Hvad siger Bibelen?

Er bekymring et udtryk for mangel på tro?

„BEKYMRING FORBUDT!“ Under denne overskrift skrev en præst i begyndelsen af det 20. århundrede at det ikke alene er forkert, men også „en alvorlig synd“ at bekymre sig om det materielle. For nylig har en bibelkommentator skrevet om det at overvinde bekymring: „Bekymring viser at vi ikke stoler på Gud.“

Begge disse skribenter har draget deres konklusioner på grundlag af Jesu bjergprædiken, hvori han sagde: „Hold op med at nære bekymring.“ (Mattæus 6:25) Da bekymring er meget udbredt i dag, kan vi spørge: Skal kristne bebrejde sig selv hvis de nærer bekymring? Er bekymring et udtryk for mangel på tro?

Gud kender vore behov

Bibelen hjælper os til at skelne mellem almindelig bekymring og den synd der består i mangel på tro. Daglige bekymringer eller måske endog en midlertidig mangel på tro som følge af menneskelig svaghed skal ikke forveksles med den fuldstændige mangel på tillid til Gud der udspringer af et ondt og upåvirkeligt hjerte. Kristne behøver derfor ikke at føle sig skyldbetyngede selv om de af og til nærer bekymring.

Det er dog vigtigt at vi er på vagt så bekymringerne ikke overmander os og begynder at styre vores liv. Der er stor visdom i disse ord af Jesus: „Vær derfor aldrig bekymrede og sig: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi tage på?’“ Og han fortsatte med denne trøstende forsikring: „Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette. Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ — Mattæus 6:25-33.