Jehova, en Gud der er „rede til at tilgive“

„Du, Jehova, er god og rede til at tilgive.“ — SALME 86:5.

 1. Hvilken tung byrde bar kong David på, og hvordan faldt hans foruroligede hjerte til ro?

KONG DAVID af Israel vidste hvor tung en byrde en dårlig samvittighed kan være. Han skrev: „Mine misgerninger har overskyllet mit hoved; de er for tunge for mig, som en tung byrde. Jeg er stivnet og helt knust; jeg har klaget mig over mit hjertes stønnen.“ (Salme 38:4, 8) Der var imidlertid noget der virkede lindrende på Davids foruroligede hjerte. Han vidste at Jehova hader synd, men ikke hader den synder som angrer af hjertet og ophører med sin syndige levevis. (Salme 32:5; 103:3) Forvisset om at Jehova er villig til at vise syndere barmhjertighed, sagde David: „Du, Jehova, er god og rede til at tilgive.“ — Salme 86:5.

 2, 3. (a) Hvilken byrde bærer vi måske rundt på når vi har syndet, og hvorfor er det gavnligt? (b) Hvilken fare ligger der i at blive „opslugt“ af skyldfølelse? (c) Hvilken forsikring giver Bibelen os om Jehovas villighed til at tilgive os?

² Når vi synder, mærker vi sikkert også hvor meget en dårlig samvittighed kan tynge os. Det er normalt, ja, gavnligt, at føle samvittighedsnag. Det kan få os til at gøre noget for at rette vore fejl. Nogle kristne er imidlertid blevet helt overvældet af skyldfølelse. Deres hjerte fordømmer dem måske i en sådan grad at de føler at Gud aldrig helt vil tilgive dem uanset hvor oprigtigt de angrer deres fejltrin. „Man har det forfærdeligt når man tror at Jehova måske ikke elsker en mere,“ siger en søster i forbindelse med et fejltrin hun har begået. Selv efter at hun havde ændret sind og havde taget imod gavnlig vejledning fra menighedens ældste, følte hun sig uværdig til at modtage Guds tilgivelse. Hun forklarer: „Der går ikke en dag hvor jeg ikke beder Jehova om hans tilgivelse.“ Hvis vi bliver „opslugt“ af skyldfølelse, vil Satan sikkert forsøge at få os til at give op og føle at vi ikke er værdige til at tjene Jehova. — 2 Korinther 2:5-7, 11.

³ Men det er slet ikke sådan Jehova betragter det! Hans ord forsikrer os om at når vi angrer af hjertet, er han villig til, ja, rede til, at tilgive. (Ordsprogene 28:13) Hvis du nogen sinde har følt det umuligt at opnå Guds tilgivelse, er det der skal til måske en bedre forståelse af hvorfor og hvordan han tilgiver.

Hvorfor er Jehova „rede til at tilgive“?

 4. Hvad husker Jehova om vor natur, og hvordan berører det den måde han behandler os på?

⁴ Vi læser: „Så langt som solopgang er fra solnedgang, så langt har han fjernet vore overtrædelser fra os. Som en fader viser barmhjertighed mod sine sønner, har Jehova vist barmhjertighed mod dem der frygter ham.“ Hvorfor er Jehova villig til at vise barmhjertighed? Svaret finder vi i det næste vers: „For han ved hvordan vi er dannet, husker at vi er støv.“ (Salme 103:12-14) Jehova glemmer ikke at vi er skabninger af støv og som følge af ufuldkommenheden har skrøbeligheder og svagheder. Når der siges at Jehova ved „hvordan vi er dannet“, minder det os om at Bibelen sammenligner Jehova med en pottemager, og os med de kar han former.a (Jeremias 18:2-6) En pottemager behandler sine lerkar med fasthed og dog varsomt, idet han hele tiden er opmærksom på deres beskaffenhed. Jehova, den store Pottemager, behandler os i overensstemmelse med vores skrøbelige, syndige natur. — Jævnfør Andet Korintherbrev 4:7.

 5. Hvordan beskriver Romerbrevet syndens stærke greb om vort faldne kød?

⁵ Jehova ved hvor magtfuld synden er. Bibelen beskriver synden som en vældig kraft der holder menneskene i et dødbringende greb. Hvor stærkt er syndens greb? I Romerbrevet forklarer den inspirerede apostel Paulus dette i malende vendinger: Vi er „under synd“ ligesom soldater står under deres overordnede (Romerne 3:9); synden har ’hersket’ over menneskeheden som en konge (Romerne 5:21); den „bor“ i os (Romerne 7:17, 20); dens „lov“ virker hele tiden i os og forsøger så at sige at styre os. (Romerne 7:23, 25) Det er en vanskelig kamp vi må kæmpe for at modstå syndens stærke greb om vort faldne kød. — Romerne 7:21, 24.

 6. Hvordan betragter Jehova dem der søger hans barmhjertighed med et sønderknust hjerte?

⁶ Vor barmhjertige Gud er derfor udmærket klar over at det ikke er muligt for os at være fuldkommen lydige uanset hvor inderligt vort hjerte ønsker at være det. (1 Kongebog 8:46) Han forsikrer os kærligt om at når vi angrende anmoder ham om barmhjertighed, vil han som en fader tilgive os. Salmisten David sagde: „Ofre til Gud er en sønderbrudt ånd; et sønderbrudt og knust hjerte ringeagter du ikke, Gud.“ (Salme 51:17) Jehova vil aldrig afvise den hvis hjerte er sønderbrudt og knust af skyldfølelse. En smuk beskrivelse af hvor villig Jehova er til at tilgive.

 7. Hvorfor kan vi ikke misbruge Guds barmhjertighed?

⁷ Vil det så sige at vi kan misbruge Guds barmhjertighed og bruge vores syndige natur som en undskyldning for at synde? Slet ikke! Jehova lader sig ikke lede af sentimentalitet. Der er grænser for hans barmhjertighed. Han vil på ingen måde tilgive dem der hårdhjertet, ondsindet og med vilje øver synd uden at ændre sind. (Hebræerne 10:26-31) Men når han ser et hjerte der er „sønderbrudt og knust“, er han „rede til at tilgive“. (Ordsprogene 17:3) Lad os se hvordan Bibelen i meget udtryksfulde vendinger beskriver hvor fuldstændigt Gud tilgiver synder.

Hvor fuldstændigt tilgiver Jehova?

 8. Hvad gør Jehova i realiteten når han tilgiver vore synder, og hvordan bør det påvirke os?

⁸ Den angrende kong David sagde: „Min synd gav jeg omsider til kende for dig, og min misgerning dækkede jeg ikke over. Jeg sagde: ’Jeg bekender mine overtrædelser for Jehova.’ Og du tilgav min syndeskyld.“ (Salme 32:5) Ordet „tilgav“ er en oversættelse af et hebraisk ord der har grundbetydningen „at løfte op“, „at bære“. Det anvendes her om ’det at borttage skyld, synd, overtrædelse’. Jehova løftede altså i overført betydning Davids synder op og bar dem bort. (Jævnfør Tredje Mosebog 16:20-22.) Dette har uden tvivl fået David til at føle sig mindre skyldbetynget. (Jævnfør Salme 32:3.) Vi kan også nære fuld tillid til den Gud der tilgiver dem som søger hans tilgivelse i tro på Jesu Kristi genløsningsoffer. (Mattæus 20:28; jævnfør Esajas 53:12.) Når Jehova løfter vore synder op og bærer dem bort, behøver vi ikke længere at være tynget af skyldfølelse over synder vi tidligere har begået.

 9. Hvad ligger der i Jesu ord: „Tilgiv os vor skyld“?

⁹ Jesus illustrerede hvordan Jehova tilgiver ved at tale om forholdet mellem kreditorer og skyldnere. Han lærte os for eksempel at bede: „Tilgiv os vor skyld.“ (Mattæus 6:12) Jesus sammenlignede på denne måde „synder“ med „skyld“. (Lukas 11:4) Når vi synder, kommer vi til at skylde Jehova noget, at stå i gæld til ham. Det græske verbum der oversættes med „tilgive“, kan betyde „at afskrive eller eftergive en gæld ved at afstå fra at kræve den indfriet“. Når Jehova tilgiver, eftergiver han os i en vis forstand den gæld som han ellers kunne kræve at vi betalte. Syndere der ændrer sind, kan derfor fatte mod. Jehova vil aldrig kræve at man betaler en gæld som han har eftergivet! — Salme 32:1, 2; jævnfør Mattæus 18:23-35.

10, 11. (a) Hvad ligger der i udtrykket ’få slettet ud’ som vi finder i Apostelgerninger 3:19? (b) Hvordan skildrer det at Jehova tilgiver i fuldt omfang?

¹⁰ I Apostelgerninger 3:19 bruger Bibelen et andet malende ordbillede for at beskrive Guds tilgivelse: „I skal derfor ændre sind og vende om for at få jeres synder slettet ud.“ Udtrykket ’få slettet ud’ er en oversættelse af et græsk verbum der billedligt anvendt kan betyde „at viske ud, slette, stryge eller tilintetgøre“. Ifølge nogle bibelforskere tænkes der her på det at viske en håndskrift ud. Hvordan lod det sig gøre? Det blæk man normalt brugte i oldtiden, bestod af en blanding af kulstof, gummi og vand. Umiddelbart efter at man havde skrevet med dette blæk, kunne man med en våd svamp slette det man havde skrevet.

¹¹ Et smukt billede på hvor fuldstændig Jehovas tilgivelse er. Når han tilgiver vore synder, er det som om han sletter dem med en svamp. Vi behøver ikke at frygte at han på et tidspunkt i fremtiden vil kræve os til regnskab for disse synder, for Bibelen åbenbarer endnu en bemærkelsesværdig facet af Jehovas barmhjertighed: Når han tilgiver, glemmer han!

„Jeg vil ikke mere huske deres synd“

12. Når Bibelen siger at Jehova tilgiver os vore synder, betyder det da at han ikke længere kan huske dem? Begrund svaret.

¹² Gennem profeten Jeremias har Jehova givet dem der er med i den nye pagt, følgende løfte: „Jeg tilgiver deres misgerning, og jeg vil ikke mere huske deres synd.“ (Jeremias 31:34) Betyder det at Jehova ikke længere er i stand til at huske de overtrædelser han har tilgivet? Næppe. Bibelen omtaler hvilke synder der blev begået af mange som Jehova tilgav, deriblandt David. (2 Samuel 11:1-17; 12:1-13) Jehova er tydeligvis stadig klar over hvilke fejl de begik, og det samme bør vi være. Beretningen om deres synder, om hvordan de ændrede sind og fik Guds tilgivelse, er blevet bevaret til gavn for os. (Romerne 15:4) Hvad menes der da når Bibelen siger at Jehova ikke længere „husker“ de synder han tilgiver?

13. (a) Hvad ligger der også i det hebraiske verbum der er gengivet ’jeg vil huske’? (b) Hvad forsikrer Jehova os om når han siger: „Jeg vil ikke mere huske deres synd“?

¹³ Det hebraiske verbum der oversættes med „jeg vil . . . huske“, betyder mere end blot at genkalde sig en hændelse. Ifølge Theological Wordbook of the Old Testament indbefatter det også „at gribe retmæssigt ind“ over for noget. At „huske“ synd vil derfor i denne forbindelse sige at gribe ind mod syndere. Da profeten Hoseas sagde følgende om de genstridige israelitter: „Han [Jehova] vil huske deres brøde,“ mente profeten at Jehova ville gribe ind over for dem på grund af deres manglende sindsændring. Skriftstedet slutter derfor: „Han vil gøre op med deres synder.“ (Hoseas 9:9) Når Jehova siger: „Jeg vil ikke mere huske deres synd,“ er det derfor en forsikring om at han, når han har tilgivet en synder der ændrer sind, ikke på et tidspunkt i fremtiden vil gribe ind over for ham på grund af disse synder. (Ezekiel 18:21, 22) Han glemmer altså i den forstand at han ikke igen og igen bringer vore synder på bane for at bebrejde eller straffe os den ene gang efter den anden. På den måde sætter Jehova os et storslået eksempel som vi bør efterligne i vor omgang med andre. Når der opstår uoverensstemmelser, er det bedst ikke at grave gamle forseelser frem som man før har lovet at tilgive.

Hvad med konsekvenserne?

14. Hvorfor er tilgivelse ikke ensbetydende med at en synder der ændrer sind, bliver skånet for konsekvenserne af sit fejltrin?

¹⁴ Er Jehovas villighed til at tilgive ensbetydende med at en synder der ændrer sind, ikke vil høste alle konsekvenserne af sin urette adfærd? På ingen måde. Vi kan ikke synde ustraffet. Paulus skrev: „Hvad et menneske end sår, dette skal han også høste.“ (Galaterne 6:7) Det vi har gjort, medfører måske visse konsekvenser, men når Jehova har tilgivet, vil han ikke bringe ulykke over os. Når der opstår vanskeligheder, bør kristne ikke tænke: ’Måske straffer Jehova mig nu for de synder jeg engang har begået.’ (Jævnfør Jakob 1:13.) Jehova skåner os på den anden side ikke for alle virkningerne af vore forkerte handlinger. Konsekvensen af synd kan blive skilsmisse, uønsket graviditet, seksuelt overført sygdom samt tab af andres tillid og respekt, og Jehova skåner os ikke for dette. Vi husker at skønt Jehova tilgav David hans synder mod Batseba og Urias, beskyttede han ikke David mod de katastrofale følger de fik. — 2 Samuel 12:9-14.

15, 16. Hvordan var den lov der findes i Tredje Mosebog 6:1-7, til gavn for både offeret og den der havde forset sig?

¹⁵ Vore synder kunne også få andre konsekvenser. Tag for eksempel beretningen i Tredje Mosebog, kapitel 6. Moseloven omtaler her den situation hvor en israelit begår en alvorlig synd ved at rane sin landsmands ejendom eller besvige ham. Synderen benægter dernæst sin skyld ved endog at vove at sværge falsk. Nu står den enes ord mod den andens. Senere bliver overtræderen ramt af samvittighedsnag og bekender sin synd. For at opnå Guds tilgivelse er der yderligere tre ting han må gøre: levere det han har stjålet tilbage, betale den bestjålne en bøde svarende til en femtedel af tyvekosternes værdi, og bringe en vædder som skyldoffer. Dernæst siger loven: „Præsten skal skaffe ham soning for Jehovas ansigt, og således skal han få tilgivelse.“ — 3 Mosebog 6:1-7; jævnfør Mattæus 5:23, 24.

¹⁶ Denne lov var en barmhjertig foranstaltning fra Gud. Den gavnede offeret der fik sine ejendele tilbage og uden tvivl følte sig meget lettet over at synderen omsider erkendte sin synd. Samtidig gavnede loven den hvis samvittighed til sidst fik ham til at indrømme sin synd og rette det forkerte. Hvis han havde nægtet dette, kunne han ikke have opnået tilgivelse hos Gud.

17. Hvad forventer Jehova af os når vore synder har skadet andre?

¹⁷ Vi er ikke underlagt Moseloven, men den giver os værdifuld indsigt i Jehovas opfattelse af tingene, deriblandt hans syn på tilgivelse. (Kolossenserne 2:13, 14) Når vi har såret andre eller gjort dem fortræd, behager det Jehova at vi gør hvad vi kan for at ’rette det urette’. (2 Korinther 7:11) Det indebærer at vi erkender at vi har gjort noget forkert, indrømmer vores skyld og giver den forurettede part en undskyldning. Dernæst kan vi bede Jehova om tilgivelse på grundlag af Jesu offer og erfare den lettelse det er at få en ren samvittighed og føle sig forvisset om Guds tilgivelse. — Hebræerne 10:21, 22.

18. Hvilken tugt kan ledsage Jehovas tilgivelse?

¹⁸ Jehova vil måske gøre det samme som kærlige forældre ofte gør; tilgive os samtidig med at han giver os en vis tugt. (Ordsprogene 3:11, 12) En angrende kristen kan blive nødt til at give afkald på den forret at tjene som ældste, menighedstjener eller pioner. Det kan være smerteligt for ham at han en tid må undvære en forret han har sat stor pris på. En sådan tugt er imidlertid ikke ensbetydende med at han har mistet Jehovas gunst, eller at Jehova ikke har tilgivet ham. Vi må huske at Jehovas tugt er et bevis på at han elsker os. Det er til vort eget bedste at vi tager imod den og retter os efter den da det kan føre til evigt liv. — Hebræerne 12:5-11.

19, 20. (a) Hvorfor bør man ikke føle at Jehovas barmhjertighed ikke kan dække ens synder? (b) Hvad vil blive behandlet i den næste artikel?

¹⁹ Det er velgørende at vide at vi tjener en Gud der er „rede til at tilgive“. Jehova ser ikke blot på vore synder og fejl. (Salme 130:3, 4) Han ved hvad der bor i vort hjerte. Hvis dit hjerte er sønderbrudt og knust som følge af tidligere fejltrin, må du ikke deraf slutte at Jehovas barmhjertighed ikke omfatter dig. Hvis du virkelig har ændret sind, har taget skridt til at rette det urette og oprigtigt har bedt Jehova om at tilgive dig på grundlag af Jesu udgydte blod, kan du, uanset hvilke fejltrin du har begået, have tillid til at ordene i Første Johannesbrev 1:9 gælder dig: „Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed.“

²⁰ Bibelen opfordrer os til at efterligne Jehovas tilgivende indstilling i vort forhold til andre. Men i hvor høj grad kan det forventes at vi tilgiver og glemmer når andre synder mod os? Det vil blive behandlet i den følgende artikel.

[Fodnote]

Spørgsmål til repetition

◻ Hvorfor er Jehova „rede til at tilgive“?

◻ Hvor omfattende er Jehovas tilgivelse ifølge Bibelen?

◻ I hvilken forstand glemmer Jehova når han har tilgivet?

◻ Hvad forventer Jehova af os når vore synder har skadet andre?

[Illustration på side 12]

Når vore synder har skadet andre, forventer Jehova at vi gør skaden god igen