KAPITEL 48
Udfører mirakler, men afvises endda i Nazaret
MATTHÆUS 9:27-34; 13:54-58 MARKUS 6:1-6
JESUS HELBREDER TO BLINDE OG EN DER ER STUM
FOLK I NAZARET AFVISER HAM
Det har været en travl dag for Jesus. Efter rejsen over søen fra Dekapolis’ område helbreder han kvinden med de konstante blødninger, og han oprejser Jairus’ datter. Men dagen er ikke slut endnu. Da Jesus forlader Jairus’ hjem, følger to blinde mænd efter ham og råber: “Vis os barmhjertighed, Davids Søn.” – Matthæus 9:27.
Ved at kalde Jesus “Davids Søn” viser disse mænd at de tror på at Jesus er arving til Davids trone og derfor er Messias. Jesus ser ud til at ignorere deres råb om hjælp, måske for at se om de er vedholdende, og det er de. Jesus går nu ind i et hus, og de to mænd følger efter ham. Jesus spørger dem: “Tror I på at jeg kan helbrede jer?” De svarer med overbevisning: “Ja, Herre.” Så rører Jesus ved deres øjne og siger: “I har vist tro, og det skal gå jer præcis som I har sagt.” – Matthæus 9:28, 29.
Pludselig kan de se! Jesus har tidligere sagt til nogle at de ikke må fortælle om hvad han har gjort, og han siger nu det samme til de to mænd. Men deres overstrømmende glæde får dem senere til at tale om ham vidt og bredt.
Da de to mænd forlader huset, kommer folk med en mand der ikke kan tale fordi han er dæmonbesat. Jesus uddriver dæmonen, og straks begynder manden at tale. De mange mennesker undrer sig over dette og siger: “Aldrig har man set noget lignende i Israel.” Der er også nogle farisæere til stede. De kan ikke benægte at der er sket mirakler, så de gentager deres anklage om hvem der står bag det Jesus gør: “Han uddriver dæmonerne ved hjælp af dæmonernes hersker.” – Matthæus 9:33, 34.
Kort efter tager Jesus tilbage til sin hjemby, Nazaret, nu sammen med sine disciple. Omkring et år tidligere havde han undervist i synagogen der. Folk i byen var først duperede over det han sagde, men senere tog de anstød af hans undervisning og forsøgte at dræbe ham. Nu prøver Jesus igen at hjælpe sine tidligere bysbørn.
På sabbatten vender han tilbage til synagogen for at undervise. Mange er forbløffede og spørger: “Hvor har manden fået sin visdom og evnen til at udføre mirakler fra?” De siger: “Er det ikke tømrerens søn? Hedder hans mor ikke Maria, og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas? Og bor hans søstre ikke alle her hos os? Hvor har han så fået alle sine evner fra?” – Matthæus 13:54-56.
Folk betragter bare Jesus som en af de lokale. ‘Vi har set ham vokse op,’ tænker de, ‘så hvordan kan han være Messias?’ På trods af alle vidnesbyrdene – deriblandt Jesus’ store visdom og magtfulde gerninger – afviser de ham derfor. Han bliver også en snublesten for sin egen familie, der jo kender ham så godt, og det får Jesus til at sige: “Det eneste sted en profet ikke bliver respekteret, er på sin hjemegn og i sin egen familie.” – Matthæus 13:57.
Ja, Jesus undrer sig virkelig over deres mangel på tro. Af den grund udfører han ikke nogen mirakler dér, ‘bortset fra at han lægger hænderne på nogle få syge og helbreder dem’. – Markus 6:5, 6.