-
Hvor og hvornår bliver Jesus født?Jesus – vejen, sandheden og livet
-
-
Kejser Augustus, Romerrigets hersker, har befalet at alle skal registreres, så Josef og Maria må rejse til Josefs fødeby, Betlehem, syd for Jerusalem.
Der er mange mennesker i Betlehem for at blive registreret. Det eneste sted Josef og Maria kan være, er i en stald til æsler og andre dyr. Dér bliver Jesus født. Maria pakker ham ind i tøjstrimler og lægger ham i en krybbe, det sted hvor man plejer at lægge foderet til dyrene.
Gud må have sørget for at kejser Augustus lavede denne lov om registrering. Hvorfor? Fordi Jesus så kunne blive født i Betlehem, hans forfar kong Davids hjemby. Skrifterne havde lang tid i forvejen forudsagt at det ville være i den by den lovede hersker ville blive født. – Mika 5:2.
-
-
Hvor og hvornår bliver Jesus født?Jesus – vejen, sandheden og livet
-
-
I dag er der mange der tror at Jesus blev født i december. Men i det område hvor Betlehem ligger, er december en kold og regnfuld måned, og det kan endda sne. På den tid af året ville hyrderne næppe overnatte ude på marken med deres hjorde. Det er heller ikke sandsynligt at den romerske kejser ville kræve at et folk der i forvejen var tæt på at gøre oprør mod ham, skulle rejse i dagevis midt om vinteren for at blive registreret. Det ser ud til at Jesus blev født i oktober.
-