Hav samme sindelag som Kristus
„[Hav] samme sindsindstilling over for hinanden som den Kristus Jesus havde.“ — ROM. 15:5.
1. Hvorfor skulle vi søge at få samme sindelag som Jesus Kristus?
„KOM til mig,“ sagde Jesus Kristus. „Lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle.“ (Matt. 11:28, 29) Denne venlige indbydelse afspejler Jesu kærlige sindelag. Intet menneske kunne være et bedre eksempel for os. Skønt han var Guds søn og havde stor magt og myndighed, viste han at han havde medfølelse med andre, især de fattige og nødlidende.
2. Hvilke fem måder hvorpå Jesu sindelag kom til udtryk, vil vi se nærmere på?
2 I denne og de følgende to artikler vil vi se på hvordan vi kan få og bevare det samme sindelag som det Jesus havde, altså genspejle „Kristi sind“. (1 Kor. 2:16) Vi vil især beskæftige os med fem måder hvorpå Jesu sindelag kom til udtryk: i hans mildhed og ydmyghed, hans venlighed, hans lydighed mod Gud, hans mod og hans aldrig svigtende kærlighed.
Lær af Kristi mildhed
3. (a) Hvilken lektion i ydmyghed gav Jesus sine disciple aftenen før sin død? (b) Hvordan reagerede Jesus når disciplene viste at de var svage?
3 Jesus, Guds fuldkomne søn, kom villigt her ned til jorden for at virke blandt ufuldkomne og syndige mennesker. Nogle af dem ville senere dræbe ham. Alligevel bevarede Jesus altid sin glæde og kontrollen over sig selv. (1 Pet. 2:21-23) Hvis vi „ufravendt ser hen til“ Jesus som vores eksempel, vil det hjælpe os til at gøre det samme når andres fejl og ufuldkommenheder går os på. (Hebr. 12:2) Jesus opfordrede sine disciple til at ’stille sig under hans åg sammen med ham’ og således lære af ham. (Matt. 11:29, fdn.) Hvad kunne de lære? Blandt andet at han havde et mildt sind og havde tålmodighed med sine disciple trods deres fejl. Aftenen før sin død vaskede Jesus deres fødder og gav dem derved en lektion i ydmyghed som de aldrig skulle glemme. (Læs Johannes 13:14-17). Da Peter, Jakob og Johannes senere, i Getsemane Have, ikke kunne holde sig vågne, havde Jesus fuld forståelse for hvorfor de var bukket under for søvnen. „Simon, sover du?“ spurgte han. „Bliv ved med at holde jer vågne og bed fortsat, så I ikke kommer ind i fristelse. Ånden er naturligvis ivrig, men kødet er svagt.“ — Mark. 14:32-38.
4, 5. Hvordan kan Jesu eksempel hjælpe os når vi støder på fejl og ufuldkommenheder hos brødrene?
4 Hvordan reagerer vi når en trosfælle gerne vil være noget, let bliver stødt eller er sen til at efterkomme vejledning fra de ældste eller „den trofaste og kloge træl“? (Matt. 24:45-47) Vi er måske nok parate til at affinde os med uheldige karaktertræk hos mennesker i Satans verden, men er ikke så tilgivende når vi finder dem hos brødrene. Hvis vi let bliver irriterede over andres fejl, må vi spørge os selv: ’Hvordan kan jeg blive bedre til at genspejle „Kristi sind“?’ Prøv at huske at Jesus ikke blev irriteret på sine disciple, selv når de i nogen grad viste at de var åndeligt svage.
5 Læg mærke til hvad der engang skete for Peter. Da Jesus opfordrede Peter til at stige ud af båden og gå på vandet hen imod ham, gjorde Peter det faktisk et stykke tid. Men så blev Peter opmærksom på stormvejret og begyndte at synke. Blev Jesus nu irriteret på ham og sagde: „Det var du selv skyld i! Det kan være en lærestreg for dig“? Nej! „Straks rakte Jesus hånden ud og greb fat i ham og sagde til ham: ’Du småttroende, hvorfor gav du efter for tvivl?’“ (Matt. 14:28-31) Hvis vi står over for en broder som mangler tro, kunne vi da billedligt række hånden ud og hjælpe ham til at få mere tro? Vi kan lære noget af Jesu mildhed over for Peter!
6. Hvad lærte Jesus sine apostle med hensyn til at ønske sig en fremtrædende stilling?
6 Peter var også med i apostlenes stadige diskussioner om hvem der var den største iblandt dem. Jakob og Johannes udtrykte ønske om gerne at ville have pladsen ved henholdsvis Jesu højre og venstre hånd i hans rige, men da Peter og de andre apostle hørte det, harmedes de. Jesus, der vidste at dette ønske sikkert skyldtes det samfund de var vokset op i, kaldte da disciplene til sig og sagde: „I ved at nationernes herskere spiller herrer over dem, og de store udøver myndighed over dem. Sådan er det ikke blandt jer; tværtimod, enhver der ønsker at blive stor blandt jer, skal være jeres tjener, og enhver der ønsker at være først blandt jer, skal være jeres træl.“ Og idet han brugte sig selv som eksempel, tilføjede han: „Ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig betjene men for at tjene og give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange.“ — Matt. 20:20-28.
7. Hvordan kan vi hver især bidrage til enheden i menigheden?
7 At tænke over Jesu ydmyghed kan hjælpe os til at ’opføre os som en af de mindre’ blandt vore brødre. (Luk. 9:46-48) Det vil bidrage til vores enhed. Ligesom faderen i en stor familie ønsker at der er enhed i familien, ønsker Jehova at hans børn „bor sammen i enhed“. (Sl. 133:1) Jesus bad til sin himmelske Fader om at alle sande kristne måtte være ét, så ’verden kunne vide at Faderen havde udsendt Jesus og elskede dem ligesom han havde elsket Jesus’. (Joh. 17:23) På den måde vil vores enhed vise at vi er Kristi disciple. For at opnå denne enhed må vi betragte hinandens ufuldkommenheder på samme måde som Jesus gjorde. Han var tilgivende, og han lærte at kun ved at tilgive kan man selv gøre sig håb om at blive tilgivet. — Læs Mattæus 6:14, 15.
8. Hvad kan vi lære af dem der har tjent Gud i mange år?
8 Vi kan også lære meget ved at efterligne dem der i mange år har efterlignet Kristus, og især tage deres tro som eksempel. Ligesom Jesus viser disse som regel forståelse for andres ufuldkommenheder. De har lært at det at vise medfølelse ligesom Kristus vil hjælpe os til ikke alene at „bære deres svagheder som ikke er stærke“, men at det også vil bidrage til vores enhed. Desuden vil det hjælpe hele menigheden til at efterligne Kristi sindsindstilling. De ønsker det samme for deres brødre som apostelen Paulus ønskede for de kristne i Rom: „Måtte den Gud som skænker udholdenhed og trøst, nu give jer at I har samme sindsindstilling over for hinanden som den Kristus Jesus havde, for at I enigt og med én mund kan herliggøre vor Herre Jesu Kristi Gud og Fader.“ (Rom. 15:1, 5, 6) Ja, vores enige gudsdyrkelse vil være til ære og pris for Jehova.
9. Hvorfor må vi have Guds hellige ånd for at kunne efterligne Jesus?
9 Jesus forbandt det at være ydmyg af hjertet med mildhed, som er en frugt af Guds ånd. Derfor må vi ud over at betragte Jesu eksempel også have Jehovas hellige ånd for at kunne efterligne Jesus. Vi bør bede om Guds hellige ånd og stræbe efter at opdyrke dens frugt — „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse“. (Gal. 5:22, 23) Ved således at efterligne Jesu ydmyghed og mildhed vil vi behage vores himmelske Fader.
Jesus behandlede andre venligt
10. Hvordan viste Jesus venlighed?
10 Venlighed hører også til Guds ånds frugt. Jesus behandlede altid andre venligt. Alle der opsøgte Jesus med et oprigtigt motiv, blev modtaget venligt af ham. (Læs Lukas 9:11). Hvad kan vi lære af Jesu venlighed? En der er venlig, er forstående, hensynsfuld, imødekommende og medfølende over for andre. Sådan var Jesus. Han havde inderligt ondt af folkeskarerne, „for de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde“. — Matt. 9:35, 36.
11, 12. (a) Giv et eksempel på hvordan Jesus viste medfølelse i handling. (b) Hvad kan vi lære af dette eksempel?
11 Jesus viste også sin medfølelse i handling. Ét eksempel er særlig bemærkelsesværdigt. En kvinde havde i hele 12 år lidt af unormale blødninger. Hun vidste at hun ifølge Moseloven var ceremonielt uren, og det ville enhver der rørte ved hende, også blive. (3 Mos. 15:25-27) Alligevel må Jesu ry og hans måde at behandle andre på have overbevist hende om at han kunne og ville helbrede hende. Hun blev ved med at sige til sig selv: „Hvis jeg rører blot ved hans yderklæder vil jeg blive rask.“ Hun tog derfor mod til sig og rørte ved ham, og straks mærkede hun at hun var blevet rask.
12 Jesus, der var klar over at nogen havde rørt ved ham, så sig omkring for at se hvem det var. Kvinden, der åbenbart ventede en irettesættelse fordi hun havde overtrådt Moseloven, kastede sig skælvende ned for hans fødder og fortalte ham hele sandheden. Irettesatte Jesus nu denne stakkels, lidende kvinde? Nej, tværtimod. Han sagde beroligende til hende: „Datter, din tro har gjort dig rask. Gå med fred.“ (Mark. 5:25-34) Hvor må det have trøstet hende at høre disse venlige ord!
13. (a) Hvilken forskel var der på Jesu indstilling og farisæernes? (b) Hvordan var Jesus over for børnene?
13 Til forskel fra de hårdhjertede farisæere brugte Jesus aldrig sin myndighed til at lægge yderligere byrder på folk. (Matt. 23:4) Tværtimod underviste han venligt og tålmodigt andre i Jehovas ord og gerninger. Jesus var altid kærlig og venlig over for sine disciple. Han var en sand ven. (Ordsp. 17:17; Joh. 15:11-15) Selv børn følte sig godt tilpas sammen med Jesus, og han følte sig åbenbart også godt tilpas sammen med dem. Han havde ikke for travlt til at standse op og afbryde det han var i færd med, for at bruge tid sammen med børnene. Da hans disciple, der ligesom de religiøse ledere stadig nærede høje tanker om deres egen betydning, ved en lejlighed ville forhindre folk i at bringe deres små børn hen til Jesus for at han kunne røre ved dem, sagde han til dem: „Lad de små børn komme hen til mig; søg ikke at hindre dem, for Guds rige tilhører sådanne.“ Og idet han brugte et barn som eksempel, sagde han videre: „Jeg siger jer som sandt er: Den som ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, vil slet ikke komme ind i det.“ — Mark. 10:13-15.
14. Hvilken gavn kan børn have af at andre i menigheden viser dem ægte, uselvisk interesse?
14 Tænk engang på hvilke følelser der ville blive kaldt til live i nogle af disse børn når de mange år senere, som voksne mænd og kvinder, mindedes at Jesus Kristus ’tog dem i sine arme og velsignede dem’. (Mark. 10:16) Børn i dag vil også med glæde mindes de ældste og andre som har vist dem en ægte og uselvisk interesse. Og vigtigere endnu: Børn der er genstand for en sådan ægte interesse i menigheden, vil også fra de er små, erfare at Jehovas ånd hviler over hans folk.
Vis venlighed i en uvenlig verden
15. Hvorfor skulle det ikke overraske os at der er så lidt venlighed i verden i dag?
15 Mange mennesker i dag føler at de ikke har tid til at vise andre venlighed. Derfor møder Jehovas folk daglig verdens uvenlighed — i skolen, på arbejde, når de er på rejse eller går i forkyndelsen. En sådan uvenlighed virker måske skuffende, men den skulle ikke overraske os. Jehova inspirerede Paulus til at advare de kristne om at de i disse kritiske „sidste dage“ ville møde mennesker som var „egenkærlige, . . . uden naturlig hengivenhed“. — 2 Tim. 3:1-3.
16. Hvordan kan vi vise kristen venlighed i menigheden?
16 På den anden side er ånden i den sande kristne menighed en forfriskende kontrast til verdens uvenlige ånd. Ved at efterligne Jesus kan vi hver især bidrage til at der råder en god og sund ånd i menigheden. Hvordan kan vi gøre det rent praktisk? I menigheden er der mange der har brug for hjælp og opmuntring fordi de har problemer med helbredet eller har andre vanskeligheder at kæmpe med. I disse „sidste dage“ er antallet af disse problemer og vanskeligheder stigende, men de er på ingen måde nye. På Bibelens tid havde de kristne lignende problemer at kæmpe med. Derfor er det lige så meget på sin plads at yde hjælp nu som dengang. Paulus opfordrede for eksempel de kristne til ’at trøste de modfaldne sjæle, støtte de svage og være langmodige over for alle’. (1 Thess. 5:14) Det betyder blandt andet at man må vise venlighed ligesom Kristus gjorde.
17, 18. Nævn nogle af de måder hvorpå vi kan efterligne Jesu venlighed.
17 Som kristne har vi pligt til at ’tage venligt imod vore brødre’, at behandle dem som Jesus ville have behandlet dem, idet vi viser ægte interesse for dem vi har kendt i årevis, og dem vi måske aldrig før har mødt. (3 Joh. 5-8) Ligesom Jesus tog initiativ til at vise andre medfølelse, bør vi gøre det samme ved altid at være til trøst, opmuntring og styrke for andre. — Es. 32:2; Matt. 11:28-30.
18 Vi kan hver især vise venlighed ved at være aktivt interesserede i andres velfærd. Vær på udkig efter måder at gøre det på, og skab selv lejligheder! Vis initiativ! „Vis i broderkærligheden inderlig hengivenhed for hinanden,“ sagde Paulus og tilføjede: „Gå foran med at vise hinanden ære.“ (Rom. 12:10) Det vil sige at vi må følge Kristi eksempel, idet vi behandler andre med venlighed og varme og lærer at vise „kærlighed uden hykleri“. (2 Kor. 6:6) Paulus beskrev den kristne kærlighed sådan: „Kærligheden er langmodig og venlig. Kærligheden er ikke skinsyg, er ikke brovtende, bliver ikke opblæst.“ (1 Kor. 13:4) Måtte vi i stedet for at nære uvilje mod vore brødre og søstre følge formaningen: „Vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet I frit tilgiver hinanden ligesom også Gud ved Kristus frit har tilgivet jer.“ — Ef. 4:32.
19. Hvad bliver resultatet af at vise samme venlighed som Jesus Kristus?
19 Når vi stræber efter altid og under alle forhold at opdyrke og vise den samme venlighed som Jesus Kristus, vil det føre til noget godt. Jehovas ånd vil kunne virke frit i menigheden og frembringe åndens gode frugt. Når vi følger Jesu eksempel og hjælper andre til at gøre det samme, vil vores lykkelige og forenede gudsdyrkelse være til glæde for Gud. Lad os derfor til stadighed stræbe efter at vise samme mildhed og venlighed som Jesus i vores omgang med andre.
Kan du forklare?
• Hvordan viste Jesus at han ’havde et mildt sind og var ydmyg af hjertet’?
• Hvordan viste Jesus venlighed?
• På hvilke måder kan vi vise en mildhed og venlighed som den Jesus viste, i denne ufuldkomne verden?
[Illustration på side 8]
Vil vi række en hjælpende hånd frem når en broders tro svigter, sådan som det skete for Peter?
[Illustration på side 10]
Hvordan kan vi være med til at gøre menigheden til et sted hvor man møder venlighed?