Lad Jesu ord påvirke din indstilling
„Den som Gud har udsendt, siger hvad Gud har sagt.“ — JOH. 3:34.
1, 2. Hvad kunne man sammenligne Jesu ord i Bjergprædikenen med, og hvorfor kan man sige at den var solidt grundfæstet på Guds ord?
EN AF de største diamanter i verden er Cullinan I, også kaldet the Great Star of Africa, som er på 530 carat (over 106 gram). Sammen med Cullinan II, III og IV sidder den i dag i de britiske kronregalier. Det er en uhyre kostbar ædelsten! Men af endnu større værdi end denne ædelsten er de ord man finder i Jesu bjergprædiken. Og det er ikke så mærkeligt, for Jesu ord stammer fra Jehova. Om Jesus siges der i Bibelen: „Den som Gud har udsendt, siger hvad Gud har sagt.“ — Joh. 3:34-36.
2 Bjergprædikenen, som måske har varet mindre end en halv time, indeholder ikke færre end 21 citater fra otte af De Hebraiske Skrifters bøger. Den er altså solidt grundfæstet på Guds ord, „det Gud har sagt“. Lad os se på hvordan vi kan anvende nogle af de mange uvurderlige udtalelser vi finder i denne mesterlige tale, som blev holdt af Guds elskede søn.
„Slut først fred med din broder“
3. Hvilket råd gav Jesus disciplene efter at have advaret dem om virkningerne af en vedvarende vrede?
3 Som kristne er vi fredsstiftende og lykkelige, for vi har Guds hellige ånd, og fred og glæde er en frugt af den. (Gal. 5:22, 23) Jesus ønskede ikke at hans disciple skulle miste deres fred og glæde. Derfor advarede han dem om de dødbringende virkninger af en vedvarende vrede. (Læs Mattæus 5:21, 22). Derefter sagde han: „Hvis du er i færd med at bringe en offergave til alteret, og du dér kommer i tanker om at din broder har noget imod dig, så lad din gave blive liggende dér foran alteret, og gå; slut først fred med din broder, og derefter, når du er kommet tilbage, kan du bringe din offergave.“ — Matt. 5:23, 24.
4, 5. (a) Hvad var den „offergave“ Jesus talte om i Mattæus 5:23, 24? (b) Hvor vigtigt er det at få sluttet fred med en forurettet broder?
4 Den „offergave“ Jesus nævnte, var en hvilken som helst offergave man kom med til templet i Jerusalem. Dyreofrene havde for eksempel stor betydning, for de var en del af folkets gudsdyrkelse. Men vigtigere end en sådan offergave, sagde Jesus, var det at få sluttet fred med en forurettet broder før man bragte offeret til Gud.
5 ’At slutte fred’ vil sige at man får bragt en forsoning i stand. Hvad kan vi da lære af disse ord af Jesus? At vores adfærd over for andre har direkte indflydelse på vores forhold til Jehova. (1 Joh. 4:20) Ja, de ofre man bragte Gud i fortiden, havde ingen værdi hvis man ikke behandlede sine medmennesker ordentligt. — Læs Mika 6:6-8.
Man må vise ydmyghed
6, 7. Hvorfor er ydmyghed nødvendig når man vil genoprette det fredelige forhold til en broder man har forurettet?
6 At skulle slutte fred med en forurettet broder vil sikkert sætte vores ydmyghed på prøve. De der er ydmyge, kommer ikke til at skændes eller strides med en trosfælle for at få en formodet ret slået fast. Det ville skabe en usund atmosfære — en situation der lignede den der eksisterede blandt de kristne i Korinth. Apostelen Paulus skrev disse tankevækkende ord om den: „Nu er det jo i det hele taget et nederlag for jer at I har retssager med hinanden. Hvorfor lider I ikke hellere uret? Hvorfor lader I jer ikke hellere bedrage?“ — 1 Kor. 6:7.
7 Jesus sagde ikke at vi blot skulle henvende os til vores broder for at overbevise ham om at vi har ret og han uret. Formålet skulle være at genoprette det fredelige forhold. For at slutte fred må vi ærligt og oprigtigt give udtryk for hvordan vi føler det. Vi må også anerkende at den anden har følt sig såret. Og hvis fejlen er på vores side, må vi ydmygt bede om undskyldning.
’Hvis dit højre øje får dig til at snuble’
8. Gengiv i hovedtræk Jesu ord i Mattæus 5:29, 30.
8 I Bjergprædikenen gav Jesus sund vejledning om kønsmoralen. Han vidste at vore ufuldkomne lemmer kan have en dårlig indflydelse på os. Han sagde derfor: „Hvis nu dit højre øje dér bringer dig til snublen og fald, så riv det ud og kast det fra dig. Det er nemlig bedre for dig at en af dine legemsdele går tabt end at hele dit legeme bliver kastet i Gehenna. Og hvis din højre hånd bringer dig til snublen og fald, så hug den af og kast den fra dig. Det er nemlig bedre for dig at en af dine legemsdele går tabt end at hele dit legeme havner i Gehenna.“ — Matt. 5:29, 30.
9. Hvordan kan vores „øje“ eller „hånd“ få os til at ’snuble’?
9 Det „øje“ Jesus talte om, står for evnen til at fæste vores opmærksomhed på noget, og ’hånden’ står for det vi gør med vore hænder. Hvis vi ikke passer på, kan disse legemsdele få os til at ’snuble’ og holde op med at ’vandre med Gud’. (1 Mos. 5:22; 6:9) Når vi bliver fristet til ikke at adlyde Gud, må vi gøre noget drastisk, billedligt talt rive et øje ud eller hugge en hånd af.
10, 11. Hvad kan hjælpe os til at undgå kønslig umoralitet?
10 Hvordan kan vi styre vore øjne så de ikke ser på noget umoralsk? Den gudfrygtige Job sagde: „Jeg har sluttet en pagt med mine øjne, så hvordan kunne jeg fæste mit blik på en jomfru?“ (Job 31:1) Job var gift og var besluttet på ikke at overtræde Guds morallove. Det bør også være vores indstilling, uanset om vi er gifte eller ugifte. For at undgå kønslig umoralitet må vi lade os lede af Guds hellige ånd, hvis frugt blandt andet er selvbeherskelse. — Gal. 5:22-25.
11 For at undgå kønslig umoralitet må vi spørge os selv: ’Tillader jeg mine øjne at vække et begær i mig efter at se på eller læse moralsk anstødeligt materiale i bøger, i fjernsynet eller på internettet?’ Vi må også huske disciplen Jakobs ord: „Hver enkelt prøves ved at blive draget og lokket af sit eget begær. Når så begæret har undfanget, føder det synd; og når synden er fuldbyrdet, frembringer den død.“ (Jak. 1:14, 15) Hvis en som er indviet til Gud, „bliver ved med at se“ på en af det modsatte køn med et umoralsk motiv, må vedkommende gøre noget så drastisk som rev han øjet ud og kastede det bort. — Læs Mattæus 5:27, 28.
12. Hvilket råd som Paulus gav, kan hjælpe os til at bekæmpe et umoralsk begær?
12 Eftersom en uret brug af hænderne kan føre til en alvorlig overtrædelse af Jehovas moralnormer, må vi være fast besluttede på at forblive moralsk rene. Vi bør derfor følge Paulus’ råd: „I skal . . . gøre jeres lemmer som er på jorden, døde med hensyn til utugt, urenhed, seksuel lidenskab, skadeligt begær, og havesygen, som er afgudsdyrkelse.“ (Kol. 3:5) Udtrykket ’gøre døde’ understreger hvilke strenge forholdsregler man må tage for at bekæmpe et umoralsk kødeligt begær.
13, 14. Hvorfor er det af største betydning at vi undgår umoralske tanker og handlinger?
13 For at redde livet kan en person være villig til at få en arm eller et ben amputeret. Det er af største betydning at vi billedligt talt kaster et øje eller en hånd bort for at undgå en umoralsk tankegang og umoralske handlinger som kan bringe vores åndelige liv i fare. Den eneste måde hvorpå vi kan undgå evig udslettelse — symboliseret ved Gehenna — er ved at holde os mentalt, moralsk og åndeligt rene.
14 På grund af den nedarvede synd og ufuldkommenhed kræver det en indsats at holde sig moralsk ren. „Jeg banker løs på mit legeme og behandler det som en træl,“ sagde Paulus, „for at jeg, efter at have forkyndt for andre, ikke på en eller anden måde selv skal blive forkastet.“ (1 Kor. 9:27) Lad os derfor være besluttede på at følge Jesu ord i spørgsmålet om moral og aldrig tillade os at handle på en måde der viser at vi ikke er taknemmelige for det genløsningsoffer Jesus har bragt. — Matt. 20:28; Hebr. 6:4-6.
„Gør jer det til en regel at give“
15, 16. (a) Hvordan var Jesus selv et eksempel med hensyn til at give? (b) Hvad menes der med Jesu ord i Lukas 6:38?
15 Jesu ord og ypperlige eksempel fremmer en gavmild ånd. Han viste stor gavmildhed ved at komme her ned til jorden til gavn for ufuldkomne mennesker. (Læs Andet Korintherbrev 8:9). Han gav villigt afkald på sin himmelske herlighed for at blive menneske og give sit liv for syndige mennesker, hvoraf nogle ville opnå stor rigdom i himmelen som medarvinger med ham til Riget. (Rom. 8:16, 17) Jesus opmuntrede i sandhed til gavmildhed da han sagde:
16 „Gør jer det til en regel at give, så vil man give til jer. Et godt mål, der er presset, rystet og som løber over, vil man give i jeres skød. For med det mål som I udmåler med, vil man udmåle til jer igen.“ (Luk. 6:38) ’At give i ens skød’ sigter til den skik at en handlende på markedet fyldte folden på en købers løse overklædning der blev holdt sammen med et bælte. I folden oven for bæltet blev der en pose hvori køberen kunne bære forskellige ting. Vores egen spontane gavmildhed kan føre til at vi til gengæld får et rigeligt mål når vi måske er i nød. — Præd. 11:2.
17. Hvordan er Jehova det ypperste eksempel med hensyn til at give, og hvilken form for gavmildhed vil medføre glæde?
17 Jehova elsker dem der giver af et glad hjerte, og belønner dem. Han var selv det ypperste eksempel, idet han gav sin enestefødte søn „for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv“. (Joh. 3:16) Paulus skrev: „Den der sår rigeligt, skal også høste rigeligt. Lad hver enkelt gøre som han har besluttet i sit hjerte, ikke uvilligt eller tvungent, for Gud elsker en glad giver.“ (2 Kor. 9:6, 7) At give af vores tid, kræfter og materielle midler til fremme af den sande tilbedelse vil øge vores glæde og medføre en rigelig belønning. — Læs Ordsprogene 19:17; Lukas 16:9.
’Lad ikke blæse i trompet foran dig’
18. Under hvilke omstændigheder vil vi „ikke få nogen belønning“ af vores himmelske Fader?
18 „Pas endelig på at I ikke udøver jeres retfærdighed i menneskers påsyn for at blive bemærket af dem; ellers vil I ikke få nogen belønning hos jeres Fader som er i himlene.“ (Matt. 6:1) Med „retfærdighed“ mente Jesus en adfærd der er i overensstemmelse med Guds vilje. Han mente ikke at gode gerninger aldrig skulle gøres når andre så det, for han havde sagt til disciplene at de skulle „lade [deres] lys skinne for folk“. (Matt. 5:14-16) Men vi vil „ikke få nogen belønning“ af vores himmelske Fader hvis vi gør noget „for at blive bemærket“ og beundret, som skuespillerne på scenen i et teater. Hvis det er vores motiv, vil vi ikke få noget nært forhold til Gud eller opnå velsignelserne under Guds rige.
19, 20. (a) Hvad mente Jesus da han sagde at man ’ikke skulle lade blæse i trompet’ når man gav „barmhjertighedsgaver“? (b) Hvad vil det sige ikke at lade den venstre hånd vide hvad den højre gør?
19 Hvis vi har den rette indstilling, vil vi følge Jesu formaning: „Når du . . . går hen for at give barmhjertighedsgaver, så lad ikke blæse i trompet foran dig, sådan som hyklerne gør i synagogerne og på gaderne, for at de kan blive herliggjort af mennesker. Jeg skal sige jer en sandhed: De har fået hele deres belønning.“ (Matt. 6:2) „Barmhjertighedsgaver“ var penge man gav til understøttelse af de trængende. (Læs Esajas 58:6, 7). Jesus og hans apostle havde en fælles kasse der indeholdt penge de kunne bruge til hjælp for de fattige. (Joh. 12:5-8; 13:29) Da man ikke bogstaveligt blæste i trompet når man gav almisser, var det øjensynlig en hyperbel Jesus brugte da han sagde at man ikke skulle få nogen til at gå foran sig og „blæse i trompet“ når man gav „barmhjertighedsgaver“. Vi skal ikke lade andre vide når vi giver bidrag, sådan som farisæerne gjorde. Jesus kaldte dem hyklere fordi de skiltede med deres gavmildhed „i synagogerne og på gaderne“. De havde fået „hele deres belønning“. Menneskers bifald og muligvis en fornem plads øverst i synagogen ved siden af fremtrædende rabbinere ville være hele den belønning de ville få, for Jehova ville ikke give dem noget. (Matt. 23:6) Men hvordan skulle Jesu disciple bære sig ad når de gav barmhjertighedsgaver? Det fortalte Jesus dem — og os:
20 „Men når du giver barmhjertighedsgaver, da lad ikke din venstre hånd vide hvad din højre gør, så dine barmhjertighedsgaver kan være i det skjulte; så vil din Fader, som ser til i det skjulte, betale dig.“ (Matt. 6:3, 4) Vores to hænder arbejder som regel sammen. At man ikke skal lade den venstre hånd vide hvad den højre gør, betyder derfor at vi ikke skal reklamere med vores godgørenhed, end ikke over for dem der er lige så nær ved os som den venstre hånd ved den højre.
21. På hvilken måde vil den der „ser til i det skjulte“, blandt andet betale os?
21 Hvis vi ikke praler af vores gavmildhed, vil vore „barmhjertighedsgaver“ „være i det skjulte“. Så vil vores Fader, „som ser til i det skjulte“, betale os. Vores himmelske Fader, som er usynlig for menneskers øjne, vil forblive „i det skjulte“ for menneskenes vedkommende. (Joh. 1:18) Når Jehova, „som ser til i det skjulte“, betaler os, betyder det blandt andet at vi bliver bragt ind i et fortroligt forhold til ham, at han tilgiver vore synder og skænker os evigt liv. (Ordsp. 3:32; Joh. 17:3; Ef. 1:7) Det er langt bedre end at vinde menneskers bifald!
Dyrebare åndelige sandheder
22, 23. Hvorfor bør vi tage Jesu ord til os?
22 Bjergprædikenen indeholder en rigdom af dyrebare åndelige sandheder vi kan hente belæring fra i denne usikre verden. Vi vil blive lykkelige hvis vi tager Jesu ord til os og lader dem påvirke hele vores indstilling og livsførelse.
23 Enhver der „hører“ Jesu ord og „handler“ efter dem, vil det gå godt. (Læs Mattæus 7:24, 25). Lad os derfor være besluttede på at følge Jesu vejledning. I den sidste artikel i denne serie vil vi behandle flere af hans udtalelser i Bjergprædikenen.
Hvad vil du svare?
• Hvorfor er det vigtigt at slutte fred med en forurettet broder?
• Hvordan kan vi undgå at blive bragt til snublen og fald af vores „højre øje“?
• Hvilken indstilling skal vi have til at give?
[Illustration på side 11]
Det er vigtigt at få sluttet fred med en forurettet broder eller søster
[Illustrationer på side 12, 13]
Jehova velsigner dem der giver af et glad hjerte