-
Den hellige ånd — Guds virksomme kraftSkal man tro på treenigheden?
-
-
I Mattæus 28:19 omtales „den hellige ånds navn“. Men ordet „navn“ betyder ikke altid et personnavn, hverken på græsk eller på dansk. Når vi siger „i lovens navn“, hentyder vi ikke til en person. Vi tænker på det loven står for, dens myndighed. Robertsons ordbog Word Pictures in the New Testament siger: „Denne brug af ordet navn (onoma) er almindelig i Septuaginta og papyruserne som et udtryk for magt eller myndighed.“ Ved at blive døbt i „den hellige ånds navn“ anerkender man altså åndens myndighed, at den er fra Gud og virker ved hans vilje.
-
-
Hvad med „bevisstederne“?Skal man tro på treenigheden?
-
-
OPSLAGSVÆRKET New Catholic Encyclopedia anfører tre sådanne „bevissteder“, men indrømmer samtidig: „Læren om den Hellige Treenighed findes ikke i G[ammel] T[estamente]. I N[y] T[estamente] findes det ældste vidnesbyrd i de paulinske breve, specielt i 2 Kor. 13:13 [vers 14 i Ny Verden-oversættelsen] og 1 Kor. 12:4-6. I evangelierne findes treenighedslæren kun eksplicit bevidnet i dåbsformelen i Matt. 28:19.“
I disse vers nævnes de tre „personer“ på følgende måde i den danske autoriserede oversættelse af Bibelen: Andet Korintherbrev 13:13 (14): „Herren Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens samfund være med eder alle!“ Første Korintherbrev 12:4-6: „Der er forskellige nådegaver, men Ånden er den samme; der er forskellige tjenester, men Herren er den samme; der er forskellige kraftige virkninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle.“ Og Mattæus 28:19: „Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.“
Siger disse vers at Gud, Kristus og den hellige ånd udgør en treenig Guddom, at de er lige i væsen, magt og evighed? Nej, det gør de ikke, lige så lidt som en opremsning af tre personer, som Jens, Peter og Søren, betyder at de tre er den samme.
Denne form for henvisninger, indrømmer McClintock og Strongs Cyclopedia of Biblical, Theological, and Ecclesiastical Literature, „beviser kun at der er de tre nævnte faktorer, . . . men beviser ikke i sig selv at de alle tre nødvendigvis er af samme guddommelige natur og besidder den samme guddommelige ære“.
Skønt dette leksikon støtter treenighedslæren, siger det om Andet Korintherbrev 13:13 (14): „Vi kan ikke med rette heraf udlede at de har samme myndighed eller samme natur.“ Og om Mattæus 28:18-20: „Dette skriftsted er dog ikke i sig selv noget afgørende bevis for at de tre nævnte faktorer er personer, eller at de er lige eller guddommelige.“
-