Er ligklædet fra Torino Jesu ligklæde?
AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I ITALIEN
Fra den 18. april til den 14. juni 1998 blev det klæde som siges at have indhyllet Jesus fra Nazaret efter hans død, vist frem i Torinos domkirke, San Giovanni Battista. Dér blev klædet opbevaret i et stabilt klima i en lufttæt og pansret glaskasse som indeholdt en ædel gas.
DE BESØGENDE defilerede forbi det velbeskyttede klæde på tre gangbroer i let forskudte niveauer. På den måde fik alle mulighed for at betragte det. Man måtte ikke stå foran klædet i mere end to minutter, og der var kun adgang for dem der i forvejen havde reserveret plads. Følelserne hos gæsterne spændte lige fra ekstatisk og grådfyldt meditation til almindelig nysgerrighed. Man anslår at der har været cirka 2,5 millioner besøgende.
„Hvad betyder ligklædet for dig personligt?“ hørte man ofte folk spørge hinanden. Alle som synes om at drøfte religiøse spørgsmål, fik her lejlighed til at undersøge emnet nærmere og på ny læse de sider i Bibelen hvor Jesu begravelse er omtalt. — Se rammen på den følgende side.
Ligklædet er et stykke linned som er 4,36 meter langt og 1,10 meter bredt og har aftegninger af en mandsskikkelse som menes at have lidt en voldsom død. Men er ligklædet fra Torino det samme klæde som det der for 1900 år siden blev svøbt om Jesu legeme?
Ligklædets historie
„Der er ingen vidnesbyrd om et ligklæde i de første århundreder af den kristne æra,“ siger New Catholic Encyclopedia. I byen Edessa i det nuværende Tyrkiet dukkede der i år 544 et aftryk op som efter sigende ikke var fremstillet af mennesker. Man hævdede at aftrykket forestillede Jesu ansigt. I år 944 påstod nogle at dette aftryk befandt sig i Konstantinopel. De fleste historikere mener imidlertid ikke at det var det klæde man i dag kender som ligklædet fra Torino.
I det 14. århundredes Frankrig var et ligklæde i Geoffroy de Charnys eje. Det blev i 1453 overdraget til hertug Ludvig af Savoyen, som bragte det til en kirke i Chambéry, hovedstaden i hertugdømmet Savoyen. Derfra blev det i 1578 ført til Torino af Emmanuel-Philibert.
Delte meninger om ligklædet
I 1988 lod den daværende ærkebiskop af Torino, Anastasio Ballestrero, ligklædet aldersbestemme ved en kulstof-14-datering. Prøverne, som blev foretaget af tre højt ansete laboratorier i Schweiz, England og USA, afslørede at det stammede fra middelalderen. Det var altså fra en periode længe efter Kristi død. Ballestrero accepterede afgørelsen og sagde i en officiel udtalelse: „Kirken vil overlade det til forskerne at bedømme resultaterne, og samtidig vil den blive ved med at ære og respektere dette ærværdige Kristusikon, som fortsat vil blive tilbedt af de troende.“
Den nuværende ærkebiskop, Giovanni Saldarini, har udtalt: „Det er ikke muligt at sige om dette aftryk er et aftryk af Kristus som han så ud da han blev taget ned fra korset.“ Men samtidig hævdede ærkebiskoppen: „Der er ingen tvivl om at den troende i aftrykket kan se et billede af den mand der beskrives i evangelierne.“ Den 24. maj 1998, mens ligklædet var udstillet, kaldte pave Johannes Paul II aftegningen for „det aftryk som den korsfæstedes torturerede legeme efterlod“.
Som vi har set, er der vægtige vidnesbyrd om at ligklædet fra Torino ikke er Jesu ligklæde. Men hvis det var, ville det da være passende for dem der ønsker at adlyde Bibelens lære, at ære det?
Læg mærke til hvordan det andet af De Ti Bud lyder ifølge en katolsk bibeloversættelse: „Du må ikke lave dig noget udskåret billede eller noget afbillede af det som er oppe i himmelen eller nede på jorden eller i vandene under jorden. Du må ikke bøje dig for dem.“ (2 Mosebog 20:4, 5, New Jerusalem Bible) Sande kristne følger apostelen Paulus’ ord: „Vi vandrer efter det vi tror, ikke efter det vi ser.“ — 2 Korinther 5:7; 1 Johannes 5:21.
[Ramme på side 24]
Ligklædet og evangelieberetningerne
Evangelieskribenterne siger at da Josef fra Arimatæa havde taget Jesu legeme ned fra marterpælen, blev det svøbt ind i „rent, fint linned“. (Mattæus 27:57-61; Markus 15:42-47; Lukas 23:50-56) Apostelen Johannes tilføjer: „Nikodemus . . . kom også og bragte en rulle myrra og aloe, omkring et hundrede pund. De tog så Jesu legeme og bandt det ind i bind sammen med de vellugtende stoffer, sådan som jøderne har for skik at berede til begravelse.“ — Johannes 19:39-42.
Ifølge skik og brug vaskede jøderne den døde og indgned derefter legemet i olier og vellugtende stoffer. (Mattæus 26:12; Apostelgerninger 9:37) Om morgenen efter sabbatten havde nogle kvinder der var venner af Jesus, planlagt at fuldende beredelsen af hans legeme, som allerede var blevet lagt i en grav. Men da de kom til stedet med deres ’vellugtende stoffer for at indgnide ham med olie’, var Jesu legeme ikke i graven! — Markus 16:1-6; Lukas 24:1-3.
Hvad fandt Peter da han kort efter gik ind i graven? Øjenvidnet Johannes fortæller: „Han så bindene ligge [der], og tørklædet som havde været på hans hoved; det lå ikke sammen med bindene men rullet sammen på et sted for sig selv.“ (Johannes 20:6, 7) Læg mærke til at det kun er bindene og tørklædet der bliver omtalt, og ikke det fine linned. Når Johannes specifikt nævner bindene og tørklædet, er det så ikke sandsynligt at han også ville have omtalt det fine linned, ligklædet, hvis det havde været der?
Overvej desuden følgende: Hvis der på ligklæderne havde været et aftryk af Jesus, ville det mon så ikke være blevet opdaget og have givet anledning til omtale? Men bortset fra hvad der står i evangelierne, nævnes ligklæderne ikke med et eneste ord i Bibelen.
Skribenter i det tredje og fjerde århundrede der bekendte sig som kristne, skrev om utallige såkaldte mirakler i forbindelse med mange relikvier. Men heller ikke de omtalte et ligklæde med et aftryk af Jesus. Det kan være svært at forstå i betragtning af at øjenvidner i det 15. og 16. århundrede ifølge den jesuitiske teolog Herbert Thurston „beskriver aftegningerne på ligklædet som så livagtige i detaljerne og farverne at det så ud som om at de var helt friske“.
[Kildeangivelse på side 23]
David Lees/©Corbis