller til Noas dage
4, 5. (a) Hvad sammenlignede Jesus tiden for sin nærværelse med? (b) Hvilke paralleller er der mellem Noas dage og vor tid?
4 „Ligesom Noas dage var, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være.“ (Mattæus 24:37) Med disse ord viste Jesus at tiden for hans usynlige nærværelse ville være ligesom Noas dage, og det har i høj grad vist sig at holde stik. Især siden 1919 er der blevet forkyndt et advarselsbudskab for folk af alle nationer, som svarer til den advarsel Noa forkyndte, og generelt har folk reageret som de gjorde i Noas dage.
5 Dengang greb Jehova ind ved at lade en verden som var „fuld af vold“, gå til grunde i en vandflod. (1 Mosebog 6:13) At Noa og hans familie tog afstand fra volden og i stedet udførte det fredelige arbejde med at bygge arken, var tydeligt for alle. Her har vi endnu en parallel til vore dage. Også i dag kan oprigtige mennesker tydeligt „se forskel på en retfærdig og en ugudelig, på en der tjener Gud og en der ikke tjener ham“. (Malakias 3:18) Den ærlighed, venlighed, fredsommelighed og flid Jehovas Vidner lægger for dagen, beundres af fordomsfri mennesker, og disse egenskaber skiller Guds folk ud fra verden i almindelighed. Jehovas Vidner afholder sig fra vold i alle dens afskygninger og lader sig lede af Guds ånd. De følger retfærdighedens vej, og af den grund velsignes de med fred. — Esajas 60:17.
6, 7. (a) Hvad forstod folk på Noas tid ikke, og hvordan gør noget lignende sig gældende i dag? (b) Hvilke eksempler viser at Jehovas Vidner generelt betragtes som nogle der er anderledes?
6 Noas samtidige erkendte ikke at Noa havde Guds støtte og fulgte Guds anvisninger. Derfor tog de ikke hans forkyndelse alvorligt og gav ikke agt på hans advarselsbudskab. Hvordan er det i dag? Selvom mange er imponerede over Jehovas Vidners arbejde og deres måde at være på, tager de fleste ikke den gode nyhed og Bibelens advarsler alvorligt. Naboer, arbejdsgivere og slægtninge taler måske rosende om sande kristnes gode egenskaber, men siger så beklagende: „Det er bare synd de er Jehovas Vidner!“ De overser at grunden til at Jehovas Vidner lægger egenskaber som kærlighed, fred, venlighed, godhed, mildhed og selvbeherskelse for dagen, netop er at de lader sig lede af Guds hellige ånd. (Galaterne 5:22-25) Dette burde i virkeligheden gøre deres budskab mere troværdigt.
7 I Rusland, for eksempel, var Jehovas Vidner ved at bygge en rigssal. En mand standsede op for at snakke med en af arbejderne og bemærkede: „Dette her er vel nok en usædvanlig byggeplads — der er ingen der ryger eller bander, og alle er ædru! Du skulle vel ikke være et af Jehovas Vidner?“ Byggearbejderen spurgte ham: „Ville du tro mig hvis jeg sagde nej?“ Manden svarede hurtigt: „Næh, egentlig ikke.“ I en anden russisk by var borgmesteren dybt imponeret efter at have set Jehovas Vidner bygge en ny rigssal. Han sagde at han nu hvor han havde set Jehovas Vidners uselviskhed komme til udtryk i handling, var holdt op med at skære alle trosretninger over én kam. Dette er blot to eksempler på at Jehovas folk skiller sig ud fra dem der ikke følger Bibelens normer.
8. Hvad kræves der for at overleve afslutningen på denne onde verden?
8 Mens den ’gamle verden’ som forsvandt i Vandfloden, nærmede sig sin afslutning, var Noa en trofast „forkynder af retfærdighed“. (2 Peter 2:5) I disse sidste dage for den nuværende tingenes ordning gør Jehovas folk hans retfærdige normer kendt og forkynder den gode nyhed om at det er muligt at overleve til liv i den nye verden. (2 Peter 3:9-13) Ligesom Noa og hans gudfrygtige familie overlevede ved at opholde sig i arken, er betingelsen for at overleve i dag at man har tro og et loyalt tilhørsforhold til den jordiske del af Jehovas universelle organisation.
Tro er en betingelse for at overleve
9, 10. Hvorfor er tro en nødvendig betingelse for at overleve afslutningen på Satans tingenes ordning?
9 Hvad må man gøre for at overleve den forestående ødelæggelse af denne verden som ligger i Satans magt? (1 Johannes 5:19) Først og fremmest må man erkende at man har behov for at blive beskyttet. Derefter må man gøre brug af den beskyttelse der er til rådighed. Folk i Noas dage fortsatte med deres daglige gøremål som om intet var hændt, og indså ikke at de havde behov for at blive beskyttet mod den kommende katastrofe. Desuden manglede de tro på Gud.
10 Noa og hans familie erkendte derimod at de havde behov for at blive beskyttet og reddet. De viste også tydeligt at de troede på universets Suveræn, Jehova Gud. „Uden tro er det umuligt at have [Jehovas] velbehag,“ skrev apostelen Paulus, „for den der nærmer sig Gud må nødvendigvis tro at han er til og at han belønner dem som ivrigt søger ham.“ Paulus tilføjede: „Ved tro byggede Noa gudfrygtigt, efter at være blevet advaret af Gud om ting som man endnu ikke så, en ark til redning for sin husstand; ved denne tro fordømte han verden, og han blev arving til den retfærdighed der er en følge af tro.“ — Hebræerne 11:6, 7.
11. Hvad kan vi lære af den måde hvorpå Jehova sørgede for beskyttelse i tidligere tider?
11 For at overleve afslutningen på den nuværende onde tingenes ordning må vi gøre mere end blot at tro på at den vil blive ødelagt. Vi må vise vores tro i handling og drage fuld nytte af Guds frelsesforanstaltning. Det indebærer naturligvis at vi tror på det genløsningsoffer Guds søn, Jesus Kristus, har bragt. (Johannes 3:16, 36) Men vi må huske at det kun var dem der befandt sig i arken, der overlevede Vandfloden. Ligeledes ydede tilflugtsbyerne i det gamle Israel kun beskyttelse hvis den uforsætlige manddraber flygtede ind i en sådan by og blev der indtil ypperstepræsten døde. (4 Mosebog 35:11-32) Under den tiende af de plager der ramte Ægypten på Moses’ tid, blev de førstefødte blandt ægypterne slået ihjel, men de førstefødte blandt israelitterne blev skånet. Hvorfor? Jehova havde befalet Moses: „De [israelitterne] skal tage noget af blodet [fra påskelammet] og komme det på de to dørstolper og overliggeren i de huse hvor de spiser det. . . . Og ingen af jer må gå ud ad indgangen til sit hus før morgen.“ (2 Mosebog 12:7, 22) Hvilken førstefødt blandt israelitterne ville mon have vovet at ignorere sådanne gudgivne anvisninger ved at gå ud af et hus hvor der var smurt blod på de to dørstolper og overliggeren?
12. Hvilket spørgsmål bør vi hver især stille os selv, og hvorfor?
12 Vi har derfor god grund til nøje at overveje vores egen situation. Befinder vi os virkelig inden for rammerne af den ordning der sikrer os Jehovas åndelige beskyttelse? Når den store trængsel kommer, vil de der har søgt en sådan beskyttelse, græde af glæde og taknemmelighed. Andre vil græde af sorg og fortrydelse.
Organisationsmæssige ændringer er med til at forberede os
13. (a) Hvilket formål har de organisationsmæssige ændringer haft? (b) Gør rede for nogle af de gradvise forbedringer.
13 Jehova har sørget for gradvise forbedringer af den jordiske del af sin organisation. Disse har været med til at forskønne, stabilisere og styrke den ordning hvorigennem Jehova beskytter os åndeligt. Fra 1870’erne til 1932 blev ældste og diakoner valgt ved afstemning i menigheden. I 1932 blev de valgte ældste erstattet af et arbejds- eller tjenesteudvalg der blev valgt af menigheden til at assistere en udnævnt arbejdsdirektør. I 1938 blev det indført at alle tjenere i menigheden skulle udnævnes teokratisk. Siden 1972 har Jehovas Vidners Styrende Råd foretaget teokratiske udnævnelser af ældste og menighedstjenere på baggrund af anbefalinger fra menighederne, som derefter har fået en skriftlig meddelelse om udnævnelsen. I årenes løb er Det Styrende Råd kommet til at spille en større og større rolle, og der er foretaget nogle ændringer for at lette rådets arbejdsbyrde.
14. Hvilket oplæringsprogram blev påbegyndt i 1959?
14 I 1950 gav en grundig analyse af Salme 45:16 anledning til at man satte et fremadskridende oplæringsprogram i gang. Dette vers lyder: „I dine forfædres sted vil dine sønner være; du gør dem til fyrster på hele jorden.“ Ældste der fører an i menigheden i dag, bliver oplært til teokratiske opgaver der skal løses nu og efter Harmagedon. (Åbenbaringen 16:14, 16) I 1959 blev Rigets Tjenesteskole oprettet. På daværende tidspunkt varede skolen en måned og var fortrinsvis for menighedstjenere, som præsiderende tilsynsmænd dengang blev kaldt. Skolen er nu blevet udvidet til at omfatte alle tjenere i menigheden. Disse brødre fører så an i oplæringen af de enkelte vidner for Jehova i deres respektive menigheder. Således styrkes alle åndeligt og bliver hjulpet til at blive dygtigere og mere effektive forkyndere af den gode nyhed om Riget. — Markus 13:10.
15. Nævn to måder hvorpå menighedens åndelige renhed bevares.
15 De der ønsker at blive en del af den kristne menighed, må leve op til bestemte krav. Det siger sig selv at folk der „angriber med latterliggørelse“, ikke har nogen plads i menigheden, ligesom spottere ikke fik lov at komme ind i Noas ark. (2 Peter 3:3-7) Især siden 1952 har Jehovas Vidner fulgt en ordning der har lagt større og større vægt på at beskytte menigheden — ved at udelukke overtrædere der ikke ændrer sind. Overtrædere der virkelig angrer og ændrer sind, bliver selvfølgelig kærligt hjulpet til at ’træde lige spor med deres fødder’. — Hebræerne 12:12, 13; Ordsprogene 28:13; Galaterne 6:1.
16. Hvordan er Jehovas folks åndelige tilstand?
16 Den store åndelige velstand Jehovas folk nyder, er hverken overraskende eller tilfældig. Gennem profeten Esajas sagde Jehova: „Se! Mine tjenere skal spise, men I skal sulte. Se! Mine tjenere skal drikke, men I skal tørste. Se! Mine tjenere skal fryde sig, men I skal beskæmmes. Se! Mine tjenere skal råbe af glæde af et veltilpas hjerte, men I skal skrige af hjerteve og hyle af sønderbrudt ånd.“ (Esajas 65:13, 14) Jehova fortsætter med at forsyne os med en overflod af betimelig og sund åndelig føde der holder os åndeligt stærke. — Mattæus 24:45.
Forbered dig på at overleve
17. Hvad vil være med til at forberede os på at overleve?
17 Det er nu vigtigere end nogen sinde at „give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger, og ikke forsømme at komme sammen, som nogle har for skik, men opmuntre hinanden“. (Hebræerne 10:23-25) Hvis vi er nært knyttet til og aktivt engageret i en af de over 98.000 menigheder af Jehovas Vidner, vil det være med til at forberede os på at overleve. Vi vil blive støttet af trosfæller mens vi bestræber os for at vise „den nye personlighed“ og helhjertet hjælper andre til at lære om Jehovas frelsesforanstaltning. — Efeserne 4:22-24; Kolossenserne 3:9, 10; 1 Timoteus 4:16.
18. Hvorfor er du besluttet på at holde dig nær til den kristne menighed?
18 Satan og hans onde verden er stærkt opsat på at lokke os bort fra den kristne menighed. Det er imidlertid muligt for os at forblive en del af menigheden og overleve afslutningen på den nuværende onde tingenes ordning. Måtte kærlighed til Jehova og taknemmelighed for hans kærlige foranstaltninger gøre at vi er mere besluttede end nogen side før på at modarbejde Satans bestræbelser. Når vi mediterer over de velsignelser vi nyder godt af i dag, vil det styrke os i vores beslutning. I den næste artikel vil vi se på nogle af disse velsignelser.
Hvad vil du svare?
• Hvordan er vor tid en parallel til Noas dage?
• Hvilken egenskab er en betingelse for at overleve?
• Hvilke organisationsmæssige ændringer har styrket Jehovas ordning til beskyttelse af os?
• Hvordan kan vi personligt forberede os på at overleve?
[Illustration på side 22]
Noa blev ikke taget alvorligt af sine samtidige
[Illustration på side 23]
Det betaler sig at tage Guds advarselsbudskaber alvorligt
[Illustration på side 24]
Hvilket formål har Rigets Tjenesteskole?
[Illustration på side 25]
Det er nu vi skal holde os nær til den kristne menighed