En lignelse om at være flittig – Talenterne

Mens Jesus stadig befinder sig på Oliebjerget sammen med fire af sine apostle, fortæller han dem en anden lignelse. Nogle dage tidligere, mens han var i Jeriko, fortalte han lignelsen om minerne for at vise at Riget stadig lå langt ude i fremtiden. Lignelsen han nu fortæller, har flere lighedspunkter med den. Den er en del af hans svar på spørgsmålet angående hans nærværelse og afslutningen på verdensordningen. Den fremhæver at disciplene må arbejde flittigt med det han giver dem ansvaret for.

Jesus begynder: “Det er ligesom en mand der skulle rejse udenlands. Han kaldte sine trælle til sig og gav dem ansvaret for det han ejede.” (Matthæus 25:14) Da Jesus allerede har sammenlignet sig selv med en mand der rejste udenlands “for at modtage kongemagt”, er det let for disciplene at forstå at han er den “mand” der tales om nu. – Lukas 19:12.

Før manden i lignelsen rejser udenlands, giver han sine trælle ansvaret for det han ejer. Gennem tre og et halvt års tjeneste har Jesus fokuseret på at forkynde den gode nyhed om Guds rige, og han har oplært sine disciple til at gøre det samme. Nu tager han væk, helt overbevist om at de vil udføre den opgave han har givet dem. – Matthæus 10:7; Lukas 10:1, 8, 9; se også Johannes 4:38; 14:12.

Hvordan fordeler manden i lignelsen det han ejer? Jesus beretter: “Én træl fik fem talenter, en anden fik to, en tredje fik én. Hver fik efter sin evne, og så rejste manden udenlands.” (Matthæus 25:15) Hvad vil trællene gøre med det de har fået ansvaret for? Vil de være flittige og forvalte talenterne på den bedste måde for herren? Jesus fortæller apostlene:

“Den der havde fået de fem talenter, tog straks afsted for at gøre forretninger med dem, og han tjente fem til. Den der havde fået de to, gjorde det samme og tjente to til. Men den træl der kun havde fået én talent, gik hen og gravede sin herres penge ned.” (Matthæus 25:16-18) Hvad vil der ske når herren vender tilbage?

Jesus fortsætter: “Lang tid efter kom trællenes herre og ville vide hvordan de havde forvaltet hans penge.” (Matthæus 25:19) De første to havde gjort alt hvad de kunne, hver “efter sin evne”. De var begge flittige, arbejdsomme og produktive med det de havde fået ansvaret for. Den der havde fået fem talenter, fordoblede dem, og det samme gjorde den der havde fået to talenter. (Dengang ville en arbejder være omkring 19 år om at tjene hvad der svarer til en talent). Herren giver dem begge samme ros: “Godt klaret, gode og trofaste træl! Du har trofast taget dig af lidt. Jeg vil betro dig meget. Kom og vær glad sammen med din herre.” – Matthæus 25:21.

Det forholder sig dog anderledes med den træl der fik én talent. Han siger: “Herre, jeg vidste at du er krævende, at du høster hvor du ikke har sået, og samler hvede hvor du ikke selv har tærsket. Jeg blev derfor bange og gik hen og skjulte din talent i jorden. Her har du det der er dit.” (Matthæus 25:24, 25) Han har ikke engang anbragt pengene hos bankmændene så hans herre kunne få dem tilbage med renter. Han har faktisk modarbejdet sin herre.

Det er derfor passende at herren kalder ham en ‘ond og doven træl’. Det trællen havde, bliver taget fra ham og givet til den træl der er villig til at arbejde flittigt. Herren siger: “Enhver der har, vil nemlig få mere, og han vil have mere end rigeligt. Men fra den der ikke har, vil man tage selv den smule han har.” – Matthæus 25:26, 29.

Jesus’ disciple har fået meget at tænke over i forbindelse med denne ene lignelse. De kan se at det Jesus giver dem ansvaret for – det store privilegium at gøre disciple – er meget værdifuldt. Og han forventer at de er flittige. Han er godt klar over at ikke alle kan gøre lige meget i forkyndelsesarbejdet. Som lignelsen viser, skal hver enkelt gøre alt hvad han kan, hver “efter sin evne”. Men det betyder bestemt ikke at Jesus vil være tilfreds med en der er ‘doven’ og ikke gør sit bedste for at tage sig af det Herren har givet ham ansvaret for.

Men apostlene må virkelig være glade for at Jesus forsikrer dem om at ‘enhver der har, vil få mere’!