Hvilke bønner hører Gud?
„VERDEN drømmer slet ikke om hvor meget der kan tilskrives bønnens kraft.“ Disse ord stammer fra den engelske digter Alfred Tennyson fra det 19. århundrede. Men mange har forgæves bedt om sundhed, lykke, fred og rigdom. Nogle mener derfor at Gud ikke lytter når mennesker beder. Ikke desto mindre omtaler Bibelen ham som ’den der hører bøn’. — Salme 65:2.
Dette får måske nogle til at spørge: Hvem er ’den der hører bøn’? Må bønner opfylde visse krav for at blive hørt? Hvordan skal man bede? Og hvis bønner bliver besvaret?
Nogle hvis bønner blev hørt
I al den tid der har levet mennesker er der også blevet bedt bønner. Da Adams og Evas første søn, Abel, bragte Gud et antageligt offer, har det sandsynligvis været ledsaget af bøn og lovprisning. — 1 Mosebog 4:1-5.
I det niende århundrede før vor tidsregning blev Guds profet Jonas slugt af en fisk, og bad „til Jehova sin Gud fra fiskens indre“. Blev hans bøn hørt? Ja, for „Jehova [talte] til fisken, og den spyede Jonas op på det tørre land“. Jonas fuldførte derefter sin gudgivne opgave og rejste til Nineve. — Jonas 1:17; 2:1, 10; 3:1-5.
Da David i det gamle Israel blev omringet af sine fjender råbte han: „Jehova, hør min bøn; lyt til al min tryglen. Svar mig i din trofasthed, i din retfærdighed.“ (Salme 143:1) Davids bøn om udfrielse blev også besvaret, for det lykkedes aldrig hans fjender at gøre det af med ham. Derfor kunne han sige: „Jehova er nær hos alle der kalder på ham, hos alle som kalder på ham i sandhed.“ — Salme 145:18.
Krav der må opfyldes
Som vi har set fik Guds tjenere i fortiden deres bønner besvaret. Deres bønner var naturligvis ikke blot en formssag. De bad ikke til en navnløs Gud. I tro bad de til Jehova, „den Højeste over hele jorden“. (Salme 83:18) Hvilke krav må først og fremmest opfyldes for at vore bønner kan være antagelige for Gud?
Bed kun til Jehova. Det er nytteløst — ja, ubibelsk — at bede til falske, livløse guder der hverken kan tale, høre, føle eller bevæge sig. (Salme 115:5-7; 1 Johannes 5:21) I modsætning til sådanne livløse guder griber Jehova aktivt ind og hjælper dem der elsker og tjener ham. For mange hundrede år siden bad nogle profeter der tilbad guden Ba’al for eksempel deres gud om at lade ild regne ned fra himmelen. Men skønt de bad fra morgen til aften kunne Ba’al ikke svare. Derefter rettede Elias en bøn til Jehova, som svarede ved at lade ild falde ned fra himmelen som fuldstændig fortærede det offer der var anbragt på et alter. — Første Kongebog, kapitel 18.
Bed kun til Gud gennem Jesus Kristus. Jehova Gud sendte sin enestefødte søn, Jesus Kristus, til jorden for at han kunne tjene som en løsesum og løskøbe menneskeheden fra synd og død. (Johannes 3:16, 36; Romerne 5:12; 6:23) De der tog imod dette offer skulle nu nærme sig Gud i bøn på en ny måde. Guds tjenere i fortiden, som for eksempel salmisten David, havde bedt direkte til Jehova. (Salme 4:1; 17:1; 55:1; 102:1) Men nu skulle man bede gennem Jesus, der sagde: „Ingen kommer til Faderen uden gennem mig. Hvis I beder om noget i mit navn, vil jeg gøre det.“ (Johannes 14:6, 14) Bibelen siger intet sted at man skal bede til Gud gennem nogen anden.
Når vi først har lært at man skal bede til Gud i Jesu navn, vil vore bønner derfor ikke blive besvaret medmindre vi gør dette. Men der er også andre grunde til at de fleste bønner ikke bliver besvaret af Gud.
Hvorfor Gud ikke hører
Gud hører ikke vore bønner blot fordi vi indtager en bestemt stilling når vi beder. Bibelen siger intet om at vi skal indtage en bestemt kropsstilling når vi beder. Når man knæler kan det ganske vist være et udtryk for at man viser sin ydmyghed over for Gud. Men man kan også bede når man står, når man sidder ved et bord, når man ligger i sin seng eller når man er optaget af dagligdagens gøremål. (Daniel 6:10, 11; Markus 11:25) Jehova besvarer også bønner der ikke bedes højt. Umiddelbart før Nehemias fortalte Persiens konge at han ønskede at genopbygge Jerusalems ødelagte mure, ’bad han til himmelens Gud’, og Jehova besvarede denne bøn. (Nehemias 2:1-6) Men hvis det ikke er væsentligt hvilken stilling man indtager, hvorfor er der da så mange bønner som Gud ikke besvarer?
Jehova finder ikke behag i den ugudeliges bøn. Ja, „den der vender sit øre bort og ikke vil høre på loven — endog hans bøn er en vederstyggelighed“. (Ordsprogene 28:9) Gennem profeten Esajas sagde Gud til sit genstridige folk: „Når I breder jeres håndflader ud, skjuler jeg mine øjne for jer. Selv om I beder mange bønner, hører jeg ikke efter; jeres hænder er fulde af udgydt blod.“ (Esajas 1:15) De ugudeliges bønner bliver naturligvis ikke besvaret, selv om de måske henvendes til Gud gennem Kristus.
Gud hører ikke hykleriske bønner. „Når I beder,“ sagde Jesus Kristus, „må I heller ikke være som hyklerne; de kan jo lide at stå og bede i synagogerne og på hjørnerne af de brede gader så de kan blive set af mennesker. Jeg skal sige jer en sandhed: De har fået hele deres belønning.“ Jesus tilføjede: „Men du, når du beder, da gå ind i dit inderste rum, luk din dør, og bed så til din Fader som er i det skjulte; da vil din Fader, som ser til i det skjulte, betale dig.“ (Mattæus 6:5, 6) Hermed mente Jesus ikke at det er forkert at bede offentligt, for han bad selv højt mens andre var til stede. (Mattæus 14:19) Men han påpegede at det er forkert at bede i al offentlighed udelukkende for at blive set og hørt af andre og modtage deres ros.
Jehova hører ikke bønner der blot siges som en remse. Jesus sagde: „Men når I beder, da sig ikke det samme igen og igen, som folk fra nationerne gør, for de mener at de bliver bønhørt fordi de bruger mange ord. I må altså ikke blive ligesom de, for Gud, jeres Fader, ved hvad I trænger til endog før I beder ham.“ (Mattæus 6:7, 8) Mange østerlændinge mener at hver gang de drejer en bedemølle (en cylinder hvori der anbringes skrevne bønner), bliver bønnerne gentaget. Millioner af andre bruger rosenkranse eller læser bønner op af en bønnebog. Men de der gerne vil bønhøres af Gud vil ikke blot gentage remser når de beder. De vil være opmærksomme på følgende vejledning af Jesus.
’I skal bede således’
Jesus lærte dernæst sine disciple det som mange kalder mønsterbønnen. (Mattæus 6:9-13) Han sagde: „I skal derfor bede således: ’Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget.’“ Ved at kalde Gud „vor Fader“ viser man at også andre har et nært forhold til ham og tilhører hans familie af tilbedere. Helligelsen af Guds navn, Jehova, er af stor betydning. Men hvordan vil han hellige det? Ved at udrydde de ugudelige vil han fjerne enhver forsmædelse der er blevet bragt over det. — Ezekiel 38:23.
Derefter tilføjede Jesus: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ Guds styre, som det udøves gennem hans søns messianske rige, vil inden længe gøre op med alle modstanderne af Guds suverænitet og fjerne dem fra jorden. (Daniel 2:44) Men hvad betyder det når vi beder om at Guds vilje må ske på jorden som i himmelen? Det er en bøn om at Jehova vil gennemføre sin hensigt med jorden, hvilket omfatter at hans modstandere bliver fjernet. — Åbenbaringen 16:14-16; 19:11-21.
Guds hensigt og helligelsen af hans navn nævnes altså først i Jesu mønsterbøn. Han fortsætter derefter: „Giv os i dag vort brød for denne dag.“ Når man beder Jehova om at tilvejebringe det nødvendige „for denne dag“, viser det at man tror på at han er i stand til at sørge for sine tilbederes daglige behov. Det er ikke en selvisk anmodning om velstand.
Jesus tilføjede: „Og tilgiv os vor skyld, som vi også har tilgivet vore skyldnere“. (Lukas 11:4 viser at denne „skyld“ er „synder“.) Vi kan kun opnå Guds tilgivelse hvis vi har tilgivet dem der har forsyndet sig imod os. (Mattæus 6:14, 15) Apostelen Paulus sagde meget passende: „Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre.“ — Kolossenserne 3:13.
Som afslutning på mønsterbønnen sagde Jesus: „Og før os ikke ind i fristelse, men befri os fra den onde.“ Jehova frister aldrig mennesker „med noget ondt“. (Jakob 1:13) Fristelser kommer fra den onde, Satan Djævelen, men det forhold at Gud tillader at noget sker, omtales nogle gange i Bibelen som om det er ham der står bag det. (Rut 1:20, 21; Prædikeren 7:13) Som svar på bønnen: „Før os ikke ind i fristelse,“ forlader Jehova ikke sine trofaste tjenere, selv om han tillader at de bliver fristet. „Gud er trofast, og han vil ikke lade jer blive fristet ud over hvad I kan tåle, men sammen med fristelsen vil han også skabe en udvej, så I kan modstå den.“ — 1 Korinther 10:13.
Når vi beder om at blive udfriet fra den onde, beder vi om at Djævelen ikke må få lov til at overvinde os som Jehovas trofaste tilbedere. Hvis vi forbliver Guds loyale tjenere, kan vi have tillid til at han vil besvare en sådan bøn, for apostelen Peter skrev: „Jehova [forstår] at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse.“ (2 Peter 2:9) Dette er en vigtig del af mønsterbønnen, for Satan Djævelen „går omkring som en brølende løve og søger nogen at opsluge“! — 1 Peter 5:8.
Bønner som Gud hører
Jehova besvarer sine trofaste tilbederes bønner. Hvorfor? Blandt andet fordi de udelukkende beder til ham gennem Jesus Kristus. De skyr det onde og undgår hykleriske og udenadlærte bønner. Vidner for Jehova gentager ikke mønsterbønnen som en remse, men gør brug af tankerne deri når de af hjertet beder til Gud. Men der er også andre grunde til at deres bønner bliver besvaret.
Hvis ens bønner skal besvares må man opfylde visse grundlæggende krav. Paulus skrev: „Den der nærmer sig Gud må nødvendigvis tro at han er til og at han belønner dem som ivrigt søger ham.“ (Hebræerne 11:6) Læg mærke til disse to grundlæggende punkter: Jehova besvarer de bønner der bedes af (1) dem der tror at Gud er til, og af (2) dem der „ivrigt søger ham“.
Kornelius, en gudfrygtig ikkejøde fra det første århundrede, opfyldte disse krav. Han troede på Gud og søgte ham ivrigt. Hvad gjorde Kornelius efter at have opnået nøjagtig kundskab? Han indviede sig af hele sit hjerte til Jehova Gud, og som symbol på sin indvielse lod han sig døbe. Herefter opnåede Kornelius sandsynligvis et nært forhold til Gud, hvilket ville have en positiv indvirkning på hans bønner. — Apostelgerninger 10:1-44.
Før Kornelius blev døbt var hans bønner blot „steget op som et minde over for Gud“. (Apostelgerninger 10:4) Men ved at indvi sig til Gud på grundlag af sin tro på Jesu genløsningsoffer og lade sig døbe, overgav Kornelius sig uforbeholdent til Jehova. Derved opstod der et vidunderlig nært forhold mellem Gud og denne gudfrygtige mand — et forhold der gjorde det muligt for Kornelius frit at henvende sig til Gud i bøn. (Jakob 4:8) Han kunne nærme sig sin himmelske Fader gennem Kristus Jesus og forvente at blive hørt. Alle der indvier sig til Gud gennem Kristus og lader sig døbe opnår det samme privilegium og kan frit vende sig til Gud i bøn.
Du ønsker sikkert at Gud skal besvare dine bønner. Hvis du ikke allerede tjener Jehova som en af hans indviede tilbedere, vil det være klogt af dig ivrigt at søge ham. Følg Kornelius’ eksempel. Så vil Gud også høre dine bønner.
[Illustration på side 6]
Hvilken betydning havde indvielse og dåb i forbindelse med Kornelius’ bønner?