KAPITEL 115
Jesus’ sidste påske nærmer sig
MATTHÆUS 26:1-5, 14-19 MARKUS 14:1, 2, 10-16 LUKAS 22:1-13
JUDAS ISKARIOT BLIVER BETALT FOR AT FORRÅDE JESUS
TO APOSTLE GØR KLAR TIL PÅSKEN
Jesus er færdig med at undervise de fire apostle på Oliebjerget, og han har besvaret deres spørgsmål angående hans fremtidige nærværelse og afslutningen på verdensordningen.
Den 11. nisan har virkelig været en travl dag! Måske er det mens de er på vej tilbage til Betania for at overnatte, at Jesus siger til apostlene: “I ved at det er påske om to dage, og så vil man overgive Menneskesønnen til at blive pælfæstet.” – Matthæus 26:2.
Det ser ud til at Jesus tilbringer den næste dag, onsdag, i fred og ro med sine apostle. Om tirsdagen fordømte han de religiøse ledere og afslørede dem offentligt. De forsøger at få ham dræbt. Derfor viser han sig ikke offentligt den 12. nisan for at han ikke skal blive hindret i at fejre påsken med apostlene den næste aften efter solnedgang, hvor den 14. nisan begynder.
Men de øverste præster og folkets ældste forholder sig ikke i ro inden påsken. De samles i gården hos ypperstepræsten, Kajfas. Hvorfor det? De er vrede fordi Jesus har afsløret dem. Nu forsøger de “at finde en snedig måde at arrestere Jesus på og få ham dræbt”. Hvordan og hvornår vil de gøre det? De siger: “Ikke i højtiden, ellers opstår der måske uroligheder blandt folket.” (Matthæus 26:4, 5) De er bange fordi mange synes godt om Jesus.
I mellemtiden får de religiøse ledere en uventet gæst. Det er en af Jesus’ egne apostle, Judas Iskariot! Satan har givet ham den tanke at forråde sin Herre. Judas spørger dem: “Hvad vil I give mig for at forråde ham til jer?” (Matthæus 26:15) De er henrykte og bliver “enige om at give ham sølvpenge”. (Lukas 22:5) Hvor meget vil de give ham? De lover ham 30 sølvstykker. Det er bemærkelsesværdigt at prisen på en træl er 30 sekel sølv. (2. Mosebog 21:32) De religiøse ledere viser altså at de foragter Jesus, at han ikke er ret meget værd i deres øjne. Judas begynder nu ‘at lede efter en mulighed for at forråde ham uden at der er folk i nærheden’. – Lukas 22:6.
Den 13. nisan begynder ved solnedgang onsdag, og det er den sjette og sidste aften Jesus tilbringer i Betania. Den næste dag skal de sidste forberedelser gøres til påsken. De må skaffe et lam som skal slagtes og steges helt efter at den 14. nisan er begyndt. Hvor skal de spise måltidet, og hvem skal tilberede det? Det har Jesus ikke sagt noget om, og derfor kan Judas ikke fortælle det videre til de øverste præster.
Det er sikkert tidligt torsdag eftermiddag, og Jesus sender Peter og Johannes afsted fra Betania med ordene: “Gå hen og gør påskemåltidet klar til at vi kan spise det.” De svarer: “Hvor ønsker du at vi skal tilberede det?” Jesus forklarer: “Når I går ind i byen, vil en mand som bærer en vandkrukke, møde jer. Følg efter ham ind i det hus han går ind i. Og sig til værten i huset: ‘Læreren siger til dig: “Hvor er gæsteværelset hvor jeg kan spise påskemåltidet sammen med mine disciple?”’ Han vil så vise jer et stort, udstyret rum ovenpå. Forbered det dér.” – Lukas 22:8-12.
Værten er uden tvivl en af Jesus’ disciple. Han regner måske med at Jesus vil bruge hans hjem til denne lejlighed. Da de to apostle kommer til Jerusalem, finder de alting præcis som Jesus har sagt til dem. Så de gør lammet klar og sørger for det der ellers skal gøres, så påskemåltidet er parat til de 13 – Jesus og hans 12 apostle.