KAPERNAUM

(Kaperʹnaum) [fra hebr.; betyder „Nahums landsby“ eller „trøstens landsby“].

En by ved Galilæasøens nordvestlige bred som spillede en betydelig rolle under Jesu tjeneste. Den havde et skattekontor, hvor Jesus kaldte Mattæus til discipel (Mt 9:9), og muligvis en militærforlægning, for der boede en centurion i byen. (Mt 8:5) Desuden boede der i byen en kongelig tjener som var velstående nok til at have trælle. (Joh 4:46-53) Tilsammen vidner dette om at Kapernaum ikke var en ubetydelig landsby, men en by af en vis størrelse og betydning der med rette kunne omtales som „en by i Galilæa“. — Lu 4:31.

Der er hovedsagelig blevet foreslået to steder hvor Kapernaum kan have ligget. Mange har anset ruinerne af Khan Minyeh (Horvat Minnim) i det nordøstlige hjørne af Genezaretsletten ud mod Galilæas Sø som det sandsynligste sted, men udgravninger har vist at disse ruiner er af arabisk oprindelse. Dermed er valget faldet på Tell Hum (Kefar Nahum), et omfattende ruinområde der ligger godt 4 km længere mod nordøst langs søbredden og ca. 4 km sydvest for det sted hvor Jordanfloden løber ud i Galilæas Sø. Sletten er temmelig smal her, men i gammel tid førte en vej fra Jordan forbi Kapernaum og videre hen over Genezaretsletten og forbandt området med den store handelsrute som førte fra Mesopotamien og Damaskus ned gennem Palæstina til Ægypten. Genezaretsletten vandes af et antal kilder hvis vand løber ud i Galilæas Sø, og den store mængde plantedele som disse kilder fører med sig, tiltrækker et stort antal fisk, så området er velegnet til fiskeri. — BILLEDE, bd. 2, s. 739.

Efter at Jesus ved brylluppet i Kana havde udført sit første mirakel, gik han sammen med sin moder, sine brødre og sine disciple ned til Kapernaum, hvor han tilbragte nogle få dage før han drog op til Jerusalem for at fejre påsken i år 30. — Joh 2:12, 13.

Da Jesus senere havde indledt sin store virksomhed i Galilæa, og mens han igen opholdt sig i Kana, udførte han en helbredelse på lang afstand. En søn af en tjener ved Herodes Antipas’ kongelige hof blev helbredt selv om han befandt sig i Kapernaum, der lå ca. 26 km fra Kana. (Joh 4:46-54) Nyheden om dette mirakel spredtes åbenbart hurtigt til nabobyerne, for da Jesus var taget fra Kana til sin hjemby, Nazaret, sagde han til sine tilhørere dér at de sikkert ville bede ham om ’også her på sin hjemegn at gøre de ting som de havde hørt var sket i Kapernaum’. (Lu 4:16, 23) Da indbyggerne i Nazaret forsøgte at slå ham ihjel, forlod han byen og bosatte sig „i Kapernaum ved søen i Zebulons og Naftalis egne“ (Mt 4:13-16; Lu 4:28-31) og opfyldte derved Esajas’ profeti (9:1, 2) om at de der vandrede i mørket, i dette område ville se et stort lys.

Det var muligvis på den nærliggende Genezaretslette, sydvest for Kapernaum, at Jesus igen traf Peter og Andreas (der allerede var hans disciple; Joh 1:35-42) og indtrængende opfordrede dem til at følge ham og deltage aktivt i hans tjeneste, hvorefter han gav Jakob og Johannes den samme opfordring. (Mr 1:16-21) Derefter forkyndte Jesus i synagogen i Kapernaum og helbredte en dæmonbesat mand blandt tilhørerne. Fra denne centralt beliggende by spredtes rygtet om hans forkyndelse og mirakler „alle vegne i det omliggende land“. (Lu 4:31-37; Mr 1:21-28; se SYNAGOGE.) Fiskerne Peter og Andreas havde deres hjem i Kapernaum, og det var her Jesus helbredte Peters svigermoder, hvorefter huset blev belejret af mennesker som bragte syge og dæmonbesatte til ham for at han skulle helbrede dem. — Mr 1:29-34; Lu 4:38-41.

Efter en forkyndelsesrejse i Galilæa sammen med de fire disciple der var blevet kaldet i nærheden af Kapernaum, vendte Jesus tilbage til Kapernaum, som nu kunne kaldes ’hans egen by’, det sted hvor han var „hjemme“. (Mt 9:1; Mr 2:1) Igen samledes folkeskarerne om huset, og ved denne lejlighed helbredte Jesus en lam mand der blev sænket ned i huset gennem en åbning i taget. (Mr 2:2-12) Da Jesus senere traf Mattæus på skattekontoret, indbød han ham til at følge sig, og Mattæus blev således den femte discipel der begyndte at tjene sammen med Jesus. I Mattæus’ hus i Kapernaum deltog Jesus i et stort selskab sammen med mange skatteopkrævere, en gruppe som farisæerne foragtede. — Mt 9:9-11; Lu 5:27-30.

Efter at Jesus havde været i Judæa og i Jerusalem for at fejre påsken i år 31, vendte han tilbage til Galilæa. Det var sandsynligvis på et bjerg i nærheden af Kapernaum at han udvalgte de 12 som sine apostle og holdt sin berømte Bjergprædiken. (Lu 6:12-49) Da han gik ind i Kapernaum, henvendte nogle af jødernes ældste sig til ham på en centurions vegne. Denne havde vist kærlighed til den jødiske nation og endda bygget en synagoge i byen. Den hedenske centurions betingelsesløse tro på Jesu magt til at helbrede en syg træl, endog uden at være i nærheden af denne (på samme måde som han tidligere havde helbredt den kongelige tjeners søn), forbavsede Jesus meget og gav anledning til hans profeti om at mennesker „fra øst og vest“ ville komme og ligge til bords sammen med Abraham, Isak og Jakob i himlenes rige. — Mt 8:5-13; Lu 7:1-10.

Ved slutningen af sin anden forkyndelsesrejse i Galilæa og efter sin virksomhed i gerasenernes (eller gadarenernes) land sydøst for Galilæas Sø ’tog Jesus over til den anden side igen’, sandsynligvis til et sted i nærheden af Kapernaum. (Mt 8:28; Mr 5:1, 21; Lu 8:26, 40) I folkemængden der ventede på ham ved bredden, var en kvinde som blev helbredt blot ved at røre ved Jesu yderklædning, og derefter udførte Jesus et langt større mirakel ved at oprejse synagogeforstanderen Jairus’ døde datter. Selv om Jesus gav besked om at ingen måtte fortælle om denne opstandelse, „spredtes rygtet om dette i hele den del af landet“. (Mt 9:18-26; Mr 5:22-43; Lu 8:40-56) Det var muligvis også i eller i nærheden af Kapernaum at Jesus helbredte to blinde mænd samt en stum mand der var besat af en dæmon. — Mt 9:27-34.

Da Jesus ved slutningen af sin tredje forkyndelsesrejse i Galilæa og kort før påsken i år 32 (Joh 6:4) gik på Galilæasøens vand, var han på vej til bredden ved Genezaret nær Kapernaum. Efter at han var kommet til Kapernaum, fandt folkeskarerne der var fulgt efter ham fra den anden side af søen, frem til ham. De fleste var imidlertid kun interesserede i ham af materielle årsager, og mange af disciplene forlod ham efter at han havde gjort dem opmærksomme på deres urette motiv. Et mindre antal forblev dog trofast. (Mt 14:23-34; Mr 6:53; Joh 6:17-71) Det var sikkert også i Kapernaum at Jesus, efter at have fejret påsken i Jerusalem i år 32, irettesatte de traditionsbundne farisæere fordi de kritiserede Jesu disciple, men selv gjorde Guds ord ugyldigt på grund af deres overlevering. — Mt 15:1-20; Mr 7:1-23; Joh 7:1.

Endelig var det i Kapernaum at Jesus, på et tidspunkt før løvhyttefesten i år 32 da hans store virksomhed i Galilæa og den nordlige del af landet nærmede sig sin afslutning, mirakuløst tilvejebragte penge til betaling af tempelskatten og fremsatte billedtaler om hvem der er størst i himlenes rige, og om vildfarne får og endvidere gav vejledning om hvordan uoverensstemmelser bør løses. — Mt 17:24–18:35; Mr 9:33-50; Lu 9:46-50.

Jesus omtalte Kapernaum sammen med nabobyerne Korazin og Betsajda som et af de steder hvor han havde gjort de fleste af sine kraftige gerninger. (Mt 11:20-24; Lu 10:13-15) Kapernaum var i åndelig forstand blevet ophøjet til himmelen ved Jesu tilstedeværelse, forkyndelse og mirakler, men nu skulle byen så at sige nedstyrtes til Hades, det vil sige lide den dybeste fornedrelse. Med en hyperbel sagde Jesus at end ikke Sodoma ville være gået til grunde hvis den var blevet lige så højt begunstiget som Kapernaum. Ligesom Sodoma eksisterer Kapernaum ikke længere som by, men henligger som ruinen Tell Hum (Kefar Nahum), der strækker sig ca. 1,5 km langs søbredden.