-
Jehova sætter pris på at du tjener ham af hele din sjælVagttårnet – 1997 | 15. oktober
-
-
16. (a) Hvordan gik det til at Jesus så en fattig enke give bidrag? (b) Hvor meget var enkens mønter værd?
16 Nogle få dage senere, den 11. nisan, tilbragte Jesus en lang dag i templet hvor man blandt andet betvivlede hans myndighed. Han gav desuden mesterlige svar på vanskelige spørgsmål vedrørende betaling af skat, opstandelsen og andre anliggender. Han fordømte de skriftlærde og farisæerne for blandt andet ’at opsluge enkernes hjem’. (Markus 12:40) Bagefter satte Jesus sig tilsyneladende i kvindernes forgård hvor der ifølge den jødiske overlevering var opstillet 13 bidragsbøsser. Han sad en stund og betragtede dem der kom med deres bidrag. Der kom mange rige hvoraf nogle måske tog sig selvretfærdige ud og måske ligefrem gjorde et stort nummer ud af at de gav bidrag. (Jævnfør Mattæus 6:2.) Men Jesu blik fangede en bestemt kvinde. De fleste ville sikkert ikke have lagt mærke til noget usædvanligt ved hende eller hendes gave. Men Jesus, der kunne læse folks hjerter, vidste at hun var „en fattig enke“. Han vidste også præcis hvad hun gav som bidrag — ’to småmønter af meget ringe værdi’.b — Markus 12:41, 42.
-
-
Jehova sætter pris på at du tjener ham af hele din sjælVagttårnet – 1997 | 15. oktober
-
-
b Hver af disse mønter var en lepton, datidens mindste jødiske mønt. To lepta svarede til 1/64 af en dagløn. Ifølge Mattæus 10:29 kunne man for en assarion (der svarede til otte lepta) købe to spurve, som var blandt de billigste af de fugle de fattige brugte til føde. Denne enke var virkelig meget fattig, for hun ejede kun det halve af hvad der skulle til for at købe en enkelt spurv, som knapt udgjorde et måltid.
-