Jesu liv og tjeneste

Jesus irettesætter farisæerne

JESUS påpeger at hvis det er Satan der sætter ham i stand til at uddrive dæmoner, så er Satan kommet i splid med sig selv. „I må enten gøre træet godt og dets frugt god,“ fortsætter han, „eller gøre træet råddent og dets frugt rådden; for træet kendes på sin frugt.“

Det er tåbeligt at hævde at den gode frugt, som i dette tilfælde består i at uddrive dæmoner, skyldes at Jesus tjener Satan. Hvis frugten er god, kan træet ikke være råddent. På den anden side viser den rådne frugt som farisæerne frembringer i form af latterlige beskyldninger og uberettiget modstand mod Jesus, at de selv er rådne. „Giftslangeyngel,“ udbryder Jesus, „hvordan kan I sige noget godt, når I er onde? For af hjertets overflod taler munden.“

Eftersom det vi siger afspejler vor hjertetilstand, danner vore udtalelser grundlag for dom. „Jeg siger jer,“ siger Jesus, „at menneskene på dommens dag skal aflægge regnskab for hver eneste unyttig udtalelse de fremsætter; for ud fra dine ord vil du blive erklæret retfærdig, og ud fra dine ord vil du blive fordømt.“

Trods alle Jesu magtfulde gerninger siger de skriftlærde og farisæerne til ham: „Lærer, vi vil gerne se et tegn fra dig.“ Selv om disse mænd fra Jerusalem måske ikke personligt har set ham udføre mirakler, findes der uigendrivelige øjenvidneskildringer af det der er sket. Jesus siger derfor til de jødiske ledere: „En ond og utro generation bliver ved med at søge efter et tegn, men der vil ikke blive givet den noget tegn ud over profeten Jonas’ tegn.“

Jesus forklarer hvad han mener: „For ligesom Jonas var i bugen på den vældige fisk i tre dage og tre nætter, således skal Menneskesønnen være i jordens hjerte tre dage og tre nætter.“ Efter at være blevet slugt af fisken, kom Jonas atter ud, som var han blevet oprejst fra de døde. På denne måde forudsiger Jesus at han selv vil dø og blive oprejst på den tredje dag. Men da Jesus senere bliver oprejst forkaster de jødiske ledere „Jonas’ tegn“.

Derfor siger Jesus at mændene fra Nineve, der vendte om på grund af Jonas’ forkyndelse, ved dommen vil opstå og fordømme de jøder der forkastede Jesus. Han drager også en parallel til dronningen af Saba, der kom fra jordens ender for at høre Salomons visdom og undrede sig over det hun så og hørte. „Og se,“ bemærker Jesus, „her er mere end Salomon.“

Jesus fremsætter derefter billedtalen om en mand der er blevet befriet for en uren ånd. Manden fylder ikke tomrummet med gode ting og bliver derfor besat af syv andre ånder, der er mere onde end den første. „Sådan vil det også være for denne onde generation,“ siger Jesus. Israels nation er blevet renset og har oplevet forandringer — ligesom en ond ånds midlertidige fravær. Men det at nationen har forkastet Guds profeter og til sidst modstår Kristus selv, afslører at den onde tilstand hvori den nu befinder sig, er langt værre end den var i begyndelsen.

Mens Jesus taler kommer hans moder og hans brødre og stiller sig i udkanten af skaren. Derefter siger en eller anden: „Se! Din moder og dine brødre står udenfor og søger at komme til at tale med dig.“

„Hvem er min moder, og hvem er mine brødre?“ spørger Jesus. Og idet han rækker hånden ud mod sine disciple siger han: „Se! Min moder og mine brødre! For enhver der gør min himmelske Faders vilje, det er min broder og søster og moder.“ På denne måde viser Jesus at uanset hvor nære bånd der knytter ham til hans slægtninge, er hans forhold til disciplene endnu stærkere. Mattæus 12:33-50; Markus 3:31-35; Lukas 8:19-21.

● Hvordan var ’træet og frugten’ hos farisæerne?

● Hvori bestod „Jonas’ tegn“, og hvordan blev det forkastet?

● Hvordan kunne Israels nation sammenlignes med en mand der var blevet befriet for en uren ånd?

● Hvordan understreger Jesus sit nære forhold til sine disciple?