SALOME
(Saloʹme) [sandsynligvis af en hebr. rod der betyder „fred“].
1. Når man sammenligner parallelstederne Mattæus 27:56 og Markus 15:40, der nævner nogle af de kvinder der så Jesus blive pælfæstet, ser det ud til at Salome var moder til Zebedæus’ sønner, Jakob og Johannes, to af Jesu Kristi apostle. Det første sted nævnes to af de kvinder der hed Maria — nemlig Maria Magdalene og Maria, moderen til Jakob (den Lille) og Joses — sammen med moderen til Zebedæus’ sønner; det andet sted nævnes de sammen med Salome.
På lignende måde har man sluttet sig til at Salome også var søster til Jesu moder, Maria. Johannes 19:25 nævner nemlig de samme to Maria’er — Maria Magdalene og „Maria, Klopas’ hustru“ (der almindeligvis antages at være moderen til Jakob den Lille og Joses) — og siger desuden: „Ved Jesu marterpæl stod imidlertid hans moder og hans moders søster.“ Hvis dette skriftsted (ud over at nævne Jesu moder) omtaler de samme tre kvinder som er omtalt hos Mattæus og Markus, betyder det at Salome var søster til Jesu moder. På den anden side siger Mattæus 27:55 og Markus 15:40, 41 at der var mange andre kvinder til stede som havde ledsaget Jesus, så Salome kan også blot have været en af disse.
Salome var en af Herren Jesu Kristi disciple, og hun var blandt de kvinder der ledsagede ham og sørgede for ham og hans disciple med hvad de havde, sådan som både Mattæus, Markus og Lukas (8:3) giver udtryk for.
Hvis det er rigtigt at hun var moder til Zebedæus’ sønner, var det hende der henvendte sig til Jesus og anmodede om at hendes sønner måtte få sæde til højre og venstre for ham i hans rige. Som Mattæus fremstiller det, var det moderen der fremsatte anmodningen, mens Markus siger at det var Jakob og Johannes selv der gjorde det. Sønnerne nærede åbenbart ønsket, men fik deres moder til at fremsætte det. Denne opfattelse støttes af Mattæus’ oplysning om at da de andre disciple hørte om anmodningen, harmedes de, ikke på moderen, men på de to brødre. — Mt 20:20-24; Mr 10:35-41.
Ved daggry den tredje dag efter Jesu død var Salome blandt de kvinder der gik ud til hans grav for at indgnide hans legeme med vellugtende stoffer. De fandt stenen rullet væk, og inde i graven sad en engel som sagde til dem: „Han er blevet oprejst, han er ikke her. Se! Det er stedet hvor de lagde ham.“ — Mr 16:1-8.
2. Datter af Herodes Filip og Herodias; hun var Herodias’ eneste barn. Salomes moder havde på et tidspunkt forladt sin mand og giftet sig med hans halvbroder Herodes Antipas. Kort før påsken i år 32 holdt Antipas et aftenselskab i Tiberias for at fejre sin fødselsdag. Han opfordrede prinsesse Salome, som nu var hans steddatter, til at danse for selskabet, der bestod af hans „stormænd og militærtribunerne og de fornemste folk i Galilæa“. Herodes var så begejstret for Salomes optræden at han lovede hende hvad hun end bad ham om — op til halvdelen af hans rige. På sin moders råd bad hun om Johannes Døbers hoved. Skønt Herodes blev meget ked af det, „befalede han af hensyn til sine eder og dem der lå til bords med ham, at det skulle gives hende; og han sendte bud og lod Johannes halshugge i fængselet. Og hans hoved blev bragt på et fad og givet til pigen, og hun bragte det til sin moder.“ — Mt 14:1-11; Mr 6:17-28.
Hendes navn nævnes ikke i Bibelen, men det forekommer i Josefus’ skrifter. Josefus fortæller også at hun blev gift med landsdelsherskeren Filip, en anden af Herodes Antipas’ halvbrødre. Ægteskabet var barnløst, men efter Filips død blev hun ifølge Josefus gift med sin fætter Aristobulus og fødte ham tre sønner.