Apostlene ønsker stadig en fremtrædende stilling

Jesus og hans disciple forlader nu Peræa på vej sydpå mod Jerusalem og går over Jordanfloden i nærheden af Jeriko. Påsken år 33 nærmer sig, og andre er derfor også på vej sammen med dem.

Jesus går foran disciplene, fast besluttet på at være i byen før påsken begynder. Men disciplene er bange. Tidligere, da Lazarus var død og Jesus skulle til at forlade Peræa for at gå til Judæa, sagde Thomas til de andre: “Lad os gå med så vi kan dø sammen med ham.” (Johannes 11:16, 47-53) Det er altså risikabelt at tage til Jerusalem, så disciplenes frygt er forståelig.

For at forberede apostlene på hvad der snart skal ske, tager Jesus dem til side og siger til dem: “Vi går nu op til Jerusalem, og Menneskesønnen vil blive overgivet til de øverste præster og de skriftlærde. De vil dømme ham til døden og overgive ham til folk fra nationerne så de kan gøre nar af ham og piske og pælfæste ham, og på den tredje dag vil han blive oprejst fra de døde.” – Matthæus 20:18, 19.

Det her er tredje gang Jesus fortæller disciplene om at han skal dø og genopstå. (Matthæus 16:21; 17:22, 23) Men denne gang siger han at han skal henrettes på en pæl. De lytter til det han siger, men forstår ikke hvad det betyder. Måske forventer de at Israel igen skal blive et kongerige her på jorden, hvor de så vil opnå ære i et jordisk rige sammen med Kristus.

Jakobs og Johannes’ mor, sandsynligvis Salome, er blandt de rejsende. Jesus har givet de to apostle et navn der betyder “Tordensønner”, uden tvivl på grund af deres heftige temperament. (Markus 3:17; Lukas 9:54) I noget tid har de to haft et ønske om at få en fremtrædende stilling i Kristus’ rige. Det er deres mor klar over. Nu kommer hun hen til Jesus og bøjer sig for ham fordi hun vil bede ham om noget på deres vegne. Han siger: “Hvad ønsker du?” Hun svarer: “Lov mig at mine to sønner må sidde ved siden af dig i dit rige, den ene ved din højre side og den anden ved din venstre.” – Matthæus 20:20, 21.

Anmodningen kommer i virkeligheden fra Jakob og Johannes. Jesus har lige beskrevet den skam og ydmygelse han vil blive udsat for, og siger nu til dem: “I ved ikke hvad I beder om. Kan I drikke det bæger som jeg skal til at drikke?” De svarer: “Det kan vi.” (Matthæus 20:22) Men de forstår nok stadig ikke helt hvad det vil indebære for dem.

Alligevel siger Jesus til dem: “Det er rigtigt at I skal drikke mit bæger, men hvem der skal sidde ved min højre og venstre side, har jeg ikke myndighed til at bestemme, for de pladser tilhører dem som min Far har bestemt dem for.” – Matthæus 20:23.

Da de ti andre apostle hører om Jakobs og Johannes’ anmodning, bliver de vrede. Kan det være at Jakob og Johannes ikke ligefrem har holdt sig tilbage i den tidligere diskussion om hvem af apostlene der var den største? (Lukas 9:46-48) I hvert fald viser anmodningen at de tolv ikke har fulgt Jesus’ vejledning om at opføre sig som en af de mindre. De ønsker stadig en fremtrædende stilling.

Jesus beslutter at gøre noget ved denne seneste konflikt og den dårlige stemning den skaber. Han kalder de tolv til sig og vejleder dem kærligt: “I ved at de der betragtes som nationernes herskere, spiller herrer over dem, og at deres ledere bestemmer over dem. Sådan må det ikke være blandt jer, tværtimod, enhver der ønsker at være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og enhver der ønsker at være først blandt jer, skal være alles træl.” – Markus 10:42-44.

Jesus peger på et eksempel de skal efterligne – hans eksempel. Han forklarer: “Menneskesønnen er jo heller ikke kommet for at lade sig betjene, men for at tjene og give sit liv som en løsesum i bytte for mange.” (Matthæus 20:28) I mere end tre år har Jesus tjent til gavn for andre. Og han vil endda give sit liv for menneskeheden! Disciplene må efterligne ham og have et ønske om at tjene i stedet for at blive betjent, at være en af de mindre i stedet for at have en fremtrædende stilling.