Jesu liv og tjeneste

Brødene og surdejen

STORE folkeskarer er strømmet til Jesus i Dekapolis. Mange er kommet langvejsfra til dette område, hvor størsteparten af befolkningen er ikke-jøder, for at lytte til ham og for at blive helbredt for deres skavanker. Som det er skik og brug når de rejser i ikke-jødiske områder har de medbragt store madkurve til proviant.

Jesus kalder på et tidspunkt sine disciple til sig og siger: „Jeg har inderligt ondt af de mange mennesker, for de har allerede været hos mig i tre dage og de har ikke noget at spise; og hvis jeg lader dem gå fastende hjem, vil de blive helt udmattede på vejen. Nogle af dem er jo kommet langvejsfra.“

„Hvorfra vil nogen her, på et øde sted, kunne få brød at mætte disse med?“ spørger disciplene.

Jesus forhører sig: „Hvor mange brød har I?“

„Syv,“ svarer de, „og nogle småfisk.“

Jesus giver nu folkene besked om at lejre sig på jorden, tager brødene og fiskene og beder til Gud, brækker dem i stykker og begynder at give dem til sine disciple. Disciplene byder det så igen til folkene, som spiser til de er mætte. Da resterne bagefter bliver samlet, er der syv proviantkurve fulde, selv om cirka 4000 mænd, foruden kvinder og børn, er blevet bespist!

Jesus sender folkeskarerne væk, hvorefter han går om bord i en båd sammen med sine disciple, og sejler over til den vestlige bred af Galilæas Sø. Her forsøger farisæerne, der denne gang har følgeskab af nogle medlemmer af saddukæernes religiøse sekt, at sætte Jesus på prøve ved at bede om et tegn fra himmelen.

Jesus, der er klar over at de forsøger at sætte ham på prøve, svarer: „Når det bliver aften plejer I at sige: ’Det bliver godt vejr, for himmelen er ildrød’; og om morgenen: ’Det bliver koldt og regnfuldt vejr i dag, for himmelen er ildrød og dyster.’ I ved hvordan himmelens udseende skal tydes, men I kan ikke tyde tidernes tegn.“

Derpå kalder Jesus dem onde og utro og siger det samme til dem som han allerede har sagt til farisæerne: at der ikke vil blive givet dem andet tegn end Jonas’ tegn. Jesus og hans disciple tager af sted i en båd og sejler mod Betsajda på nordøstkysten af Galilæas Sø. Undervejs opdager disciplene at de har glemt at medbringe brød, og at de kun har ét brød tilbage.

Jesus, som har konfrontationen med farisæerne og de saddukæiske tilhængere af Herodes i tanke, advarer nu disciplene: „Hold øjnene åbne, tag jer i agt for farisæernes surdej og Herodes’ surdej.“ Da disciplene tror at Jesus hentyder til at de har glemt at tage brød med, idet talen om surdej får dem til at tænke på brød, begynder de at diskutere sagen. Jesus opdager at de har misforstået ham, og siger: „Hvorfor diskuterer I at I ingen brød har?“

Jesus havde kun to eller tre dage forinden mirakuløst skaffet brød til tusinder af mennesker. De burde vide at det ikke var mangel på bogstaveligt brød han interesserede sig for. „Husker I ikke,“ spørger han, „da jeg brækkede de fem brød i stykker til de fem tusind mænd, hvor mange kurve fulde af rester I samlede?“

„Tolv,“ svarer de.

„Da jeg brækkede de syv i stykker til de fire tusind mænd, hvor mange proviantkurve fulde af rester samlede I da?“

„Syv,“ svarer de.

„Fatter I endnu ikke meningen?“ spørger Jesus. „Hvordan kan det være at I ikke forstår at jeg ikke talte til jer om brød? Men vær på vagt over for farisæernes og saddukæernes surdej.“

Disciplene får omsider fat i meningen. Surdej, der var et middel man brugte til at få brød til at hæve, blev ofte anvendt som symbol på fordærv. Nu forstår disciplene at Jesus taler til dem ved hjælp af et billede og at han formaner dem til at være på vagt over for „farisæernes og saddukæernes lære“, der virker fordærvende. Markus 8:1-21; Mattæus 15:32 til 16:12.

● Hvorfor har folkeskarerne store proviantkurve med?

● Hvor sejler Jesus hen efter at have forladt Dekapolis?

● Hvordan misforstod disciplene Jesu udtalelse om surdejen?

● Hvad mente Jesus med udtrykket „farisæernes og saddukæernes surdej“?