„Jehovas hånd var med dem“
„Således gik Jehovas ord fortsat vældigt fremad og virkede med styrke.“ — APOSTELGERNINGER 19:20.
1. (a) Hvilken klage fremsatte fjender af kristendommen i det første århundrede? (b) Hvad skete der overalt hvor missionæren Paulus forkyndte den gode nyhed om Guds rige, og hvordan blev de første kristne altid hjulpet?
FOR mere end 1900 år siden sagde nogle som var fjender af det kristne budskab og modstandere af apostelen og missionæren Paulus: „Disse mænd som har vendt op og ned på den beboede jord, er også her, . . . Og alle disse handler i modstrid med kejserens bestemmelser, idet de siger at der er en anden konge, nemlig Jesus.“ (Apostelgerninger 17:6, 7) Ja, overalt hvor den kristne missionær Paulus gjorde den gode nyhed om Jehovas rige kendt, medførte det en reaktion. Ofte blev både han og andre blandt de første kristne forfulgt. Men under alt dette ’var Jehovas hånd med dem’. — Apostelgerninger 11:21.
2. Hvem førte an i det kristne forkyndelsesarbejde, og hvordan?
2 Hvem havde iværksat dette vigtige kristne forkyndelsesarbejde? Det havde Jesus Kristus, en mand med et opsigtsvækkende budskab og en usædvanlig måde at forkynde det på. Denne Jesus var Guds søn, som kom til det jødiske folk med et overraskende budskab om Guds rige. Men jøderne var udelukkende interesserede i den frelse de mente at kunne sikre sig ved hjælp af lovgerninger. — Mattæus 4:17; Lukas 8:1; 11:45, 46.
„For alle nationerne“
3. Hvilken af Jesu profetier må have forbløffet hans jødiske disciple, og hvorfor?
3 Det har sikkert vakt nogen forbløffelse hos Jesu jødiske disciple da han tre dage før sin død sagde til dem: „Og denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ Hans disciple må have spekuleret på hvordan det nogen sinde skulle lykkes dem at få forkyndt den gode nyhed „for alle nationerne“. Hvordan skulle denne lille gruppe kristne kunne fuldføre en så kæmpemæssig opgave? — Mattæus 24:14; Markus 13:10.
4. Hvilken befaling gav Jesus sine disciple efter sin opstandelse?
4 Efter sin opstandelse gentog Jesus denne befaling, idet han sagde: „Al myndighed i himmelen og på jorden er blevet givet mig. Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ De fik altså det hverv at bringe deres Herres budskab ud til „folk af alle nationerne“. — Mattæus 28:18-20.
5, 6. (a) Hvordan nåede forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige ud til folk fra nationerne, og med hvilket resultat? (b) Hvordan reagerede de ældste i Jerusalem da Peter berettede om det han havde oplevet hos Kornelius?
5 Dette indbefattede at der på et senere tidspunkt også skulle forkyndes for folk fra nationerne. Den holdning apostelen Peter gav udtryk for mere end tre år senere, vidner om at dette ville blive noget af en udfordring. I et syn fik Peter påbud om at spise nogle urene dyr. Da Gud erklærede at det der tidligere var blevet betragtet som vanhelligt nu skulle betragtes som rent, var Peter helt i vildrede med hensyn til dette syn. Gennem Guds ånd fik han derefter besked på at opsøge et hus der tilhørte den romerske centurion Kornelius. Da gik det op for Peter at det var Guds vilje at han skulle forkynde for Kornelius, skønt han tidligere havde anset det for utilladeligt at have noget at gøre med folk fra andre nationer end hans egen. Mens Peter talte, faldt den hellige ånd på hele denne ikkejødiske familie, hvilket var ensbetydende med at den kristne missionsmark nu var blevet udvidet til også at omfatte den ikkejødiske verden. — Apostelgerninger 10:9-16, 28, 34, 35, 44.
6 Da Peter forklarede denne udvikling for de ældste i Jerusalem, „faldt de til ro, og de herliggjorde Gud idet de sagde: ’Så har Gud altså også givet folk fra nationerne sindsændring med henblik på liv’“. (Apostelgerninger 11:18) Nu kunne den gode nyhed om Kristus og hans rige frit forkyndes for de ikkejødiske nationer.
Missionærer for nationerne
7. Hvordan blev det kristne forkyndelsesarbejde udvidet i landene omkring Middelhavet, og hvordan betragtede Jehova dette arbejde?
7 Forkyndelsesarbejdet, der for alvor havde taget fart efter at Stefanus havde lidt martyrdøden, fik nu en ny dimension. Med undtagelse af apostlene blev menigheden i Jerusalem spredt. I begyndelsen forkyndte disse forfulgte jødekristne udelukkende for jøder, idet de nåede ud til Fønikien, Cypern og Antiochia. „Nogle mænd fra Cypern og Kyrene . . . kom til Antiochia og begyndte at tale til de græsktalende, idet de forkyndte den gode nyhed om Herren Jesus.“ Hvordan så Jehova på denne forkyndelse blandt folk fra nationerne? „Jehovas hånd var med dem, og et stort antal som fik tro vendte sig til Herren.“ Takket være disse første kristnes frimodighed bredte missionærarbejdet sig i landene omkring Middelhavet. Men der skulle ske endnu mere. — Apostelgerninger 4:31; 8:1; 11:19-21.
8. Hvilken betydningsfuld udvidelse af missionærarbejdet gav Jehova anvisning på?
8 Omkring år 47-48 e.v.t. gav Jehova, ved sin hellige ånd, anvisning på en betydningsfuld udvidelse af missionærarbejdet. Beretningen i Apostelgerninger 13:2-4 lyder: „Den hellige ånd [sagde]: ’Udtag nu Barnabas og Saulus til mig til den gerning jeg har kaldet dem til.’ . . . Derfor tog disse mænd, som var udsendt af den hellige ånd, ned til Seleukia [Antiochias havneby i Syrien], og derfra sejlede de til Cypern.“ Det må have været en spændende oplevelse for Paulus og Barnabas at sejle ud til deres første missionærdistrikt i det fremmede. Apostelen Paulus gik foran i den kristne missionærgerning og lagde grundvolden til et arbejde der skulle fuldføres i vort 20. århundrede.
9. Hvad udrettede Paulus på sine missionsrejser?
9 Vi ved at Paulus foretog tre missionsrejser, foruden sin rejse til Rom som fange. På disse rejser udvidede han forkyndelsesarbejdet til at omfatte adskillige byer i Europa, og forkyndte Rigets budskab i de lande og på de øer vi i dag kender som Syrien, Cypern, Kreta, Tyrkiet, Grækenland, Malta og Sicilien. Måske nåede han endog til Spanien. Han hjalp desuden med at oprette menigheder i mange byer. Hvad var hemmeligheden bag den effektivitet der kendetegnede hans missionærtjeneste?
En effektiv undervisning
10. Hvorfor var Paulus en effektiv missionær?
10 Paulus efterlignede Kristi måde at undervise på. Han vidste hvordan man fik god kontakt med andre. Han forstod også at undervise og oplære andre til selv at blive lærere. Hans undervisning byggede på Guds ord. Han forsøgte ikke at imponere andre med sin egen visdom, men ræsonnerede med dem ud fra Skrifterne. (Apostelgerninger 17:2, 3) Paulus forstod også at tilpasse sig sine tilhørere og at bruge de omgivelser han befandt sig i, som et springbræt til at få sit budskab forkyndt. Som han selv siger: „Jeg [har] gjort mig til træl for alle for at kunne vinde desto flere. Og jeg er for jøderne blevet som en jøde . . . For dem der er uden loven, er jeg blevet som en uden loven . . . For de svage er jeg blevet svag for at kunne vinde de svage. For alle slags mennesker er jeg blevet alt, for i alt fald at kunne frelse nogle.“ — 1 Korinther 9:19-23; Apostelgerninger 17:22, 23.
11. Hvad viser at Paulus og hans medarbejdere var effektive missionærer, og hvor stor udbredelse fik forkyndelsen?
11 Paulus og hans rejsefæller var effektive missionærer. Ved deres standhaftige og udholdende arbejde blev de kristne menigheder grundfæstet og styrket overalt hvor de kom frem. (Apostelgerninger 13:14, 43, 48, 49; 14:19-28) Forkyndelsesarbejdet i det første århundrede nåede et sådant omfang at Paulus til sidst kunne skrive at „den gode nyhed som er nærværende hos jer, ligesom den bærer frugt og vokser i hele verden . . ., er blevet forkyndt blandt al skabningen under himmelen“. Det missionærarbejde de kristne udførte i det første århundrede havde afgjort sin virkning på folk. — Kolossenserne 1:5, 6, 23.
12. Hvorfor gik det oprindelige kristne missionærarbejde i stå for en tid?
12 Men som Jesus og apostlene advarende havde forudsagt, oplevede den kristne menighed ved begyndelsen af det andet århundrede et frafald. (Mattæus 7:15, 21-23; Apostelgerninger 20:29, 30; 1 Johannes 2:18, 19) I de århundreder der fulgte, blev budskabet om Riget trængt i baggrunden af teologi og hedenske læresætninger. Kristenheden udsendte ganske vist missionærer, men det var ofte for at de med sværdet i hånd skulle tvinge forsvarsløse indfødte til at underlægge sig missionærernes politiske og økonomiske ledere. De rejste ikke ud for at forkynde sandheden om Guds rige. Det oprindelige kristne missionærarbejde var dog ikke bragt til ophør for bestandig.
13. Hvordan begyndte en forkyndelseskampagne i det 19. århundrede, og hvad havde man udrettet ved slutningen af 1916?
13 Mod slutningen af det 19. århundrede indså Vagttårnsselskabets første præsident, Charles T. Russell, behovet for en fornyet indsats i missionærarbejdet. Han organiserede derfor en omfattende forkyndelseskampagne og besøgte selv mange byer i De Forenede Stater. Desuden rejste han rundt i hele verden med skib for at besøge så mange lande som muligt. Hans bibelske publikationer blev udgivet på 35 sprog, og det forlyder at han inden sin død i 1916 nåede at rejse over halvanden million kilometer som offentlig taler og at holde mere end 30.000 prædikener.
14. Hvad gjorde Joseph F. Rutherford for at fremme missionærarbejdet?
14 Hans efterfølger, Joseph F. Rutherford, forstod også at der var et stort behov for missionærarbejde. I begyndelsen af 1920’erne udsendte han kvalificerede mænd til forskellige lande for at de kunne hjælpe med at sætte forkyndelsesarbejdet i gang. Missionærer gik foran i dette arbejde i Spanien, Sydamerika og Vestafrika. I 1931 bad man frivillige stille sig til rådighed for at styrke forkyndelsesarbejdet i Spanien. Tre unge mænd fra England meldte sig og tjente fire år i Spanien under særdeles vanskelige og prøvende omstændigheder. Da Den Spanske Borgerkrig brød ud i 1936 måtte de flygte for livet.
15. Hvad skete der i 1940’erne som medførte en betydelig fremgang i missionærarbejdet?
15 I 1940’erne skete der noget som fik stor betydning for missionærarbejdet. Vagttårnsselskabets tredje præsident, Nathan H. Knorr, der arbejdede nært sammen med andre nidkære brødre, indså i 1942, under den hellige ånds ledelse, behovet for at oprette en missionærskole så man kunne imødekomme efterkrigstidens udfordringer. Midt under den anden verdenskrig tog han initiativ til oprettelse af Vagttårnets Bibelskole Gilead, som fik hjemsted i den nordlige del af staten New York. Den blev indviet i februar 1943 og havde fire lærere som i seks måneder skulle oplære over ét hundrede nidkære brødre og søstre til missionærtjenesten. Har det arbejde de har udført vist sig at bære frugt?
16. (a) Hvor mange forkyndere var der i 1943, sammenlignet med i dag? (b) Hvilken andel har missionærerne haft i denne vækst? Forklar.
16 I 1943 var der kun 126.329 Jehovas vidner, der forkyndte i 54 lande. Hvordan ser det ud i dag? Nu, 46 år efter, er der 28 gange så mange, over tre og en halv million aktive forkyndere i 212 lande og øområder. Denne vækst skyldes i høj grad den gode grundvold som Gileadskolens efterhånden mere end 6000 missionærer har lagt. De er kommet fra 59 lande og er blevet sendt ud til 148 forskellige lande. For 46 år siden var der kun lige over et hundrede tusind forkyndere i hele verden, men i dag er der ti lande som hver har over et hundrede tusind forkyndere af den gode nyhed — hvilket i høj grad skyldes hjælp fra disse gileadmissionærer, der er gået foran i forkyndelsesarbejdet.
17. Hvilke tre hovedfaktorer har både i fortiden og nutiden haft særlig betydning for effektiviteten af det kristne forkyndelsesarbejde?
17 Hvad missionærarbejdet angår, både i det første århundrede og i dag, har det vist sig at effektiviteten deraf skyldes bestemte faktorer. Én faktor er den direkte kontakt man opnår med folk ved at forkynde fra hus til hus eller uformelt, og ved ordningen med hjemmebibelstudier. (Johannes 4:7-26; Apostelgerninger 20:20) En anden faktor er det klare og enkle bibelske budskab der fremhæver at Guds rige er den eneste varige løsning på menneskehedens problemer. (Apostelgerninger 19:8; 28:16, 23, 30, 31) Mange af vore missionærer tjener netop i ulande hvor der er et indlysende behov for Guds retfærdige styre. En tredje faktor er den kærlighed Kristus oplærte sine disciple til at udvise, og som missionærerne i dag lægger for dagen i deres daglige virke blandt folk fra alle racer og samfundslag. Der hersker ingen tvivl om at Vagttårnsselskabets missionærer gennem de sidste 46 år har haft en væsentlig andel i den verdensomspændende fremgang der har fundet sted i Jehovas organisation. — Romerne 1:14-17; 1 Korinther 3:5, 6.
Pionerånden vinder frem
18. Hvem er besjælet af den samme missionærånd som gileadmissionærerne?
18 Gileadmissionærernes nidkære eksempel har uden tvivl også bevirket at andre har opdyrket ønsket om at være med i heltidstjenesten. Hundredtusinder af Jehovas vidner er besjælet af den samme missionærånd, og kan i bogstaveligste forstand kaldes banebrydere eller pionerer fordi de følger i Jesu fodspor, han som er „deres frelses banebryder“. — Hebræerne 2:10; 12:2, da. aut.
19. På hvilken måde har mange pionersindede forkyndere stillet sig til rådighed, og hvordan er de blevet belønnet?
19 Siden 1960’erne er det blevet meget vanskeligt at sende missionærer til visse lande. Vagttårnets Bibelskole Gilead fortsætter dog med at sende missionærer til fremmede lande, alt efter behov og i den udstrækning det er muligt. Det gælder dog at der overalt i verden er et kolossalt behov for forkyndere der lægger den sande pionerånd for dagen. Mange har på egen hånd gjort forandringer og tjener nu i lande hvor behovet er stort. Har du mulighed for at slutte dig til dem? Sådanne brødre giver ofte udtryk for at de ofre de har bragt og de prøvelser de har måttet igennem, er blevet rigeligt opvejet af den store glæde det er at forkynde sandheden om Guds rige for symbolske får i et udviklingsland. De belønnes hundredfold når de finder nye „brødre og søstre og mødre og børn“ som de kan give del i det vidunderlige håb om et evigt liv „i den kommende tingenes ordning“. — Markus 10:28-30.
20. (a) Hvem udfører hovedparten af forkyndelsen i mange lande? (b) Hvad er grunden til at man i Japan hvert år sammenlagt kan rapportere flere timer i forkyndelsen end så godt som ethvert andet land? (c) Hvilket spørgsmål bør vi overveje?
20 Desuden findes der i dag hundredtusinder af forkyndere der hver måned yder Jehova hellig tjeneste som hjælpepionerer eller almindelige pionerer. Disse forkyndere arbejder flittigt i deres lokale menighed, og i mange lande er det dem der udfører hovedparten af forkyndelsesarbejdet. Nogle steder besøger de endda de samme husstande uge efter uge. Deres håb afspejles i deres glade og positive livsholdning mens de arbejder på at opdyrke interesse hos folk i deres tildelte distrikt og finde endnu flere retsindige. Og jo flere pionerer der er, jo flere timer bliver der brugt i lovprisningen af Gud. I Japan, hvor størsteparten af Jehovas vidner er forhenværende buddhister, har man hvert år i de sidste ti år anvendt flere timer i forkyndelsen end i noget andet land uden for De Forenede Stater. Det skyldes at næsten halvdelen af forkynderne er med i en eller anden form for pionertjeneste. Kunne du tilrettelægge dine forhold sådan at også du kunne få del i det største af alle privilegier, pionertjenesten?
21. (a) Hvordan kan de forkyndere hvis situation ikke tillader dem at melde sig som pionerer, vise at også de har pionerånden? (b) Hvordan kan unge vise at de ejer pionerånden?
21 Men der findes også andre forkyndere der er ’nidkære for gode gerninger’. (Titus 2:14) Vi tænker her på de ældre brødre og søstre, dem som har et dårligt helbred, de mange der har familieforpligtelser og de unge der går i skole. Deres situation tillader dem måske ikke at være pionerer. Men de kan vise at de også har pionerånden ved at støtte og opmuntre pionererne, arbejde sammen med dem i forkyndelsen og bevare en positiv indstilling til de muligheder de selv har for at forkynde. Unge kan gøre heltidstjenesten til deres mål, og når de er blevet døbt kan de fra tid til anden være med i hjælpepionertjenesten. De kan ligesom Timoteus grunde over disse ting for at gøre åndelige fremskridt sammen med hele Guds folk. — 1 Timoteus 4:15, 16.
22. Hvad bør vi alle beslutte os til, uanset vor situation, og hvad vil det medføre?
22 Måtte vi alle, uanset vor nuværende situation, lade Jehovas ånd bevæge os til at have en fuld andel i tjenesten for ham. Og måtte „Jehovas hånd“ fortsat være med os hver især, så man i forbindelse med vore ydmyge bestræbelser kan sige at ’Jehovas ord fortsat går vældigt fremad og virker med styrke’. — Apostelgerninger 11:21; 19:20.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvordan blev det kristne forkyndelsesarbejde iværksat, og hvor stor en udbredelse skulle det få?
◻ Hvilken rolle spillede apostelen Paulus i forbindelse med at udvide missionærarbejdet?
◻ Hvordan blev missionærarbejdet genoplivet i nyere tid?
◻ Hvilke faktorer har gjort missionær- og pionertjenesten effektiv?
◻ Hvordan kan vi opdyrke pioner- ånden i vor tid?
[Oversigt på side 13]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Forkyndelsesarbejdet i ti lande — 1988
(Alle disse lande har rapporteret over 100.000 forkyndere)
Forkynderrekord:
USA: 797.104
Mexico: 248.822
Brasilien: 245.610
Italien: 160.584
Nigeria: 134.543
Japan: 128.817
Vesttyskland: 125.068
England: 113.412
Filippinerne: 107.679
Frankrig: 103.734
Gns. pionerer:
USA: 96.947
Mexico: 32.117
Brasilien: 22.725
Italien: 25.477
Nigeria: 14.002
Japan: 52.183
Vesttyskland: 8.416
England: 11.927
Filippinerne: 21.320
Frankrig: 9.189
Gns. timer i forkyndelsen:
USA: 161.478.732
Mexico: 58.061.457
Brasilien: 44.218.022
Italien: 43.354.687
Nigeria: 27.800.623
Japan: 60.626.840
Vesttyskland: 22.029.942
England: 22.103.713
Filippinerne: 26.337.621
Frankrig: 21.598.308
Ved mindehøjtiden:
USA: 1.822.607
Mexico: 1.004.062
Brasilien: 718.414
Italien: 330.461
Nigeria: 398.555
Japan: 297.171
Vesttyskland: 215.385
England: 211.060
Filippinerne: 305.087
Frankrig: 205.256
[Illustration på side 10]
Paulus og Barnabas tager ud i missionærtjenesten