Lykkelige tjenere for Jehova

„Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov.“ — MATTÆUS 5:3.

1. Hvad er sand lykke, og hvad vidner den om?

DE SOM tjener Jehova, er lykkelige. Salmisten David udbrød: „Lykkeligt er det folk hvis Gud er Jehova!“ (Salme 144:15) Lykke er en følelse af velvære som er meget eftertragtet. Den dybeste lykkefølelse, som når ind til vort allerinderste, stammer fra bevidstheden om at vi har Jehovas velsignelse. (Ordsprogene 10:22) Den vidner om at vi har et nært forhold til vor himmelske Fader, og at vi véd at vi gør hans vilje. (Salme 112:1; 119:1, 2) Jesus opregnede ni grunde til at man kan regnes for lykkelig. De kaldes almindeligvis for „saligprisninger“, det vil sige erklæringer om hvem der kan kaldes lykkelige. („Salig“ er et gammelt ord for „lykkelig“). En nærmere gennemgang af dem i denne og den efterfølgende artikel vil hjælpe os til at forstå hvor lykkelige vi kan være hvis vi trofast tjener ’den lykkelige Gud’, Jehova. — 1 Timoteus 1:11.

Erkendelse af det åndelige behov

2. Ved hvilken lejlighed talte Jesus om lykke, og hvordan lød hans indledende ord?

² I år 31 holdt Jesus en af historiens berømteste taler. Den kaldes „Bjergprædikenen“ fordi Jesus holdt den på en bjergskråning ved Galilæas Sø. Der siges i Mattæusevangeliet: „Da [Jesus] så folkeskarerne gik han op på bjerget; og da han havde sat sig ned kom hans disciple hen til ham; og han åbnede sin mund og begyndte at undervise dem, idet han sagde: ’Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov, for himlenes rige er deres.’“ Ordret oversat lyder Jesu indledende ord: „Lykkelige er de fattige med hensyn til ånden,“ eller: „Lykkelige er de som er tiggere med hensyn til ånden.“ (Mattæus 5:1-3, Kingdom Interlinear; fodnote) Today’s English Version lyder: „Lykkelige er de som véd at de er åndeligt fattige.“

3. Hvordan bidrager en ydmyg indstilling til at vi bliver lykkelige?

³ I sin bjergprædiken påpegede Jesus at man er lykkelig hvis man er klar over sit åndelige behov. Ydmyge kristne, som erkender deres syndige tilstand, beder Jehova om hans tilgivelse på grundlag af Kristi genløsningsoffer. (1 Johannes 1:9) Derved får de fred i sindet og opnår sand lykke. Som der siges: „Lykkelig er den hvis overtrædelse er tilgivet, hvis synd er dækket.“ — Salme 32:1; 119:165.

4. (a) På hvilke måder kan vi vise at vi erkender vores eget og andres åndelige behov? (b) Hvad vil yderligere øge vores lykke?

⁴ Hvis vi erkender vores åndelige behov, vil vi føle os tilskyndet til at læse i Bibelen hver dag. Vi vil desuden tage til os af den åndelige føde som uddeles „i rette tid“ af „den trofaste og kloge træl“, og komme regelmæssigt til de kristne møder. (Mattæus 24:45; Salme 1:1, 2; 119:111; Hebræerne 10:25) Kærlighed til vores næste vil bevirke at vi er opmærksomme på andres åndelige behov og vil tilskynde os til nidkært at deltage i forkyndelsen af den gode nyhed om Riget og at undervise andre. (Markus 13:10; Romerne 1:14-16) At dele Bibelens sandheder med andre gør os lykkelige. (Apostelgerninger 20:20, 35) Vores lykke øges yderligere når vi tænker på det vidunderlige håb om Riget og de velsignelser som dette rige vil medføre. For den „lille hjord“ af salvede kristne betyder virkeliggørelsen af dette håb udødeligt liv i himmelen som medlemmer af Kristi rigsregering. (Lukas 12:32; 1 Korinther 15:50, 54) For de „andre får“ betyder det evigt liv på en paradisisk jord under denne regering. — Johannes 10:16; Salme 37:11; Mattæus 25:34, 46.

Hvordan de som sørger, kan være lykkelige

5. (a) Hvad ligger der i udtrykket „de som sørger“? (b) Hvordan bliver de som sørger på denne måde, trøstet?

⁵ Ordene i den næste saligprisning lyder selvmodsigende. Jesus sagde: „Lykkelige er de som sørger, for de vil blive trøstet.“ (Mattæus 5:4) Hvordan kan man sørge og samtidig være lykkelig? For rigtig at forstå hvad Jesus mente, må vi gøre os klart hvilken sorg han talte om. Disciplen Jakob forklarer at vores egen syndige tilstand skulle være en grund til sorg. Han skrev: „Gør jeres hænder rene, I syndere, og rens jeres hjerter, I ubeslutsomme. Føl jeres elendighed og sørg og græd. Lad jeres latter forvandles til sorg, og jeres glæde til modløshed. Ydmyg jer for Jehova, og han vil ophøje jer.“ (Jakob 4:8-10) De som er oprigtigt bedrøvede over deres syndige tilstand, bliver trøstet når de får at vide at deres synder kan blive tilgivet hvis de tror på Kristi genløsningsoffer, viser at de har ændret sind og gør Jehovas vilje. (Johannes 3:16; 2 Korinther 7:9, 10) De får på den måde et dyrebart forhold til Jehova og kan glæde sig ved håbet om at leve evigt og tjene og lovprise ham. Det giver dem en dyb indre følelse af lykke. — Romerne 4:7, 8.

6. Hvad sørger nogle over, og hvordan bliver de trøstet?

⁶ Jesu ord indbefatter også dem der sørger over de ulykkelige forhold på jorden. Jesus anvendte profetien i Esajas 61:1, 2 på sig selv. Der står her: „Den suveræne Herre Jehovas ånd er over mig, fordi Jehova har salvet mig til at bringe godt nyt til de sagtmodige. Han har sendt mig for at forbinde dem hvis hjerte er sønderbrudt, . . . for at trøste alle de sørgende.“ Den samme opgave har de salvede mens de befinder sig på jorden, og de udfører den med hjælp fra deres medarbejdere, de „andre får“. Alle deltager i arbejdet med symbolsk at sætte et mærke i panden på dem „der sukker og stønner over alle de vederstyggeligheder der øves i dens [det frafaldne Jerusalems, kristenhedens] midte.“ (Ezekiel 9:4) De der sørger på denne måde, bliver trøstet når de hører den „gode nyhed om riget“. (Mattæus 24:14) De glæder sig over at få at vide at Satans onde tingenes ordning om kort tid vil blive erstattet af Jehovas retfærdige nye verden.

Lykkelige er de der har et mildt sind

7. Hvad menes der ikke med ’at have et mildt sind’?

⁷ Jesus fortsatte sin bjergprædiken med ordene: „Lykkelige er de der har et mildt sind, for de vil arve jorden.“ (Mattæus 5:5) At have et mildt sind forbindes af nogle med svaghed. Men mildhed er ikke det samme som svaghed. Om det ord der er oversat med ’have et mildt sind’, forklarer en græskkyndig: „Det der først og fremmest kendetegner den der [har et mildt sind], er at vedkommende har fuldstændig kontrol over sig selv. Det er ikke en holdningsløs blidhed, en sentimental eftergivenhed, en passiv sindsro. Det er styrke som er under kontrol.“ Jesus sagde om sig selv: „Jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet.“ (Mattæus 11:29) Alligevel var Jesus modig og stod op for retfærdige principper. — Mattæus 21:12, 13; 23:13-33.

8. Hvad er nært forbundet med mildhed, og hvorfor har vi brug for mildhed i forholdet til andre?

⁸ At have et mildt sind er altså nært forbundet med at have selvbeherskelse. Apostelen Paulus nævnte faktisk mildhed og selvbeherskelse side om side da han opregnede de egenskaber der hører til „åndens frugt“. (Galaterne 5:22, 23) Et mildt sind må opelskes ved hjælp af den hellige ånd. Mildhed er en kristen egenskab der bidrager til fred, både med dem uden for og dem inden for menigheden. Paulus skrev: „[I skal] iføre jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed. Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden.“ — Kolossenserne 3:12, 13.

9. (a) Hvorfor er betydningen af at have et mildt sind ikke begrænset til vort forhold til andre mennesker? (b) Hvordan kommer de der har et mildt sind, til at „arve jorden“?

⁹ Betydningen af at have et mildt sind er dog ikke begrænset til vort forhold til andre mennesker. Vi viser også at vi har et mildt sind når vi villigt underordner os Jehova som den suveræne hersker. Det største eksempel i denne henseende er Jesus Kristus. Mens han var her på jorden, viste han at han havde et mildt sind og underordnede sig sin Faders vilje. (Johannes 5:19, 30) Jesus er den der i første række arver jorden, for han er udnævnt til at herske over den. (Salme 2:6-8; Daniel 7:13, 14) Han deler denne arv med 144.000 „medarvinger“, som er blevet „købt fra menneskeslægten“ til at „herske som konger over jorden“. (Romerne 8:17; Åbenbaringen 5:9, 10; 14:1, 3, 4; Daniel 7:27) Jesus Kristus og de der skal være konger sammen med ham, vil til sin tid herske over millioner af mænd og kvinder, der i lignelsen skildres som får. Dem vil den profetiske salme få sin lykkelige opfyldelse på: „De sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“ — Salme 37:11; Mattæus 25:33, 34, 46.

Lykkelige er de som hungrer efter retfærdighed

10. Hvordan bliver de som ’hungrer og tørster efter retfærdighed’, i første række stillet tilfreds?

¹⁰ Den næste saligprisning Jesus udtalte på bjergskråningen i Galilæa, var: „Lykkelige er de som hungrer og tørster efter retfærdighed, for de vil blive stillet tilfreds.“ (Mattæus 5:6) For de kristne er Jehova den der angiver normen for retfærdighed. Når nogle hungrer og tørster efter retfærdighed, er det derfor i realiteten Guds vejledning de hungrer og tørster efter. De er sig deres synd og ufuldkommenhed sørgeligt bevidst og længes efter at få et godkendt forhold til Jehova. De er lykkelige når de ud fra Guds ord får at vide at hvis de ændrer sind og søger tilgivelse på grundlag af Kristi genløsningsoffer, vil de kunne opnå at stå retfærdige i Guds øjne. — Apostelgerninger 2:38; 10:43; 13:38, 39; Romerne 5:19.

11, 12. (a) Hvordan opnår de salvede kristne retfærdighed? (b) Hvordan bliver deres medarbejderes tørst efter retfærdighed tilfredsstillet?

¹¹ Jesus sagde at de der hungrer og tørster efter retfærdighed, ville være lykkelige, for de ville blive stillet tilfreds. Hvad mere indebærer det? De salvede kristne, der skal „herske som konger“ med Kristus i himmelen, bliver erklæret „retfærdige til liv“. (Romerne 5:1, 9, 16-18) Jehova avler dem ved sin ånd og antager dem derefter som sine åndelige sønner. De bliver medarvinger med Kristus, kaldede til at blive konger og præster i hans himmelske rigsregering. — Johannes 3:3; 1 Peter 2:9.

¹² De salvedes medarbejdere er endnu ikke blevet erklæret retfærdige til liv. Men de får et mål af retfærdighed tilregnet af Jehova i kraft af deres tro på Jesu udgydte blod. (Jakob 2:22-25; Åbenbaringen 7:9, 10) De bliver regnet for retfærdige som Jehovas venner der har håb om udfrielse når „den store trængsel“ går over jorden. (Åbenbaringen 7:14) Deres tørst efter retfærdighed vil blive yderligere tilfredsstillet når de under ’de nye himle’ bliver en del af ’den nye jord’ hvori „retfærdighed skal bo“. — 2 Peter 3:13; Salme 37:29.

Lykkelige er de barmhjertige

13, 14. På hvilke måder kan vi i praksis vise at vi er barmhjertige, og hvordan vil det gavne os?

¹³ Videre sagde Jesus i sin bjergprædiken: „Lykkelige er de barmhjertige, for mod dem vil der blive vist barmhjertighed.“ (Mattæus 5:7) I juridisk sammenhæng forstår man barmhjertighed som dét at en dommer undlader at idømme en lovovertræder den fulde straf som loven giver rum for. Men i Bibelen er de ord der er oversat med „barmhjertighed“, som oftest et udtryk for venlighed, hensynsfuldhed og medfølelse der bringer lindring til nogle som er i nød og trænger til hjælp. Det er altså en aktiv form for medfølelse. Jesu lignelse om den næstekærlige samaritaner er et godt eksempel på hvordan en person „handlede barmhjertigt“ over for en der var i nød. — Lukas 10:29-37.

¹⁴ For at erfare den lykke der følger med at være barmhjertig, må vi altså vise venlighed i positiv handling mod dem der trænger til hjælp. (Galaterne 6:10) Jesus havde medfølelse med dem han mødte. „Han fik inderligt ondt af dem, for de var som får uden hyrde. Og han begyndte at lære dem mange ting.“ (Markus 6:34) Jesus forstod at det åndelige behov var større end det materielle. Vi kan også vise at vi er medfølende og barmhjertige ved at give andre det de har mest behov for — den gode nyhed om Riget. (Mattæus 24:14) Desuden kan vi tilbyde vore ældre trosfæller samt enker og faderløse praktisk hjælp og ’trøste de modfaldne’. (1 Thessaloniker 5:14; Ordsprogene 12:25; Jakob 1:27) Det vil ikke alene gøre os lykkelige, men vil også bevirke at Jehova vil vise os barmhjertighed. — Apostelgerninger 20:35; Jakob 2:13.

Rene af hjertet og fredsstiftende

15. Hvordan kan vi være rene af hjertet og stifte fred?

¹⁵ Jesus formulerede den sjette og syvende saligprisning således: „Lykkelige er de rene af hjertet, for de vil få Gud at se. Lykkelige er de som stifter fred, for de vil blive kaldt ’Guds sønner’.“ (Mattæus 5:8, 9) Et hjerte der er rent, er ikke alene rent i moralsk, men også i åndelig henseende. Det er et hjerte som er helt, fuldstændigt og udelt i sin hengivenhed for Jehova. (1 Krønikebog 28:9; Salme 86:11) De som stifter fred, lever i fred med deres kristne brødre og søstre og, så vidt det står til dem, med andre mennesker. (Romerne 12:17-21) De ’søger fred og jager efter den’. — 1 Peter 3:11.

16, 17. (a) Hvorfor kaldes de salvede for „Guds sønner“, og hvordan ’ser’ de Gud? (b) Hvordan ’ser’ de „andre får“ Gud? (c) Hvordan og hvornår bliver de „andre får“ „Guds sønner“ i fuldeste forstand?

¹⁶ De som stifter fred og er rene af hjertet, får det løfte at de „vil blive kaldt ’Guds sønner’“ og „vil få Gud at se“. De salvede kristne bliver avlet af ånden og antages af Jehova som hans „sønner“ endnu mens de befinder sig på jorden. (Romerne 8:14-17) Når de bliver oprejst for at være med Kristus i himmelen, tjener de i Jehovas nærhed og ser ham da virkeligt. — 1 Johannes 3:1, 2; Åbenbaringen 4:9-11.

¹⁷ De fredsstiftende „andre får“ tjener Jehova under „den rigtige hyrde“, Jesus Kristus, der bliver deres ’evige Fader’. (Johannes 10:14, 16; Esajas 9:6) De som består den endelige prøve efter Kristi tusindårsrige, vil blive antaget som Jehovas jordiske sønner og opnå „Guds børns herlige frihed“. (Romerne 8:21; Åbenbaringen 20:7, 9) I forventning herom kalder de allerede nu Jehova deres Fader, idet de indvier deres liv til ham og anerkender ham som deres Livgiver. (Esajas 64:8) Ligesom Job og Moses i fortiden ’ser’ de Gud med troens øjne. (Job 42:5; Hebræerne 11:27) Med deres „hjertes øjne“ og ved at få nøjagtig kundskab om Gud fornemmer de Jehovas storslåede egenskaber og bestræber sig for at efterligne ham ved at gøre hans vilje. — Efeserne 1:18; Romerne 1:19, 20; 3 Johannes 11.

18. Hvem opnår sand lykke i dag, som udtrykt i de første syv „saligprisninger“?

¹⁸ Vi har set at de som erkender deres åndelige behov, de som sørger, de som har et mildt sind, de som hungrer og tørster efter retfærdighed, de barmhjertige, de rene af hjertet og de som stifter fred, bliver lykkelige, ja opnår sand lykke, ved at tjene Jehova. Men de har altid mødt modstand, endog forfølgelse. Gør det skår i deres lykke? Det spørgsmål vil vi behandle i den efterfølgende artikel.

Til repetition

● Hvilken lykke erfarer de som erkender deres åndelige behov?

● På hvilke måder bliver de som sørger, trøstet?

● Hvordan viser vi at vi har et mildt sind?

● Hvorfor bør vi være barmhjertige, rene af hjertet og fredsstiftende?

[Illustration på side 10]

„Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov“

[Illustration på side 10]

„Lykkelige er de som hungrer og tørster efter retfærdighed“

[Illustrationer på side 10]

„Lykkelige er de barmhjertige“