Har du „Kristi sind“?

„Måtte den Gud som skænker udholdenhed og trøst, nu give jer at I har samme sindsindstilling . . . som den Kristus Jesus havde.“ — ROMERNE 15:5.

 1. Hvordan skildres Jesus på mange af kristenhedens malerier, og hvorfor er det ikke rimeligt at skildre ham på den måde?

„MAN har ikke en eneste gang set ham le.“ Sådan står der om Jesus i et dokument der falskeligt hævdes at være skrevet i antikken af en romersk embedsmand. Det siges at mange kunstnere er påvirket af dette dokument, der har været kendt i sin nuværende form siden omkring det 11. århundrede.a Mange malerier skildrer Jesus som en alvorsfuld mand der sjældent, om nogen sinde, smilede. Men det er ikke rimeligt at skildre Jesus på den måde, for evangelierne beskriver ham som et varmt og venligt menneske med dybe følelser.

 2. Hvordan kan vi opdyrke ’samme sindsindstilling som den Kristus Jesus havde’, og hvad vil det hjælpe os til?

² For at lære Jesus at kende som han var, er vi nødt til at fylde vort sind og hjerte med en nøjagtig forståelse af hvordan Jesus var som menneske her på jorden. Lad os derfor undersøge nogle af de beretninger i evangelierne der giver os indblik i „Kristi sind“ — det vil sige hans følelser, opfattelser, tanker og ræsonnementer. (1 Korinther 2:16) Under gennemgangen kan vi tænke over hvordan vi kan opdyrke „samme sindsindstilling . . . som den Kristus Jesus havde“. (Romerne 15:5) Det vil hjælpe os til at følge hans forbillede i vort liv og i vor opførsel over for andre. — Johannes 13:15.

Imødekommende

 3, 4. (a) Hvad er baggrunden for den hændelse der beskrives i Markus 10:13-16? (b) Hvordan reagerede Jesus da hans disciple forsøgte at hindre de små børn i at komme hen til ham?

³ Folk følte sig tiltrukket af Jesus. Ved mange lejligheder henvendte personer af forskellig alder og med forskellig baggrund sig frit til ham. Læg mærke til den hændelse der beskrives i Markus 10:13-16. Den fandt sted ved slutningen af hans tjeneste, mens han for sidste gang var på vej til Jerusalem, hvor han skulle lide en pinefuld død. — Markus 10:32-34.

⁴ Vi kan sikkert se situationen for os: Folk begynder at komme hen til Jesus med små børn, endda spædbørn, for at han skal velsigne dem.b Disciplene forsøger at hindre børnene i at komme hen til Jesus. Måske tror de at Jesus nødig vil forstyrres af børn i disse afgørende uger. Men de tager fejl. Da det går op for Jesus hvad disciplene gør, synes han ikke om det. Han kalder børnene til sig idet han siger: „Lad de små børn komme hen til mig; søg ikke at hindre dem.“ (Markus 10:14) Det han derefter gør, viser hvor kærlig og omsorgsfuld han er. Beretningen fortæller: „Han tog børnene i sine arme og velsignede dem.“ (Markus 10:16) Børnene føler sig åbenbart godt tilpas da Jesus tager dem i sine kærlige arme.

 5. Hvad fortæller beretningen i Markus 10:13-16 om hvordan Jesus var som menneske?

⁵ Denne korte beretning fortæller os meget om hvordan Jesus var som menneske. Læg mærke til at han var imødekommende. Selv om han havde haft en høj stilling i himmelen, virkede han hverken skræmmende eller var nedladende over for ufuldkomne mennesker. (Johannes 17:5) Det er bemærkelsesværdigt at selv børn følte sig godt tilpas sammen med ham. De ville ikke være kommet hen til en kølig, tungsindig mand der aldrig smilede eller lo. Folk i alle aldre henvendte sig til Jesus fordi de kunne mærke at han var venlig og omsorgsfuld, og de var sikre på at han ikke ville afvise dem.

 6. Hvordan kan ældste være imødekommende?

⁶ Når vi tænker over denne beretning, kan vi spørge os selv: ’Har jeg Kristi sind? Er jeg imødekommende?’ I disse kritiske tider har Guds får brug for imødekommende hyrder, mænd der er som „et læ mod vinden“. (Esajas 32:1, 2; 2 Timoteus 3:1) Hvis I ældste opdyrker en oprigtig, inderlig interesse for jeres brødre og er villige til at give af jer selv for at hjælpe dem, vil de mærke at I har omsorg for dem. De vil kunne aflæse det i jeres ansigtsudtryk, høre det på jeres tonefald og se det i jeres venlige opførsel. En sådan ægte varme og interesse kan skabe en tillidsfuld atmosfære som gør det lettere for andre, også børn, at henvende sig til de ældste. En kristen kvinde forklarer hvorfor hun kunne tale åbent med en bestemt ældste: „Han talte med mig på en venlig og medfølende måde. Ellers ville jeg sikkert ikke have sagt et ord. Han fik mig til at føle mig tryg.“

Hensynsfuld over for andre

 7. (a) Hvordan viste Jesus hensyn til andre? (b) Hvad er måske forklaringen på at Jesus gav en blind mand synet igen lidt efter lidt?

⁷ Jesus var hensynsfuld. Han var opmærksom på andres følelser. Blot synet af syge berørte ham så dybt at han følte sig tilskyndet til at helbrede dem. (Mattæus 14:14) Han tog også hensyn til andres begrænsninger og behov. (Johannes 16:12) Ved en lejlighed førte nogle en blind mand hen til Jesus og bad ham om at helbrede ham. Jesus gav manden synet igen, men han gjorde det lidt efter lidt. Først kunne manden kun se menneskene omkring sig uklart — „jeg ser noget der ligner træer, men de går omkring,“ sagde han. Så gav Jesus manden det fulde syn. Hvorfor helbredte han manden i etaper? Måske for at denne mand, der var så vant til at være i mørke, ikke skulle blive overvældet ved pludselig at kunne se den komplicerede omverden i klart sollys. — Markus 8:22-26.

 8, 9. (a) Hvad skete der kort efter at Jesus og disciplene var kommet til Dekapolisområdet? (b) Beskriv hvordan Jesus helbredte den døve mand.

⁸ Tænk også på noget der skete efter påsken i år 32. Jesus og hans disciple havde begivet sig ind i Dekapolisområdet, øst for Galilæas Sø. Inden længe fandt store folkeskarer frem til dem og bragte mange syge og handicappede til Jesus, og han kurerede dem alle. (Mattæus 15:29, 30) Det er interessant at lægge mærke til at Jesus udvalgte en mand som han viste særlig opmærksomhed. Evangelieskribenten Markus, den eneste der omtaler denne hændelse, fortæller hvad der skete. — Markus 7:31-35.

⁹ Manden var døv og talehæmmet. Måske kunne Jesus mærke at han var nervøs eller forlegen. Nu gjorde Jesus noget temmelig usædvanligt. Han førte manden lidt væk, så de var for sig selv. Med nogle tegn forklarede han manden hvad han ville gøre, og så ’stak han sine fingre i mandens ører, og efter at have spyttet rørte han ved hans tunge’. (Markus 7:33) Derefter så han op mod himmelen og udstødte et bedende suk. Disse tydelige handlinger kunne fortælle manden: ’Det jeg vil gøre for dig, skyldes kraften fra Gud.’ Til sidst sagde Jesus: „Luk dig op.“ (Markus 7:34) Så fik manden sin hørelse igen og kunne tale normalt.

10, 11. Hvordan kan vi tage hensyn til andres følelser i menigheden? I familien?

¹⁰ Jesus var meget hensynsfuld over for andre. Han var opmærksom på deres følelser, og hans medfølelse fik ham til at behandle dem skånsomt. Som kristne bør vi opdyrke Kristi sind og være hensynsfulde ligesom han var. Bibelen giver os denne tilskyndelse: „I [skal] alle være enssindede, idet I viser medfølelse, nærer broderlig hengivenhed, har inderlig medlidenhed, er ydmyge af sind.“ (1 Peter 3:8) Det betyder naturligvis at vi skal tænke på andres følelser før vi siger eller gør noget.

¹¹ I menigheden kan vi tage hensyn til andres følelser ved at behandle dem med værdighed, sådan som vi gerne selv vil behandles. (Mattæus 7:12) Det indebærer at vi passer på hvad vi siger, og hvordan vi siger det. (Kolossenserne 4:6) Husk at tankeløse ord kan føles som „sværdhug“. (Ordsprogene 12:18) Hvordan kan man vise hensyn i familien? To ægtefæller der elsker hinanden, kan fornemme hinandens følelser. (Efeserne 5:33) De undgår hårde ord, skånselsløs kritik og bidende sarkasme, for det kan resultere i sårede følelser der er svære at komme over. Også børn har følelser, hvilket kærlige forældre vil tage hensyn til. Når der er brug for tugt, vil kærlige forældre irettesætte på en måde der viser respekt for børnenes værdighed, og ikke unødigt sætte dem i forlegenhed.c (Kolossenserne 3:21) Når vi på den måde tager hensyn til andre, viser vi at vi har Kristi sind.

Villig til at stole på andre

12. Hvilket realistisk og ligevægtigt syn havde Jesus på disciplene?

¹² Jesus havde et ligevægtigt og realistisk syn på sine disciple. Han var fuldt ud klar over at de ikke var fuldkomne. Han kunne jo læse menneskenes hjerter. (Johannes 2:24, 25) Alligevel lagde han ikke kun mærke til deres fejl og mangler, men også til deres gode egenskaber. Han kunne se potentialet i de mennesker som Jehova havde draget. (Johannes 6:44) Jesu positive syn på disciplene fremgik tydeligt af den måde han behandlede dem på. For eksempel viste han at han stolede på dem.

13. Hvordan viste Jesus at han stolede på disciplene?

¹³ Hvordan viste Jesus at han stolede på disciplene? Da han forlod jorden, overdrog han sine salvede disciple et stort ansvar. Han gav dem ansvaret for at tage sig af hans riges verdensomspændende interesser. (Mattæus 25:14, 15; Lukas 12:42-44) Under sin tjeneste viste han også i små ting og på indirekte måder at han stolede på dem. Da han mirakuløst bespiste folkeskarerne, gav han for eksempel sine disciple ansvaret for at uddele maden. — Mattæus 14:15-21; 15:32-37.

14. Hvordan vil du sammenfatte beretningen i Markus 4:35-41?

¹⁴ Læg også mærke til beretningen i Markus 4:35-41. Ved denne lejlighed sejlede Jesus og disciplene mod øst over Galilæas Sø. Kort efter at de var sejlet ud på søen, lagde Jesus sig i agterstavnen og faldt i dyb søvn. Snart blev det imidlertid „et voldsomt stormvejr“. Sådanne storme var ikke ualmindelige på Galilæas Sø. På grund af søens lave beliggenhed (210 meter under havets overflade) er temperaturen højere ved vandspejlet end i området omkring søen, og det kan skabe atmosfæriske forstyrrelser i luften over søen. Der blæser desuden kraftige vinde ned gennem Jordandalen fra Hermons Bjerg mod nord. Det kan være stille i det ene øjeblik og storme kraftigt i det næste. Jesus vidste uden tvivl hvor ofte det stormede, for han var vokset op i Galilæa. Alligevel lagde han sig til at sove. Han stolede på at disciplene, hvoraf nogle var fiskere, kunne klare eventuelle problemer. — Mattæus 4:18, 19.

15. Hvordan kan vi efterligne Jesu villighed til at stole på disciplene?

¹⁵ Kan vi efterligne Jesu villighed til at stole på disciplene? Nogle har svært ved at uddelegere et ansvar til andre. De vil så at sige helst selv stå ved roret hele tiden. De tænker måske: ’Hvis man vil have noget gjort ordentligt, må man gøre det selv!’ Men hvis man føler at man er nødt til at gøre alting selv, er der risiko for at man slider sig selv op, og måske er man unødvendigt meget borte fra familien. Desuden hindrer man måske andre i at få den nødvendige erfaring og oplæring hvis man ikke vil give dem passende opgaver og ansvar. Det er klogt at lære at stole på andre og uddelegere opgaver til dem. Vi bør derfor spørge os selv oprigtigt: ’Har jeg Kristi sind på dette område? Er jeg villig til at uddelegere visse opgaver til andre, og stoler jeg på at de vil gøre deres bedste?’

Jesus udtrykte tillid til disciplene

16, 17. Hvilken forsikring gav Jesus apostlene den sidste aften af sit jordiske liv selv om han vidste at de ville forlade ham?

¹⁶ Jesus viste også på en anden betydningsfuld måde at han havde et positivt syn på disciplene. Han lod dem vide at han havde tillid til dem. Det fremgik tydeligt af de beroligende ord han sagde til apostlene den sidste nat af sit jordiske liv. Læg mærke til hvad der skete.

¹⁷ Jesus havde travlt den aften. Han gav sine apostle en lektion i ydmyghed ved at vaske deres fødder, hvorefter han indstiftede det aftensmåltid der skulle tjene til minde om hans død. Derpå begyndte apostlene nok en gang at skændes heftigt om hvem af dem der syntes at være den største. Jesus, der altid var tålmodig, skældte dem ikke ud, men ræsonnerede med dem. Han fortalte dem hvad der lå forude: „I denne nat vil I alle blive bragt til snublen og fald i anledning af mig, for der står skrevet: ’Jeg vil slå hyrden, og hjordens får skal spredes.’“ (Mattæus 26:31; Zakarias 13:7) Han vidste at hans nærmeste medarbejdere ville svigte ham i denne vanskelige stund. Alligevel fordømte han dem ikke. Tværtimod sagde han til dem: „Efter at jeg er blevet oprejst vil jeg gå forud for jer til Galilæa.“ (Mattæus 26:32) Han forsikrede dem om at selv om de ville forlade ham, ville han ikke forlade dem. Når denne forfærdende prøve var overstået, ville han møde dem igen.

18. Hvilken vigtig opgave betroede Jesus disciplene i Galilæa, og tog apostlene imod den?

¹⁸ Jesus holdt sit ord. Senere, i Galilæa, viste den opstandne Jesus sig for de 11 trofaste apostle, der åbenbart var sammen med mange andre. (Mattæus 28:16, 17; 1 Korinther 15:6) Ved denne lejlighed betroede Jesus dem en vigtig opgave: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20) Bogen Apostelgerninger viser at apostlene påtog sig denne opgave. De førte trofast an i forkyndelsen af den gode nyhed i det første århundrede. — Apostelgerninger 2:41, 42; 4:33; 5:27-32.

19. Hvad lærer dét Jesus gjorde efter sin opstandelse, os om „Kristi sind“?

¹⁹ Hvad fortæller denne udtryksfulde beretning os om Kristi sind? Jesus havde set apostlenes dårligste sider, og alligevel „elskede han dem . . . lige til det sidste“. (Johannes 13:1) På trods af deres fejl lod han dem vide at han havde tillid til dem. Læg mærke til at Jesu tillid ikke blev gjort til skamme. Den tillid han havde vist dem, opmuntrede dem uden tvivl til at være fast besluttede i deres hjerte på at udføre det arbejde han havde befalet dem at gøre.

20, 21. Hvordan kan vi vise at vi har et positivt syn på vore trosfæller?

²⁰ Hvordan kan vi vise at vi har Kristi sind på dette område? Vi skal ikke være pessimistiske med hensyn til vore trosfæller. Hvis man tror det værste, vil ens ord og handlinger sikkert afsløre det. (Lukas 6:45) Bibelen lærer os imidlertid at kærligheden „tror alt“. (1 Korinther 13:7) Kærligheden er positiv, ikke negativ. Den opbygger i stedet for at nedbryde. Folk reagerer mere villigt på kærlighed og opmuntring end på strenghed. Man kan opbygge og tilskynde andre ved at give udtryk for tillid til dem. (1 Thessaloniker 5:11) Hvis vi ligesom Kristus har et positivt syn på vore brødre, vil vi behandle dem på en måde der opbygger dem og får det bedste frem i dem.

²¹ For at opdyrke og vise Kristi sind må vi gøre mere end blot at efterligne det Jesus gjorde. Som det fremgår af den foregående artikel, må vi lære at have hans syn på tingene før vi kan være ligesom han. Evangelierne hjælper os til at se en anden side af hans personlighed, nemlig hans tanker og følelser i forbindelse med den opgave han havde fået tildelt. Det vil fremgå af den næste artikel.

[Fodnoter]

Kan du forklare dette?

● Hvordan reagerede Jesus da hans disciple forsøgte at hindre nogle børn i at komme hen til ham?

● Hvordan viste Jesus hensyn til andre?

● Hvordan kan vi efterligne Jesu villighed til at stole på disciplene?

● Hvordan kan vi efterligne Jesu tillid til apostlene?

[Illustration på side 16]

Børn følte sig godt tilpas sammen med Jesus

[Illustration på side 17]

Jesus behandlede andre medfølende

[Illustration på side 18]

Imødekommende ældste er til stor glæde og gavn