Er du ved at blive forgiftet af verdens ånd?

DEN 12. september 1990 skete der en eksplosion på en fabrik i Kasakhstan. Et farligt radioaktivt udslip i atmosfæren truede 120.000 menneskers helbred. Mange reagerede ved at samles på gaderne i protest mod det livsfarlige giftudslip.

Efterhånden som flere oplysninger kom frem, blev folk klar over at de i årtier havde levet i forgiftede omgivelser. I årenes løb var 100.000 tons radioaktivt affald blevet deponeret på en ubevogtet plads i fri luft. Faren havde luret lige uden for gadedøren, men ingen havde taget den alvorligt. Hvorfor ikke?

På et opslag ved den lokale sportsplads havde myndighederne hver dag offentliggjort et strålingstal som gav indtryk af at der ikke var den ringeste fare på færde. Tallene var rigtige nok, men de angav kun styrken af gammastrålingen. Alfastrålingen, der ikke blev målt, kan være lige så dødbringende. Mange mødre begyndte nu at forstå hvorfor deres børn skrantede.

Også i åndelig forstand kan vi blive forgiftet af en forurening der ikke kan ses. Og ligesom de intetanende indbyggere i Kasakhstan er de fleste ikke klar over at de er i livsfare. Denne gift, som Bibelen kalder „verdens ånd“, stammer fra ingen anden end Satan Djævelen. (1 Korinther 2:12) Guds modstander bruger ondskabsfuldt denne ånd — eller fremherskende indstilling — i verden til at svække vores gudhengivenhed.

Hvordan kan denne verdens ånd undergrave vort åndelige helbred? Ved at stimulere øjnenes begær og spille på vores nedarvede selviskhed. (Efeserne 2:1-3; 1 Johannes 2:16) Vi vil her ved hjælp af nogle eksempler betragte tre områder hvor en verdslig tankegang langsomt kan forgifte os åndeligt.

Søg Riget først

Jesus tilskyndede sine kristne disciple til ’først at søge Guds rige og hans retfærdighed’. (Mattæus 6:33) Verdens ånd kan imidlertid påvirke os til at lægge for stor vægt på vore egne interesser og vor egen bekvemmelighed. Faren ligger ikke først og fremmest i at vi helt kunne opgive de åndelige interesser, men snarere i at vi ikke længere sætter dem på førstepladsen. Ligesom befolkningen i Kasakhstan er vi måske ikke opmærksomme på faren — på grund af en falsk tryghedsfølelse. Vor mangeårige trofaste tjeneste og venskabet med vore åndelige brødre og søstre kan forlede os til at tro at vi aldrig kunne forlade sandhedens vej. Det var muligvis sådan mange i menigheden i Efesus tænkte.

Omkring år 96 e.v.t. vejledte Jesus dem med ordene: „Jeg [har] det imod dig at du har forladt din første kærlighed.“ (Åbenbaringen 2:4) Disse trofaste kristne havde udholdt mange trængsler. (Åbenbaringen 2:2, 3) De var blevet oplært af trofaste ældste, blandt andre apostelen Paulus. (Apostelgerninger 20:17-21, 27) Men som årene gik, var deres kærlighed til Jehova kølnet, og de havde mistet deres åndelige fremdrift. — Åbenbaringen 2:5.

Nogle af de kristne i Efesus var sandsynligvis blevet påvirket af den udbredte kommercialisme og velstand i byen. Sørgeligt nok har de materialistiske strømninger i vore dages samfund ligeledes formået at rive nogle kristne med sig. Hvis man sætter sig for at opnå en komfortabel tilværelse, vil det uundgåeligt føre én bort fra de åndelige mål. — Jævnfør Mattæus 6:24.

Jesus sagde advarende om denne fare: „Øjet er legemets lampe. Hvis derfor dit øje er klart, vil hele dit legeme være lyst; men hvis dit øje er ondt [fodnote: misundeligt], vil hele dit legeme være mørkt. Hvis det lys der er i dig i virkeligheden er mørke, hvor stort er da ikke dette mørke!“ (Mattæus 6:22, 23) Et øje der er „klart“, er et øje der åndeligt set kan stille skarpt, et øje der fokuserer på Guds rige. Et øje der er „ondt“ eller „misundeligt“, er derimod kortsynet, kun i stand til at fokusere på de umiddelbare, kødelige ønsker. Åndelige mål og fremtidige velsignelser ligger uden for dets synsvidde.

Jesus sagde i det foregående vers: „Dér hvor dine værdier er, dér vil dit hjerte også være.“ (Mattæus 6:21) Hvordan kan vi finde ud af hvorvidt vort hjerte kredser om det åndelige eller det materielle? Måske er den bedste indikator det vi taler om, for „af hjertets overflod taler munden“. (Lukas 6:45) Hvis vi opdager at vi hele tiden taler om materielle ting eller det vi udretter verdsligt set, er det et tegn på at vort hjerte er delt, og at vort åndelige syn er defekt.

Carmen, en spansk søster, kæmpede med et problem af denne art.a „Jeg er opdraget i sandheden,“ fortæller Carmen, „men som 18-årig oprettede jeg min egen børnehave. Tre år senere havde jeg fire ansatte. Det gik strålende, og jeg tjente mange penge. Måske var det allerbedste ved det hele at jeg var økonomisk uafhængig og havde succes. ’Forretningen’ var rent ud sagt min største kærlighed.

Jeg mente at jeg sagtens kunne være et Jehovas vidne selv om jeg viede størstedelen af min tilværelse til at arbejde og tjene penge. På den anden side havde jeg en nagende følelse af at kunne gøre mere i tjenesten for Jehova. Det der til sidst fik mig til at sætte Rigets interesser først, var det eksempel jeg så i to af mine veninder som var pionerer. Den ene af dem, Juliana, var i samme menighed som jeg. Hun pressede mig ikke til at blive pioner, men det hun talte om, og den glæde hun tydeligvis opnåede i sin tjeneste, hjalp mig til at revurdere mine åndelige mål.

Senere, mens jeg engang var på ferie i USA, kom jeg til at bo hos Gloria, en pionersøster. Hun var blevet enke kort tid forinden og havde sin femårige datter og sin kræftsyge mor at tage sig af. Alligevel var hun pioner. Hendes eksempel og dybe værdsættelse af tjenesten rørte mit hjerte. Efter bare fire dage i hendes hjem var jeg besluttet på at sætte Jehova på førstepladsen. Først blev jeg almindelig pioner, og nogle få år senere blev min mand og jeg indbudt til at tjene på Betel. Efter at have sagt farvel til det arbejde der hindrede mig i at gøre åndelige fremskridt, føler jeg nu at jeg gør fremskridt i Jehovas øjne, og det er det der betyder noget.“ — Lukas 14:33.

Når vi lærer at ’forvisse os om de mere vigtige ting’, ligesom Carmen gjorde, vil vi bedre være i stand til at træffe kloge afgørelser i spørgsmål om beskæftigelse, uddannelse, valg af bolig og livsstil. (Filipperne 1:10) Men husker vi også at forvisse os om de mere vigtige ting når det gælder spørgsmålet om adspredelse? Det er et andet område hvor verdens ånd øver en kolossal indflydelse på os.

Hold adspredelserne på deres rette plads

Verdens ånd udnytter på det kraftigste menneskets naturlige behov for hvile og fornøjelse. Eftersom de fleste ikke har noget fremtidshåb, søger de forståeligt nok at udfylde nuet med underholdning og afslapning. (Jævnfør Esajas 22:13; Første Korintherbrev 15:32.) Når vi betragter os selv, opdager vi da at vi lægger mere og mere vægt på fritidsbeskæftigelser? Det kan være et tegn på at vort udsyn er ved at blive formet af verdens måde at tænke på.

Bibelen siger advarende: „Den der elsker fornøjelser er en armodens mand.“ (Ordsprogene 21:17) Det er ikke forkert at more sig, men hvis det bliver det væsentlige i tilværelsen, vil det føre til åndelig armod eller nød. Vor åndelige appetit vil uundgåeligt blive sløvet, og vi vil have mindre tid til rådighed til at forkynde den gode nyhed.

Derfor tilskynder Guds ord os til at „være mentalt parate til at arbejde, med fuldkommen selvbeherskelse“. (1 Peter 1:13, The New English Bible) Selvbeherskelse er nødvendig for at man kan begrænse sine fritidssysler til et fornuftigt plan. At være mentalt parat til at gå i aktion indebærer at man er parat til åndelige aktiviteter som studium, møder og forkyndelse.

Hvordan får vi den nødvendige hvile? Skal vi have dårlig samvittighed når vi tager os tid til at slappe af? Slet ikke. Hvile er en nødvendighed, navnlig i vore dages stressede verden. Men som indviede kristne kan vi ikke lade det at holde fri være det væsentlige i tilværelsen. Hvis vi lægger for stor vægt på det at have fri, kan det føre til at vi beskæftiger os mindre og mindre med det væsentlige. Det kan sløre vor fornemmelse af tidens alvor og fremme trangen til at forkæle os selv. Hvordan kan vi få et ligevægtigt syn på hvile?

Ifølge Bibelen er en håndfuld hvile bedre end begge hænder fulde af arbejde — især hvis det verdslige arbejde er unødvendigt. (Prædikeren 4:6) Mens hvile bevirker at vores krop får fornyede kræfter, så er Guds aktive kraft kilden til åndelig styrke. Denne hellige ånd får vi del i gennem vore kristne aktiviteter. Personligt studium nærer vort hjerte og fremmer de rigtige ønsker. Når vi overværer møderne, styrkes værdsættelsen af vor Skaber. Ved at tage aktivt del i den kristne forkyndelse opdyrker vi medfølelse med andre. (1 Korinther 9:22, 23) Som Paulus realistisk forklarede: „Det ydre menneske slides rigtignok, men hver dag får det indre menneske ny styrke.“ — 2 Korinther 4:16, Phillips.

Ileana, der er mor til seks børn og gift med en ikketroende mand, har en meget travl tilværelse. Hun har forpligtelser, både over for sin egen familie og flere andre slægtninge, hvilket bevirker at hun altid synes at styrte rundt. Ikke desto mindre sætter hun også et bemærkelsesværdigt eksempel med hensyn til forkyndelse og mødedeltagelse. Hvordan kan hun overkomme alle disse pligter?

„Møderne og tjenesten hjælper mig faktisk til at klare de andre ansvarsbyrder,“ forklarer Ileana. „For eksempel har jeg efter forkyndelsen meget at tænke på mens jeg ordner hus. Jeg synger ofte mens jeg gør det. På den anden side, hvis jeg har svigtet et møde eller ikke har været særlig aktiv i forkyndelsen, bliver de huslige gøremål virkelig anstrengende.“

Hvilken kontrast til den overdrevne vægt man ofte lægger på det at holde fri.

Åndelig skønhed behager Jehova

Vi lever i en verden hvor man i stadig højere grad fokuserer på udseendet. Folk bruger enorme summer på behandlinger der skal forbedre deres udseende og begrænse virkningerne af aldringen. Dette indbefatter transplantation og farvning af hår, brystforstørrende operationer og ansigtsløftninger. Millioner af mennesker deltager i kurser for at slanke sig, går i fitness-centre eller på aerobicskoler, eller de køber træningsvideoer og bøger om emnet. Verden vil have os til at tro at vort fysiske udseende er adgangsbilletten til et lykkeligt liv, at vort ’image’ betyder alt.

I De Forenede Stater viste et rundspørge som blev citeret i bladet Newsweek, at 90 procent af de hvide amerikanske teenagere var „kede af deres udseende“. En desperat stræben efter en idealfigur kan påvirke vor åndelighed. Et ungt Jehovas vidne ved navn Dara var flov over sit udseende fordi hun var noget overvægtig. „Når jeg gik på indkøb, var det svært at finde tøj i min størrelse,“ fortæller hun. „Det så ud til at smart tøj kun blev lavet til slanke teenagere. Det værste var dog når folk kom med nedsættende bemærkninger om min vægt. Det gjorde mig meget ked af det, især når disse bemærkninger kom fra mine åndelige brødre og søstre.

Følgelig blev jeg efterhånden så optaget af mit udseende at de åndelige værdier blev skubbet i baggrunden i min tilværelse. Det var som om min lykke afhang af min livvidde. Det er alt sammen flere år siden, og nu da jeg er modnet både som kvinde og som kristen, ser jeg anderledes på tingene. Selv om jeg passer på mit udseende, forstår jeg også at det der har størst betydning, er den åndelige skønhed, og det er den der giver mig den største tilfredshed. Først da jeg forstod det, var jeg i stand til at sætte Rigets interesser på den rette plads.“

Sara, en trofast kvinde fra gammel tid, havde en ligevægtig holdning i denne henseende. Selv om Bibelen omtaler hende som smuk i fysisk forstand, endog da hun var over 60, fremhæver den først og fremmest hendes gode egenskaber — hjertets skjulte menneske. (1 Mosebog 12:11; 1 Peter 3:4-6) Hun lagde en blid og mild ånd for dagen og adlød ydmygt sin mand. Sara var ikke overdrevent optaget af hvordan andre betragtede hende. Selv om hun kom fra en velhavende familie, boede hun villigt i telte i mere end 60 år. Føjeligt og uselvisk støttede hun sin mand; hun var en troens kvinde. Det var det der gjorde hende smuk. — Ordsprogene 31:30; Hebræerne 11:11.

Som kristne er vi interesserede i at forbedre vor åndelige skønhed, en skønhed der, hvis den bliver plejet regelmæssigt, vil vokse og vare ved. (Kolossenserne 1:9, 10) Der er især to måder hvorpå vi kan pleje vort åndelige udseende.

Vi bliver smukkere i Jehovas øjne når vi deltager i det livreddende forkyndelsesarbejde. (Esajas 52:7; 2 Korinther 3:8–4:2) Denne skønhed får endnu større dybde efterhånden som vi lærer at udvise de kristne egenskaber. Vi har mange muligheder for at forbedre vor åndelige skønhed: „Vis i broderkærligheden inderlig hengivenhed for hinanden. Gå foran med at vise hinanden ære. . . . Vær brændende i ånden. . . . Følg gæstfrihedens vej. . . . Glæd jer med dem der glæder sig; græd med dem der græder. . . . Gengæld ikke nogen ondt med ondt. . . . Hold fred med alle mennesker.“ (Romerne 12:10-18) Hvis vi opdyrker sådanne egenskaber, vil vi være afholdt af både Gud og vore medmennesker, og det vil modvirke de uskønne træk der stammer fra vor nedarvede synd. — Galaterne 5:22, 23; 2 Peter 1:5-8.

Vi kan holde verdens ånd fra livet!

Der er mange underfundige måder hvorpå verdens giftige ånd kan svække vor integritet. Den kan gøre os utilfredse med det vi har, og få os til at lade vore egne behov og ønsker komme forud for Guds. Eller den kan få os til at tænke menneskers tanker i stedet for Guds så vi går uforholdsmæssigt meget op i fritidsinteresser eller udseende. — Jævnfør Mattæus 16:21-23.

Satan er besluttet på at ødelægge vort åndelige liv, og verdens ånd er et af hans vigtigste våben. Tænk på at Djævelen snart er som en brølende løve, snart som en slange — forsigtig, men farlig. (1 Mosebog 3:1; 1 Peter 5:8) Det kan forekomme at verden besejrer en kristen ved hjælp af direkte forfølgelse, men langt oftere sker det ved langsom forgiftning. Det var den sidstnævnte fare apostelen Paulus var mest bekymret for: „Jeg er bange for at som slangen forførte Eva med sin underfundighed, vil jeres sind også på en eller anden måde fordærves og vendes bort fra den oprigtighed og renhed som Messias har krav på.“ — 2 Korinther 11:3.

For at beskytte os mod slangens underfundighed må vi kunne genkende den propaganda der „er af verden“ og straks vise den fra os. (1 Johannes 2:16) Vi må ikke lade os bedrage til at tro at den verdslige tankegang er harmløs. Giftindholdet i ’luften’ i Satans verden har nået alarmerende højder. — Efeserne 2:2.

Når vi kan genkende noget som kommende fra denne onde verden, kan vi også bekæmpe det. Det gør vi ved at fylde vort sind og hjerte med Jehovas rene ord. Lad os sige som kong David: „Gør dine veje kendt for mig, Jehova; lær mig dine stier. Få mig til at vandre efter din sandhed og lær mig, for du er min frelses Gud.“ — Salme 25:4, 5.

[Fodnote]

[Illustration på side 26]

Hvis vi tragter efter at opnå en komfortabel tilværelse, kan det få os til at glemme de åndelige mål