Hvad betyder Jesu død for dig?

„DENNE ene person har øvet større indflydelse på menneskers liv end alle de hære der nogen sinde er draget i krig, alle de flåder der er blevet bygget, alle de parlamenter der har forhandlet og alle de konger der har regeret.“ Sådan har forfatteren James A. Francis skrevet om Jesus Kristus.

Folk har forskellige opfattelser af Jesus, men Bibelen forklarer at han er Guds søn og et menneske der har vist selvopofrende kærlighed. Jesus beskrev en væsentlig side af denne kærlighed da han sagde om sig selv: „Menneskesønnen [er ikke] kommet for at lade sig betjene men for at tjene og give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange.“ — Mattæus 20:28.

Hvori består denne løsesum? Hvorfor var der behov for den? Og hvem er blevet genløst? Ja, hvad betyder Jesu død for dig?

Hvori består løsesummen?

En løsesum er noget der bliver betalt for at nogen kan opnå frihed. Man kan for eksempel løskøbe nogen fra fangenskab eller straf ved at betale en bestemt pris. At løskøbe eller genløse nogen i åndelig forstand vil sige at udfri dem fra synden og dens følger. Det var af denne grund Jesus døde. Den kristne apostel Paulus skrev: „Den løn synden betaler er døden, men den gave Gud giver er evigt liv ved Kristus Jesus, vor Herre.“ — Romerne 6:23.

Også andre steder taler Bibelen om løskøbelse ved en løsesum. Salme 49:6-9 siger: „De der stoler på deres forråd og praler af deres store rigdom — end ikke en broder kan en af dem på nogen måde løskøbe, og ingen kan give Gud en løsesum for ham, (nej, prisen for løskøbelsen af deres sjæl er så høj at den må opgives for stedse) så han kan blive i live for bestandig og ikke få gravens dyb at se.“ Det er altså Gud der tilvejebringer løsesummen, og ikke et ufuldkomment menneske.

Hvorfor er der behov for en løsesum?

Behovet for en løsesum opstod da det første menneske, Adam, syndede. Ved sin synd gik han glip af et evigt liv i fuldkommenhed, eftersom han retfærdigvis blev dømt til døden og derfor til sidst døde. (1 Mosebog 2:15-17; 3:1-7, 17-19; 5:5) Som hans efterkommere har vi arvet synden og døden. „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden,“ skrev Paulus, „og døden . . . trængte igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ (Romerne 5:12) Ja, „alle dør i Adam“. (1 Korinther 15:22) Salmisten David sagde derfor, som sandt er: „Med min brøde blev jeg bragt til verden under veer, og med min synd undfangede min moder mig.“ — Salme 51:5.

Hvis nogen af Adams syndige efterkommere skal opnå evigt liv, er det nødvendigt at de bliver udfriet fra syndens og dødens forbandelse. Ufuldkomne mennesker kan ikke tilvejebringe en sådan løsesum, men det kan Jehova, og han har i sin kærlighed gjort det gennem Jesus Kristus. Hvad er blevet købt med denne løsesum? Da Adam syndede mistede han et evigt liv som fuldkomment menneske med alle de rettigheder og fremtidsudsigter det indebar. Det var dette der blev løskøbt ved Jesu genløsningsoffer.

Hvad løsesummen muliggør

Da menneskeheden blev underlagt syndens løn, døden, var det retfærdigheden der skete fyldest. Genløsningen er derfor et udtryk for Guds barmhjertighed og loyale hengivenhed. Jesu fuldkomne menneskeliv, med alle de rettigheder og fremtidsudsigter det indebar, blev overgivet til døden og blev aldrig taget tilbage igen, for han blev ikke oprejst som et menneske af kød og blod men som en udødelig åndeskabning. (1 Korinther 15:50; 1 Peter 3:18) Jesu opofrede menneskeliv vedblev derfor med at besidde kraft til at genløse.

Som et syndfrit menneske indtog Jesus en stilling der svarede til den fuldkomne Adams stilling. Da Jesus forblev lydig mod Gud til døden, blev han gjort til ypperstepræst og frembar værdien af sit fuldkomne opofrede menneskeliv i himmelen. (Hebræerne 9:24-26) Eftersom Gud anerkendte denne genløsningsbetaling, kunne Jesus genløse Adams troende efterkommere fra synd og død ved at anvende værdien af sit offer til gavn for dem. (1 Korinther 6:20; 7:23; 1 Johannes 2:1, 2) Derved blev Jesus „ansvarlig for evig frelse for alle dem som adlyder ham“. (Hebræerne 5:8, 9) Dette muliggør at de gennem Guds søn kan opnå en retfærdig stilling ind for Gud.

Hvem er genløst?

Hvem kan nyde gavn af genløsningen? Det kan de mennesker der tror på denne foranstaltning og derved opnår et godt forhold til Gud. Ved at tjene ham trofast kan de blive frigjort fra synden og syndens løn, døden, og opnå evigt liv. — Johannes 17:3.

Det første menneske kunne selv afgøre om det ville adlyde Gud eller ej. Men Adam valgte at være ulydig. Han blev ikke bedraget, men døde som en forsætlig synder. (1 Timoteus 2:14) Men hvad med Adams efterkommere? De kunne enten vælge at tjene Gud så godt de i deres ufuldkommenhed formåede, eller at være ulydige mod deres Skaber. — Josua 24:15.

Jesus kom for at „give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange“. (Markus 10:45) Hvem omfatter disse „mange“? Adam hører åbenbart ikke til denne gruppe, eftersom han var et fuldkomment menneske der af egen fri vilje valgte at være ulydig mod Gud og derfor døde som en forsætlig synder uden at angre. Men hvad med hans store familie af efterkommere der tæller mange milliarder? Med en løsesum der svarede til det Adam satte over styr, fjernede Jesus Kristus den nedarvede fordømmelse der hviler over Adams familie. (Jævnfør Første Timoteusbrev 2:5, 6.) Jesus anvender altså værdien af sit genløsningsoffer til gavn for de „mange“ som tror.

De troende mennesker der er genløst omfatter både jøder og ikkejøder, altså folk fra alle nationer. Paulus skriver: „Ligesom følgen for mennesker af alle slags, ved én overtrædelse, blev at de fordømtes, således er også følgen for mennesker af alle slags, ved én retfærdiggørelseshandling, blevet at de erklæres retfærdige til liv.“ (Romerne 5:18) Ved at dø på en pæl har Kristus løskøbt jøderne „fra lovens forbandelse ved at blive en forbandelse i stedet for [dem], for der står skrevet: ’Forbandet er enhver som er hængt på en pæl.’“ (Galaterne 3:13; 5 Mosebog 21:23) Romerbrevet 4:11 henviser til ikkejøderne når der siges at jødernes forfader Abraham, mens han endnu var uomskåren, blev „fader til alle som tror mens de er uomskårne“. Jesu genløsningsoffer omfatter altså både jøder og ikkejøder der kommer til troen.

Den vej man vælger at følge er derfor afgørende for om man vil få gavn af Jesu offer. De der med fuldt overlæg vælger at handle ondt, bliver ligesom i Adams tilfælde ikke påtvunget genløsningen og det evige liv. Som Kristus sagde: „Den der tror på Sønnen har evigt liv; den der ikke adlyder Sønnen skal ikke se livet, men Guds vrede forbliver over ham.“ (Johannes 3:36) Genløsningen muliggør også en opstandelse af de døde der befinder sig i Guds erindring. (Johannes 5:28, 29) Hvis de vælger at være lydige og taknemmelige, vil genløsningsbetalingen betyde at de kan leve evigt. Men de der lever i „de sidste dage“ har mulighed for at leve evigt uden nogen sinde at behøve at dø. — 2 Timoteus 3:1-5; Mattæus 24:3-14, 21, 34; Johannes 11:25, 26.

Grunde til taknemmelighed

Enhver der ønsker at få gavn af genløsningen må vise stor værdsættelse af denne mulighed. En sådan taknemmelighed er i høj grad på sin plads. Genløsningen er et udtryk for stor kærlighed fra både Guds og Kristi side.

Jehova Gud har vist stor kærlighed ved at tilvejebringe genløsningsforanstaltningen ved sin søns død. Jesus sagde: „Gud elskede [menneskehedens] verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv. Gud har nemlig ikke sendt sin søn til verden for at han skal dømme verden, men for at verden skal frelses gennem ham.“ (Johannes 3:16, 17) Bør man ikke vise taknemmelighed for en sådan manifestation af Guds kærlighed?

Tænk endvidere på dybden af Jehovas kærlighed i forbindelse med at tilvejebringe genløsningen. Før Guds søn blev sendt ned til jorden for at leve og dø som et fuldkomment menneske, befandt han sig i himmelen. Han var „al skabnings førstefødte“, ved hvem „alt andet [er] blevet skabt i himlene og på jorden, det synlige og det usynlige“. (Kolossenserne 1:13-16) Jehova elskede sin søn højt. Men han nøjedes ikke med at sende en hvilken som helst af sine millioner af retskafne engle til jorden. Hans kærlighed til menneskeheden var så stor at han sendte sin førstefødte søn.

Overvej også den dybe kærlighed Jesus viste i forbindelse med genløsningen. Som åndeskabning i himmelen var han Guds „værkmester“. (Ordsprogene 8:22-31) Selv om han ’holdt af menneskenes sønner’ var det ikke let for ham at forlade himmelen og de begunstigede forhold han dér levede under sammen med sin Fader og myriader af retfærdige engle. Fra sit himmelske stade kunne Guds søn se ondskaben på jorden, og syndens og dødens ødelæggende virkninger på menneskeheden. Han vidste også at han måtte dø hvis han skulle tilvejebringe en løsesum. Alligevel „tog [han] en træls skikkelse på og fremtrådte i menneskers lighed. Og yderligere . . . ydmygede han sig og blev lydig indtil døden“. På grund af denne trofasthed blev Jesus oprejst til et ærefuldt liv i himmelen. (Filipperne 2:5-11) Værdsætter du den enestående kærlighed Jesus viste i forbindelse med genløsningen?

Hvad vil du gøre?

Den engelske prælat Richard af Chichester (cirka 1198-1253) bad engang om at mænd og kvinder måtte „lære Jesus Kristus bedre at kende, elske ham højere og følge ham nøjere“. Jesu genløsningsoffer giver os god grund til at lære ham at kende, at elske ham og at følge ham.

Hvis det ikke var for genløsningen ville vi dø som syndere uden noget håb, for „dødens brod er synden“. (1 Korinther 15:56) Hvad må man gøre for at blive frelst fra den død der er en følge af at vi er blevet stukket med denne brod? Man må lære om Guds frelsesforanstaltning gennem Jesus Kristus. Dernæst må man vise at man tror på genløsningen. Hvordan? Ved at værdsætte den af hjertet, indvi sig til Gud og fortælle andre om denne storslåede mulighed for at opnå frelse.

På denne måde kan man blive en del af ’den store skare’ der „kommer ud af den store trængsel“ og „har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets [Jesu Kristi] blod“. (Åbenbaringen 7:9, 14) De har håb om at komme til at leve evigt i et jordisk paradis. (Lukas 23:43) Det er denne lykkelige skare du kan blive en del af hvis du betragter Jesu død som noget virkelig dyrebart.

[Illustration på side 4]

Som et syndfrit menneske stod Jesus i samme situation som Adam oprindelig stod i

[Illustration på side 6]

Forstår du betydningen af Jesu død?