Bibelens 41. bog — Markusevangeliet

Skribent: Markus

Skrevet i: Rom

Fuldført: ca. 60-65 e.v.t.

Spænder over: 29-33 e.v.t.

 1. Hvad ved man om Markus og hans familie?

DA JESUS blev arresteret i Getsemane og apostlene flygtede, var der „en ung mand som bar en klædning af fint linned på den nøgne krop“ der fulgte efter ham. Og da pøbelen også søgte at gribe ham, „efterlod [han] linnedklædningen og slap nøgen bort“. Det er den almindelige opfattelse at denne unge mand var Markus. Han omtales i Apostelgerninger som „Johannes med tilnavnet Markus“, og han må være kommet fra en velhavende familie i Jerusalem, for den havde eget hus og egne tjenestefolk. Hans moder, Maria, var også kristen, og den første menighed brugte hendes hjem som mødested. Dengang engelen havde udfriet Peter af fængselet, var det her Peter gik hen og fandt brødrene forsamlet. — Mark. 14:51, 52; Apg. 12:12, 13.

 2, 3. (a) Hvad var det uden tvivl der gav Markus ønsket om at tage missionærtjenesten op? (b) Hvilken tilknytning havde han til andre missionærer, især Peter og Paulus?

² Missionæren Barnabas, en levit fra Cypern, var Markus’ fætter. (Apg. 4:36; Kol. 4:10) Da Barnabas og Paulus under hungersnøden kom til Jerusalem med hjælp til brødrene, lærte Markus også Paulus at kende. Det var uden tvivl samværet med brødrene i menigheden og med nidkære rejsende brødre der gav Markus ønsket om at tage missionærtjenesten op. Han var Paulus’ og Barnabas’ tjener og rejseledsager på deres første missionsrejse. Af en eller anden grund forlod Markus dem imidlertid i Perge i Pamfylien og vendte tilbage til Jerusalem. (Apg. 11:29, 30; 12:25; 13:5, 13) Derfor nægtede Paulus at tage Markus med på den anden missionsrejse, og det resulterede i et brud mellem Paulus og Barnabas. Paulus tog Silas med, mens Barnabas tog sin fætter Markus med og sejlede til Cypern. — Apg. 15:36-41.

³ Markus stod sin prøve i tjenesten og blev en værdifuld hjælp, ikke alene for Barnabas, men senere også for apostlene Peter og Paulus. Markus var sammen med Paulus (ca. 60-61 e.v.t.) under dennes første fangenskab i Rom. (Filem. 1, 24) Mellem år 62 og 64 var Markus sammen med Peter i Babylon. (1 Pet. 5:13) Sandsynligvis i år 65 opholdt Paulus sig igen som fange i Rom, og i et brev bad han Timoteus om at tage Markus med sig, „for han er nyttig for mig og kan gøre tjeneste“. (2 Tim. 1:8; 4:11) Dette er sidste gang Markus omtales i Bibelen.

4-6. (a) Hvorfra fik Markus de detaljerede oplysninger der findes i hans evangelium? (b) Hvoraf fremgår det at han var nært knyttet til Peter? (c) Giv eksempler på hvordan Peters egenskaber genspejles i Markusevangeliet.

⁴ Man mener at det er denne Markus der har skrevet det korte Markusevangelium. Han samarbejdede med Jesu apostle og brugte hele sit liv i tjenesten for den gode nyhed. Men han var ikke en af de tolv apostle og heller ikke en af dem der til stadighed var sammen med Jesus. Hvorfra fik han da de detaljerede oplysninger der gør hans beretning om Jesu tjeneste så levende fra først til sidst? Den ældste overlevering (ifølge Papias, Origenes og Tertullian) siger at Markus’ kilde var Peter, som han var nært knyttet til.a Peter kaldte ham „Markus, min søn“. (1 Pet. 5:13) Peter var øjenvidne til praktisk talt alt det Markus skrev om, så han kan have fortalt Markus de mange detaljer af beskrivende art som ikke er med i de andre evangelier. For eksempel taler Markus om „de lejede folk“ der arbejdede for Zebedæus, om den spedalske der „knælede ned“ da han bad Jesus om hjælp, om den dæmonbesatte mand der „slog sig selv med sten“, og om at Jesus fremholdt sin profeti om ’Menneskesønnens komme med stor magt og herlighed’ mens han sad på Oliebjerget „lige over for templet“. — Mark. 1:20, 40; 5:5; 13:3, 26.

⁵ Peter var en mand med stærke følelser, og han har derfor kunnet sætte sig ind i Jesu følelser og beskrive dem over for Markus. Markus fortæller gentagne gange hvordan Jesus følte og reagerede; for eksempel læser vi at han så rundt på dem „med vrede, dybt bedrøvet over deres hjertes ufølsomhed“, at han ’sukkede dybt’ og at han ’sukkede dybt i sin ånd’. (3:5; 7:34; 8:12) Det er Markus der fortæller os at Jesus „fattede kærlighed til“ den rige unge leder. (10:21) Tænk også på den hjertevarme beretning om at Jesus ikke blot stillede et lille barn midt iblandt disciplene men også „lagde armene om det“, og ved en anden lejlighed „tog børnene i sine arme“! — 9:36; 10:13-16.

⁶ Nogle af Peters egenskaber genspejles i Markus’ stil, der er livlig, impulsiv, kraftfuld og malende. Det er som om han ikke kan beskrive begivenhederne hurtigt nok. For eksempel forekommer ordet „straks“ gang på gang, hvilket er med til at give beretningen et dramatisk præg.

 7. Hvad adskiller Markusevangeliet fra Mattæusevangeliet?

⁷ Selv om Markus havde adgang til Mattæus’ evangelium og kun syv procent af stoffet i hans beretning ikke findes i de andre evangelier, ville det være forkert at drage den slutning at Markus simpelt hen har sammentrængt Mattæus’ evangelium og tilføjet nogle få detaljer. Mattæus havde skildret Jesus som den lovede Messias og konge, men Markus betragter hans liv og gerninger under en anden synsvinkel. Han skildrer Jesus som Guds undergørende søn, den sejrende frelser. Markus lægger mere vægt på Kristi gerninger end på hans forkyndelse og lære. Han gengiver kun en lille del af billedtalerne og én af Jesu længere taler, og han udelader Bjergprædikenen. Det er grunden til at Markusevangeliet er kortere, selv om det indeholder lige så meget handling som de andre evangelier. Det omtaler mindst nitten mirakler specielt.

 8. Hvoraf fremgår det at Markusevangeliet øjensynlig blev skrevet til romerne?

⁸ Mattæus skrev sit evangelium til jøderne, men Markus skrev åbenbart først og fremmest sit med henblik på romerne. Hvordan kan vi vide det? Han henviser kun til Moseloven når den omtales af de personer der optræder i beretningen, og han udelader Jesu slægtsregister. Kristi evangelium fremholdes som et budskab af universel betydning. Han tilføjer forklarende bemærkninger når der er tale om jødiske skikke og forskrifter som ikkejødiske læsere ikke kunne forudsættes at være bekendt med. (2:18; 7:3, 4; 14:12; 15:42) Aramaiske udtryk oversætter han. (3:17; 5:41; 7:11, 34; 14:36; 15:22, 34) Han tilføjer forskellige oplysninger om geografiske navne og plantelivet i Palæstina. (1:5, 13; 11:13; 13:3) Værdien af to jødiske mønter angiver han i romersk mønt. (12:42, NW, 1984-udgaven, fodnote) Han bruger flere latinske udtryk end de andre evangelister. For eksempel anvender han (i græsk omskrivning) de latinske ord speculator (livvagt), prætorium (landshøvdingens palads) og centurio (centurion). — 6:27; 15:16, 39.

 9. Hvor og hvornår skrev Markus sit evangelium, og hvad bekræfter dets ægthed?

⁹ Eftersom Markus’ evangelium åbenbart i første række er henvendt til romerne har han højst sandsynligt skrevet det i Rom. Både de ældste overleveringer og bogens indhold tyder på at den er skrevet i Rom enten under apostelen Paulus’ første eller hans andet fangenskab, altså i årene mellem 60 og 65. I den periode var Markus i Rom mindst én gang, sandsynligvis to gange. Alle de førende autoriteter fra det andet og det tredje århundrede bekræfter at Markus har skrevet det evangelium der er opkaldt efter ham. Evangeliet cirkulerede allerede blandt de kristne i midten af det andet århundrede. Det findes i alle de ældste kataloger over De Kristne Græske Skrifter, hvilket bekræfter at det er ægte.

10. Hvordan bør man se på den „lange“ og den „korte“ slutning til Markusevangeliet, og hvorfor?

¹⁰ Den lange og den korte slutning der somme tider føjes til efter kapitel 16, vers 8, er imidlertid ikke ægte. De fleste gamle håndskrifter, såsom Det Sinaitiske og Det Vatikanske nr. 1209, har ingen af disse to slutninger med. Eusebios og Hieronymus, der levede i det fjerde århundrede, samstemmer i at den autentiske beretning slutter med ordene „for de var bange“. De andre slutninger har man sandsynligvis tilføjet for at bøde på den lidt bratte måde evangeliet ender på.

11. (a) Hvad viser at Markus’ beretning er nøjagtig, og hvilken magt eller myndighed fremhæver den? (b) Hvorfor er dette ’en god nyhed’, og hvilken tidsperiode spænder Markusevangeliet over?

¹¹ At Markus’ beretning er nøjagtig fremgår af at den er i fuld harmoni, ikke blot med de andre evangelier, men med hele den inspirerede Bibel fra Første Mosebog til Åbenbaringen. Desuden skildrer hans evangelium gang på gang Jesus som en mand der har myndighed, ikke alene fordi han har ordet i sin magt, men også fordi han viser sin magt over naturkræfterne, over Satan og dæmonerne, over sygdom og lidelser, ja selv over døden. Markus indleder sin beretning med følgende ord: „Begyndelsen til den gode nyhed om Jesus Kristus.“ Jesu komme og virksomhed var ’en god nyhed’, og derfor må et studium af Markusevangeliet være til stor gavn for os alle. De begivenheder Markus skildrer finder sted i tiden fra foråret 29 til foråret 33.

BOGENS INDHOLD

12. Hvilke begivenheder er sammentrængt i evangeliets første tretten vers?

¹² Jesu dåb og fristelse (1:1-13). Markus indleder sit evangelium med at fortælle hvem Johannes Døber er. Han er det sendebud der ifølge profetien skulle forkynde: „I må berede Jehovas vej, gøre hans veje lige.“ Om ham der snart skal komme siger døberen: „[Han] er stærkere end jeg.“ Ja, han skal døbe, ikke med vand, men med hellig ånd. Jesus kommer nu fra Nazaret i Galilæa, og Johannes døber ham. Ånden daler ned over Jesus som en due, og der lyder en stemme fra himlene: „Du er min søn, den elskede; jeg har godkendt dig.“ (1:3, 7, 11) I ørkenen bliver Jesus fristet af Satan, og engle sørger for ham. Alle disse begivenheder er sammentrængt i Markusevangeliets første tretten vers.

13. På hvilken måde viser Jesus på et tidligt tidspunkt sin myndighed som „Guds Hellige“?

¹³ Jesus begynder sin virksomhed i Galilæa (1:14–6:6). Efter at Johannes er sat i fængsel tager Jesus til Galilæa og forkynder Guds gode nyhed. Hvilket overraskende budskab! „Guds rige er kommet nær. I må ændre sind og I må tro på den gode nyhed.“ (1:15) Han opfordrer Simon, Andreas, Jakob og Johannes til at forlade deres fiskenet for at blive hans disciple. På sabbatten begynder han at undervise i synagogen i Kapernaum. Folk bliver helt forbløffede, for han underviser ’som en der har myndighed, og ikke som de skriftlærde’. Han viser sin myndighed som „Guds Hellige“ ved at uddrive en uren ånd af en besat mand, og ved at helbrede Simons svigermoder, der lå syg med feber. Nyheden herom breder sig som en brand, og om aftenen er „hele byen“ samlet uden for Simons hus. Jesus kurerer mange syge og uddriver mange dæmoner. — 1:22, 24, 33.

14. Hvordan viser Jesus at han har myndighed til at tilgive synder?

¹⁴ Jesus forklarer hvad hans opgave er, da han siger til disciplene: „Lad os gå et andet sted hen . . . så jeg også kan forkynde dér.“ (1:38) Han forkynder i hele Galilæa. Overalt hvor han kommer, uddriver han dæmoner og helbreder syge, også en spedalsk. Til en der er lam siger han: „Dine synder er tilgivet.“ Nogle af de skriftlærde tænker: ’Dette er gudsbespottelse. Hvem andre end Gud kan tilgive synder?’ Jesus, som kan mærke hvad de tænker, beviser at „Menneskesønnen har myndighed til på jorden at tilgive synder“, idet han befaler den lamme at stå op og gå hjem. Folket herliggør Gud. Da skatteopkræveren Levi (Mattæus) bliver hans discipel, siger han til de skriftlærde: „Jeg er ikke kommet for at indbyde retfærdige, men syndere.“ Han viser at han er „sabbatens Herre“. — 2:5, 7, 10, 17, 28.

15. Hvad siger Jesus til dem der nægter at anerkende hans mirakler, og hvad udtaler han om forholdet til kødelige slægtninge?

¹⁵ Jesus danner nu en gruppe på tolv apostle. Han modarbejdes lidt af sine slægtninge, og nogle skriftlærde fra Jerusalem anklager ham for at uddrive dæmoner ved hjælp af dæmonernes hersker. Jesus spørger: „Hvordan kan Satan uddrive Satan?“ og advarer dem: „Den der taler bespotteligt imod den hellige ånd, får aldrig i evighed tilgivelse, men er skyldig i en evig synd.“ Under denne samtale kommer hans moder og hans brødre og søger efter ham, og Jesus siger: „Enhver der gør Guds vilje, det er min broder og søster og moder.“ — 3:23, 29, 35.

16. Med hvilke billedtaler fortæller Jesus om „Guds rige“?

¹⁶ Jesus begynder at lære om „Guds riges hellige hemmelighed“ ved hjælp af billedtale. Han fortæller om sædemanden hvis sædekorn falder på forskellig slags jord (hvilket skildrer de forskellige slags mennesker der hører ordet), og om lampen der lyser fra standeren. I en anden billedtale siger Jesus at det er med Guds rige som når en mand kaster såsæden ud over jorden: „Af sig selv bærer jorden lidt efter lidt frugt, først strå, så aks, til sidst fuld kerne i akset.“ (4:11, 28) Han fremholder også billedtalen om sennepsfrøet der, skønt det er det mindste af alle frø, vokser op og får store grene i hvis skygge fuglene kan tage bolig.

17. Hvordan viser Jesu mirakler omfanget af hans myndighed?

¹⁷ Da de sejler over Galilæas Sø får Jesus ved et mirakel en voldsom storm til at lægge sig og den oprørte sø til at blive stille da han befaler: „Ti! Vær stille!“ (4:39) I gerasenernes land uddriver Jesus en ’legion’ dæmoner af én mand og tillader dem at gå i en flok svin der tæller omtrent 2000, og som farer ud over en skrænt og drukner i søen. (5:8-13) Derefter sejler Jesus tilbage til den modsatte bred. En kvinde bliver helbredt for stadige blødninger som hun har haft i tolv år, blot ved at røre ved Jesu yderklædning, da han er på vej for at vække Jairus’ tolvårige datter til live igen. Jo, Menneskesønnen har magt over både liv og død! Men folk i Jesu hjemegn drager hans myndighed i tvivl. Han undrer sig over deres mangel på tro, men tager ’rundt i en kreds til landsbyerne og underviser’. — 6:6.

18. (a) Hvordan udvider Jesus sin virksomhed? (b) Hvad tilskynder Jesus til at undervise og gøre mirakler?

¹⁸ Virksomheden i Galilæa udvides (6:7–9:50). De tolv udsendes to og to og får befaling om at forkynde og undervise, og magt til at kurere syge og uddrive dæmoner. Navnet Jesus bliver kendt, og nogle mener at det er Johannes Døber der er oprejst fra de døde. Denne mulighed bekymrer Herodes, på hvis fødselsdag Johannes var blevet halshugget. Apostlene vender tilbage fra deres forkynderrejse og aflægger rapport til Jesus om deres virksomhed. En stor skare mennesker følger Jesus rundt om i Galilæa, og ’han får inderligt ondt af dem, for de er som får uden hyrde’. Han begynder derfor at lære dem mange ting. (6:34) Han sørger også kærligt for bogstavelig føde til dem, idet han bespiser 5000 mænd ved hjælp af fem brød og to fisk. Kort efter, da disciplene må kæmpe hårdt imod vinden i deres båd på vej til Betsajda, kommer han gående ud til dem på søen og får vinden til at lægge sig. Ikke så mærkeligt at selv hans disciple er „aldeles lamslåede“! — 6:51.

19, 20. (a) Hvordan irettesætter Jesus farisæerne og de skriftlærde? (b) Hvilke omstændigheder bevirker at Peter også må irettesættes?

¹⁹ I nærheden af Genezaret har Jesus et ordskifte med nogle skriftlærde og farisæere fra Jerusalem der hævder at det er forkert at spise med uvaskede hænder, og Jesus irettesætter dem fordi de „giver slip på Guds bud og holder fast ved menneskers overlevering“. Han siger at det ikke er det der udefra kommer ind i et menneske som gør det urent, men det der kommer indefra, fra hjertet, nemlig „skadelige overvejelser“. (7:8, 21) Så tager han nordpå til egnene omkring Tyrus og Zidon. Han udfører nu et mirakel for en hedning, idet han uddriver en dæmon af en syrisk-fønikisk kvindes datter.

²⁰ Da Jesus igen er tilbage i Galilæa får han atter inderligt ondt af den skare der følger ham, og han bespiser 4000 mænd med syv brød og nogle få småfisk. Han advarer sine disciple mod farisæernes surdej og Herodes’ surdej, men på det tidspunkt forstår de ikke hvad han mener. Så gør han endnu et mirakel — han helbreder en blind mand i Betsajda. I en samtale på vej til landsbyerne ved Cæsarea Filippi bekender Peter med overbevisning at Jesus er „Messias“, men protesterer kraftigt da Jesus taler om Menneskesønnens forestående lidelse og død. Af den grund irettesætter Jesus ham: „Forsvind om bag mig, Satan, for du tænker ikke Guds tanker, men menneskers.“ (8:29, 33) Jesus formaner sine disciple til stadig at følge ham for den gode nyheds skyld; dersom de skammer sig ved ham, vil han skamme sig ved dem når han kommer i sin Faders herlighed.

21. (a) Hvem ser at „Guds rige er kommet i magt“, og på hvilken måde? (b) Hvordan understreger Jesus at man må søge Riget først?

²¹ Seks dage senere, da Peter, Jakob og Johannes er med ham oppe på et højt bjerg, får de den forret at se at „Guds rige er kommet i magt“, idet de ser Jesus forvandlet i herlighed. (9:1) Jesus viser igen sin magt ved at uddrive en stum ånd af en dreng, og for anden gang taler han om sin forestående lidelse og død. Han formaner sine disciple til ikke at lade noget hindre dem i at vinde livet. Bringer din hånd dig til snublen og fald? Hug den af! Din fod? Hug den af! Dit øje? Kast det bort! Det er langt bedre at gå invalid ind i Guds rige end med hele sit legeme i behold at blive kastet i Gehenna.

22. Hvilken yderligere vejledning giver Jesus under sin virksomhed i Peræa?

²² Forkyndelse i Peræa (10:1-52). Jesus kommer til Judæas grænseegne og „den anden side af Jordan“ (Peræa). Farisæerne stiller ham nu et spørgsmål om skilsmisse, og han benytter lejligheden til at fremholde Guds principper vedrørende ægteskab. En rig ung mand spørger ham hvad han skal gøre for at arve evigt liv, men bliver bedrøvet over at høre at han for at få værdier i himmelen må sælge hvad han har og følge Jesus. Jesus siger til sine disciple: „Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.“ Han opmuntrer dem der har forladt alt for den gode nyheds skyld, idet han lover dem „hundrede gange mere nu . . . sammen med forfølgelser, og i den kommende tingenes ordning evigt liv“. — 10:1, 25, 30.

23. Hvilken samtale finder sted mens Jesus er på vej til Jerusalem, og hvilket mirakel gør han?

²³ Jesus og de tolv begiver sig nu på vej til Jerusalem. Jesus fortæller dem for tredje gang om de lidelser der venter ham og om sin opstandelse. Han spørger dem om de kan drikke det samme bæger som han er ved at drikke, og siger til dem: „Enhver der ønsker at være først blandt jer, skal være alles træl.“ Da de er på vej ud af Jeriko råber en blind tigger som sidder ved vejen: „Davids søn, Jesus, vis mig barmhjertighed!“ Jesus giver ham synet igen, og dette er den sidste af Jesu mirakuløse helbredelser Markus beretter om. — 10:44, 47, 48.

24, 25. (a) Med hvilke handlinger fastslår Jesus sin myndighed? (b) Hvordan svarer han sine modstandere? (c) Hvad advarer Jesus folkemængden imod, og hvem omtaler han anerkendende over for sine disciple?

²⁴ Jesu forkyndelse i Jerusalem og omegn (11:1–15:47). Begivenhederne tager fart. Jesus rider ind i byen på et æselføl, og folket hylder ham som konge. Næste dag renser han templet. De øverste præster og de skriftlærde frygter ham og planlægger at slå ham ihjel. „Med hvilken bemyndigelse gør du disse ting?“ spørger de. (11:28) Jesus stiller dem et modspørgsmål og fortæller lignelsen om vinavlerne der dræbte arvingen til vingården. De forstår at han taler om dem, og går deres vej.

²⁵ Dernæst sender de nogle af farisæerne til ham for at fange ham på spørgsmålet om at betale skat. Han beder dem om en denar og spørger: „Hvis billede og indskrift er dette?“ De svarer: „Kejserens.“ Jesus siger da: „Tilbagebetal kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.“ Det er ikke så sært at de undrer sig over ham! (12:16, 17) Nu søger saddukæerne, der ikke tror på opstandelsen, at fange ham med spørgsmålet: Dersom en kvinde har haft syv mænd efter hinanden, hvis hustru skal hun så være i opstandelsen? Jesus svarer med det samme at de der opstår fra de døde er som „engle i himlene“, idet de ikke gifter sig. (12:19-23, 25) „Hvilket bud er det første af alle?“ spørger en af de skriftlærde. Jesus svarer: „Det første er: ’Hør, Israel, Jehova vor Gud er én Jehova, og du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.’ Det andet er dette: ’Du skal elske din næste som dig selv.’“ (12:28-31) Derefter tør ingen stille ham spørgsmål mere. Jesus har fastslået sin myndighed som den fuldkomne lærer. Den store folkemængde hører med glæde på ham, og Jesus advarer den imod de opblæste skriftlærde. Over for sine disciple taler han anerkendende om den fattige enke der lagde mere i templets bidragsbøsse end alle de andre, for med sine to småmønter gav hun „alt hvad hun havde, alle sine midler at leve af“. — 12:44.

26. Hvad er den eneste længere tale Markus gengiver, og hvilken formaning slutter den med?

²⁶ Da Jesus sidder på Oliebjerget lige over for templet, fortæller han i fortrolighed fire af sine disciple om „tegnet“ på afslutningen på disse ting. (Dette er den eneste længere tale Markus gengiver, og den svarer til hvad der står i Mattæusevangeliet, kapitlerne 24 og 25.) Den slutter med Jesu formaning: „Men om den dag eller timen ved ingen noget, hverken englene i himmelen eller Sønnen, kun Faderen. Men hvad jeg siger til jer, siger jeg til alle: Hold jer vågne.“ — 13:4, 32, 37.

27. Beskriv begivenhederne forud for Judas’ forræderi.

²⁷ I det nærliggende Betania salver en kvinde Jesus med en kostbar, vellugtende olie. Nogle protesterer og siger at det er ødselhed, men Jesus siger at hun har gjort en smuk gerning, som en forberedelse til hans begravelse. Til den aftalte tid samles Jesus og de tolv i byen for at fejre påsken. Jesus gør opmærksom på hvem der vil forråde ham, han indstifter mindemåltidet med sine trofaste disciple, og sammen går de ud til Oliebjerget. På vejen siger Jesus til dem at de alle vil blive bragt til snublen og fald. Peter benægter at det skulle overgå ham; men Jesus siger: „I denne nat, før hanen galer to gange, vil selv du tre gange nægte at kendes ved mig.“ Da de kommer til Getsemane, går Jesus lidt bort for at bede, efter at have sagt til disciplene at de skal holde sig vågne. Han slutter sin bøn med ordene: „Abba, Fader, alt er muligt for dig; tag dette bæger bort fra mig. Dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.“ Tre gange vender Jesus tilbage til disciplene og finder dem sovende, selv „på en tid som denne“! (14:29, 30, 36, 41) Men timen er kommet! Se — forræderen!

28. Under hvilke omstændigheder bliver Jesus arresteret og stillet for ypperstepræsten?

²⁸ Judas nærmer sig og kysser Jesus. Det er tegnet til at de øverste præsters bevæbnede mænd skal arrestere ham. De fører ham til ypperstepræsten, og mange vidner falsk imod ham, men deres vidnesbyrd stemmer ikke overens. Jesus selv forholder sig tavs. Til sidst spørger ypperstepræsten ham: „Er du Messias, søn af den Velsignede?“ Jesus svarer: „Det er jeg.“ Ypperstepræsten råber at det er gudsbespottelse, og alle dømmer Jesus skyldig til døden. (14:61-64) Nedenunder i gården har Peter fornægtet Jesus tre gange. En hane galer anden gang, og Peter, der husker Jesu ord, bryder sammen og græder.

29. Hvad fortæller Markus om forhøret hos Pilatus og om Jesu henrettelse, og hvoraf fremgår det at anklagen har at gøre med Jesu kongedømme?

²⁹ Straks ved daggry holder Sanhedrinet råd, lader Jesus binde og sender ham til Pilatus. Denne forstår hurtigt at Jesus ikke er nogen forbryder og prøver at løslade ham. Men da pøbelen, som de øverste præster har ophidset, kræver det, overgiver han til sidst Jesus til at blive pælfæstet. Jesus føres til Golgata (det betyder „hovedskalsted“) og pælfæstes, med beskyldningen mod ham skrevet ovenover ham: „Jødernes konge.“ De forbipasserende spotter ham: „Andre har han frelst; sig selv kan han ikke frelse!“ Ved middagstid (i den sjette time) bliver der mørke over hele landet indtil klokken tre. Da råber Jesus med høj røst: „Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?“ og udånder. En centurion som ser alt dette siger: „Dette menneske var virkelig Guds Søn.“ Josef fra Arimatæa, der er medlem af Sanhedrinet men tror på Guds rige, beder Pilatus om at få Jesu legeme og lægger det i en grav der er hugget ud i en klippe. — 15:22, 26, 31, 34, 39.

30. Hvad sker der ved graven på ugens første dag?

³⁰ Begivenheder efter Jesu død (16:1-8). Meget tidligt på ugens første dag går tre kvinder ud til graven. Til deres overraskelse ser de at den store sten ved indgangen til graven er rullet væk. „En ung mand“ der sidder inde i graven fortæller dem at Jesus er blevet oprejst. (16:5) Han er ikke dér længere, men går forud for dem til Galilæa. De flygter fra graven, rystende og bange.

HVORFOR DEN ER GAVNLIG

31. (a) Hvordan bekræfter Markus at Jesus er Messias? (b) Hvad viser at Jesus havde den magt og myndighed som skulle kendetegne Guds søn, og hvad var hans vigtigste arbejde?

³¹ Lige fra de første kristnes tid og til nu har alle der har læst Markusevangeliets levende beretning om Jesus Kristus, kunnet se hvordan mange af De Hebraiske Skrifters profetier om Messias er blevet opfyldt. Fra det første citat: „Se! foran dit ansigt udsender jeg mit sendebud,“ til Jesu smertensord på marterpælen: „Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?“ er hele beretningen om hans nidkære tjeneste, som Markus gengiver den, i overensstemmelse med hvad De Hebraiske Skrifter har forudsagt. (Mark. 1:2; 15:34; Mal. 3:1; Sl. 22:1) Dertil kommer at hans mirakler og undere, hans sunde lære, hans fuldendte gendrivelser, hans absolutte tillid til Jehovas ord og ånd, og hans kærlige omsorg for fårene, alt sammen viser at han ejede den myndighed der skulle kendetegne Guds søn. Han underviste „som en der havde myndighed“, myndighed fra Jehova, og hans vigtigste arbejde her på jorden var at forkynde „Guds gode nyhed“, nemlig at „Guds rige er kommet nær“. Hans lære har vist sig at være til uvurderlig gavn for alle der har givet agt på den. — Mark. 1:22, 14, 15.

32. Hvor mange gange bruger Markus udtrykket „Guds rige“, og hvilke vejledende principper fremholder han for dem der ønsker at opnå liv gennem Riget?

³² Jesus sagde til sine disciple: „Jer er Guds riges hellige hemmelighed blevet givet.“ Markus bruger udtrykket „Guds rige“ fjorten gange og fremholder mange vejledende principper for dem der ønsker at opnå liv gennem Riget. Jesus sagde: „Enhver som mister sin sjæl for min og den gode nyheds skyld, vil redde den.“ Enhver hindring for at vinde livet må fjernes: „Det er bedre for dig at gå enøjet ind i Guds rige end at have to øjne og blive kastet i Gehenna.“ Desuden sagde Jesus: „Den som ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, vil slet ikke komme ind i det,“ og: „Hvor vil det være vanskeligt for dem som har penge at komme ind i Guds rige!“ Han sagde at den der forstår at overholdelsen af de store bud er langt mere værd end alle brændofre og slagtofre, „er ikke langt fra Guds rige“. Disse principper og andre lærepunkter i forbindelse med Riget rummer mange gode formaninger som vi kan anvende i det daglige liv. — Mark. 4:11; 8:35; 9:43-48; 10:13-15, 23-25; 12:28-34.

33. (a) Hvordan kan vi få gavn af Markusevangeliet? (b) Hvilken vej bør det få os til at følge, og hvorfor?

³³ Den gode nyhed „ifølge Markus“ kan måske gennemlæses på en time eller to, og den giver læseren en spændende, levende og kraftmættet beskrivelse af Jesu tjeneste. Det vil altid være gavnligt både at læse denne inspirerede beretning og at studere den nøjere og meditere over den. Markusevangeliet er til gavn for kristne der bliver forfulgt i vor tid, ligesom det var til gavn for de kristne i det første århundrede, for sande kristne står nu over for „kritiske tider som er vanskelige at klare“, og de har brug for den inspirerede vejledning der findes i denne beretning om vort forbillede, Jesus Kristus. Læs den, følg dens dramatiske handlingsforløb og hent opmuntring til at efterfølge troens hovedformidler og fuldender, Jesus, med den uovervindelige glæde som han lagde for dagen. (2 Tim. 3:1; Hebr. 12:2) Ja, se ham som en handlingens mand, bliv fyldt med hans nidkærhed og efterlign hans urokkelige uangribelighed og mod under trængsler og modstand. Hent trøst fra denne berigende del af de inspirerede skrifter. Drag nytte af den i dine bestræbelser for at opnå evigt liv!

[Fodnote]