Bevar øjet klart i forbindelse med Rigets arbejde

DEN 3. oktober 1990 blev Den Tyske Demokratiske Republik (DDR), også kendt som Østtyskland, forenet med Forbundsrepublikken Tyskland, det tidligere Vesttyskland. Østtyskland, der var på størrelse med Liberia eller Island, nåede at eksistere i 41 år.

Genforeningen af de to Tysklande har resulteret i en mængde omvæltninger. Det var ikke blot en fysisk men også en ideologisk mur der havde adskilt de to lande. Hvilken betydning har dette haft for befolkningen, og hvad har det betydet for Jehovas vidner?

Die Wende, omvæltningerne i november 1989 som gjorde genforeningen mulig, fulgte umiddelbart efter fire årtiers strengt socialistisk styre. I denne periode havde Jehovas Vidners aktiviteter været forbudt, og forfølgelsen af dem havde til tider været meget hård.a Da frihedens vinde blæste hen over DDR, udløste det en næsten euforisk stemning i befolkningen. Men efterhånden som den første opstemthed aftog følte mange sig forvirrede, skuffede og desillusionerede. At samle de to Tysklande til en social, politisk og økonomisk enhed viste sig at være en enorm opgave.

Ifølge reportagen „162 Tage Deutsche Geschichte“ (162 dage af Tysklands historie) i Der Spiegel herskede der efter genforeningen udbredt frygt for arbejdsløshed, inflation og stigende husleje. „Mon min pension vil være høj nok?“ spurgte mange i det tidligere DDR. Hvad med boliger? Der Spiegel skrev: „Overalt i DDR forfalder gamle bygninger, og hele gader bliver ubeboelige.“ Også forureningen nåede uanede højder.

Jehovas vidner i det tidligere DDR har også været berørt af disse sociale og økonomiske omvæltninger. Hvordan har de klaret sig?

Lad øjet fokusere på de rette ting

Jehovas vidner splittes ikke af ideologiske mure. Deres bibelske tro er den samme uanset om de bor i Øst eller i Vest. Til trods for at der foregår ændringer i det sociale miljø, har de fleste Jehovas vidner formået at bevare deres åndelige ligevægt. De lader deres primære mål være tjenesten for Jehova. Hvorfor er dette så vigtigt?

Fordi „denne verdens scene skifter“. (1 Korinther 7:31) En kristen ældste bemærker at før Die Wende, altså under forbudet, krævede det mod at forkynde; forkynderne lærte at stole på Jehova og at bruge Bibelen. Men nu „må vi være endnu mere på vagt for ikke at blive materialistiske eller bekymre os unødigt om livets fornødenheder“.

Frihed og fremgang måles ofte i materiel velstand. Mange i det tidligere Østtyskland føler et behov for at indhente det forsømte, for eksempel med hensyn til fornøjelser. Det bemærker man blandt andet når man færdes ad de brolagte gader i Thüringen og Sachsen. Vejene og husene er i dårlig stand og trænger til en kærlig hånd — men der er en skov af satellit-tv-antenner. Man kan let blive forledt til at tro at sikkerhed og lykke kommer af at eje alt hvad øjet ser. Dette er en meget underfundig snare!

I Bjergprædikenen talte Jesus om faren ved at bekymre sig unødigt om materielle ting og livets nødvendigheder. „Hold op med at samle jer værdier her på jorden,“ advarede han, og tilføjede: „Øjet er legemets lampe. Hvis derfor dit øje er klart, vil hele dit legeme være lyst.“ (Mattæus 6:19, 22) Hvad mente han med det? Et klart øje er i stand til at fokusere og overføre skarpe billeder til hjernen. Et åndeligt klart øje fokuserer på Guds rige. En kristens beslutning om at holde sit øje klart, at stille skarpt på Guds rige og skubbe bekymringer i baggrunden, hjælper ham til at bevare den åndelige ligevægt.

Dette fremgår meget godt af det et ægtepar fra Zwickau i Sachsen har erfaret. Ægteparret var omkring Die Wende begyndt at vise interesse for Bibelen. De havde en meget tidskrævende forretning men satte alligevel de åndelige interesser først og overværede alle møderne. „Forretningsmæssigt set har vi ikke råd til at bruge så meget tid på møderne,“ indrømmer de, „men åndeligt set har vi behov for det.“ Det var en klog beslutning!

Et andet eksempel er en familie i Plauen, ligeledes i Sachsen. Manden var en dygtig faglært urmager med egen forretning. Efter Die Wende steg udgifterne til husleje drastisk. Hvad skulle han gøre? „Det ville blive meget dyrt, og jeg havde lært sandheden at kende for at leve efter den.“ Han flyttede derfor ind i nogle mindre forretningslokaler med en lavere husleje. Ja, urmageren lærte hurtigt at holde sit øje klart.

Nogle få lærte det imidlertid for sent. En kristen ældste mente at den nye, frie markedsøkonomi åbnede uanede muligheder og gik derfor ind i forretningsverdenen. En rejsende tilsynsmand tilskyndede ham venligt til ikke at lade forretningsaktiviteter skubbe de åndelige anliggender til side. Men sørgeligt nok var det dét der skete. Nogle måneder senere trak broderen sig tilbage som ældste. Senere skrev han: „Af egen erfaring vil jeg råde enhver broder som rækker ud efter tjenesteprivilegier til ikke at starte egen forretning.“ Det betyder ikke at det er forkert af en kristen at være selvstændig erhvervsdrivende. Men uanset om man er selvstændig eller ej kan overdreven interesse for det materielle gøre én til ufrivillig slave af rigdom. Jesus viste hvad det fører til: „Ingen kan trælle for to herrer; for enten vil han hade den ene og elske den anden, eller han vil holde sig til den ene og foragte den anden.“ (Mattæus 6:24) Den tyske poet Goethe har sagt: „Ingen befinder sig i en mere håbløs trældom end de der fejlagtigt tror de er frie.“

Hvis man er ude i en bogstavelig storm kan det være nødvendigt at knibe øjnene sammen eller med hænderne skærme for øjnene for at kunne bevare målet i sigte. Når man befinder sig i et politisk, økonomisk eller socialt stormvejr, er det nødvendigt at koncentrere sig for at bevare de åndelige mål i sigte. Hvad har nogle gjort for at bevare deres øje klart i forbindelse med Rigets arbejde?

Større aktivitet

I alle dele af det tidligere DDR bruger forkynderne mere tid i forkyndelsen end nogen sinde før. Inden for de sidste to år er forkyndernes gennemsnitlige timeindsats steget med 21 procent. Det har resulteret i en 34 procents stigning i antallet af bibelstudier. Ydermere er antallet af almindelige pionerer fire gange højere end for blot to år siden! Mens andre gør sig store bekymringer og beklager sig, forsøger mere end 23.000 kristne i det tidligere DDR at klare situationen ved at holde deres øje klart. Dette har bidraget til en fantastisk fremgang i forkyndelsesarbejdet. — Jævnfør Josua 6:15.

Den øgede aktivitet betyder at distriktet i den sydlige del, hvor de fleste forkyndere bor, bliver godt gennemarbejdet. Mange af stednavnene er historiske. Hvis man holder af porcelæn vil man sikkert genkende Meissen, nær Dresden, som en by der leverer noget af verdens fineste porcelæn. Der er nu 130 forkyndere i Meissen. Eller hvad med Weimar, „Tysklands klassiske hovedstad“? Goethe-Schillermuseet i Weimars centrum vidner om disse to forfatteres tilknytning til byen og er en kilde til stolthed hos mange af indbyggerne. Weimar kan glæde sig over at have 150 forkyndere af den gode nyhed.

I den nordlige del er situationen meget anderledes. Der er færre forkyndere og større afstand mellem menighederne. Der er stor arbejdsløshed. Mange af dem der har arbejde er nødt til at arbejde over for at kunne beholde deres job. En pionerbroder som bor i den nordlige del af landet forklarer: „Under forbudet havde hver enkelt brug for Jehovas beskyttelse i forkyndelsen, men det var ikke så svært at finde arbejde. Nu er det omvendt: Vi har frihed til at forkynde, men vi har brug for Jehovas ledelse i forbindelse med arbejde. Det kræver en del tilvænning.“

Glæder forkynderne sig over at kunne øge deres andel i forkyndelsen? Wolfgang fortæller: „Det er langt det bedste at den samme forkynder gennemgår sit distrikt igen og igen. Folk får tillid til ham og bliver mere åbne.“ Desuden er de „heller ikke længere pinligt berørt over at tale om religion, selv ikke når forbipasserende kan høre hvad de siger. Religion er ikke længere tabu.“ Ralf og Martina er enige i dette. „Vi glæder os over at komme oftere i distriktet. Vi kommer til at lære folk at kende og glæder os også over de mange forskellige publikationer der er til rådighed.“

Værdsættelse af litteraturen

Ralf og Martina sætter især pris på bogen Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse? Mange i det tidligere DDR havde taget ateismen til sig, og for dem har bogen vist sig at være en virkelig god hjælp til bibelstudium. De havde også ønsket en mindre publikation med et lignende indhold. „Vi var meget begejstrede da brochuren Er Gud interesseret i os? blev frigivet ved områdestævnet ’Lysbærere’ i Dresden i 1992. Det var et svar på vore bønner.“

Mange udenforstående har fået respekt for Vagttårnsselskabets publikationer. I juli 1992 skrev en lærer i samfundsorientering for at udtrykke sin „største respekt og hjertelige tak“ for publikationerne, som hun brugte ved forberedelsen til sine timer. I januar 1992 modtog en dame i Rostock et eksemplar af bogen Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden af to forkyndere som kom til hendes dør. Hun skrev til det tyske afdelingskontor: „Jeg er medlem af den lutherske kirke og har stor agtelse for Jehovas Vidners virke. De slår utvetydigt fast at man ikke kan leve uden råd og vejledning fra Gud.“

Hvor megen åndelig hjælp har kristenhedens kirker ydet sine tilhængere? Den ansete avis Die Zeit skrev i december 1991 at mens den lutherske kirke „i en kort tid havde badet sig i ærens lys over at være moder til den fredelige revolution, synes dens popularitet nu at være drastisk faldende“. En repræsentant for den lutherske kirke har udtalt: „Folk forvekslede livet under den frie markedsøkonomi med livet i Paradiset.“ En kirkegænger i Magdeburg skrev til afdelingskontoret i Tyskland for at få flere oplysninger. Hvorfor? „Efter i flere år at have smilet skeptisk er jeg nu fast overbevist om at verden står over for sin afslutning og at der vil komme store problemer i nær fremtid.“ — 2 Timoteus 3:1-5.

Byggerier på grund af vækst

Før Die Wende var rigssale ikke tilladt i DDR. Nu er der stort behov for dem og man prioriterer byggeriet af dem højt. Også på dette område er der sket forandringer for den sande tilbedelse. En broders erfaring viser hvor hurtigt denne forandring har fundet sted.

I marts 1990, blot nogle få timer efter at Jehovas Vidner var blevet juridisk anerkendt i DDR, blev en broder indbudt til at tale til en gruppe Jehovas vidner, og det var første gang i sit liv at denne broder talte i mikrofon. To og et halvt år efter kunne den menighed han tilhører, indvi en helt ny rigssal. Ved udgangen af 1992 var der blevet bygget syv nye rigssale til gavn for seksten menigheder. Og man har over tredive andre rigssale, samt en flot stævnehal, på tegnebrættet.

Hold blikket rettet mod Guds rige

En kristen ældste fortæller: „Kort efter Die Wende afviste mange Bibelen. De satte deres lid til den nye regering, som lovede at der langt om længe ville komme bedre forhold.“ Blev deres forventninger indfriet? „Inden for to år ændrede de mening. Nu er folk enige med os i at menneskelige regeringer aldrig vil kunne indføre fred og retfærdighed.“

Mange glædede sig over den strenge socialismes fald i DDR, og øjnede hvad de mente måtte være den vestlige ideologis daggry. Men de blev skuffede. Uanset hvilken regering der er ved magten holder Jehovas vidner deres øje klart, idet de ser hen til Guds rige der er som en lysende stjerne på himmelen. Dette håb vil aldrig føre til skuffelse. — Romerne 5:5.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 26]

Forkynderne i Tyskland bruger deres frihed til i stadig højere grad at engagere sig i Rigets interesser