Frygt Jehova, som hører bøn
„Du som hører bøn, til dig kommer alt kød.“ — SALME 65:2.
1. Hvorfor er det rimeligt at forvente at Jehova stiller visse krav til dem som henvender sig til ham i bøn?
JEHOVA GUD er „evighedens Konge“. Han er også den som „hører bøn“, og som ’alt kød kommer til’. (Åbenbaringen 15:3; Salme 65:2) Men hvordan skal man nærme sig ham? Jordiske konger stiller visse krav til påklædning og opførsel hos dem de giver foretræde. Derfor kan man også kun forvente at Evighedens Konge stiller visse krav som må opfyldes af alle der ønsker at komme til ham med anråbelse og taksigelse. — Filipperne 4:6, 7.
2. Hvilke spørgsmål melder der sig i forbindelse med bøn?
2 Hvad kræver Evighedens Konge af dem som henvender sig til ham i bøn? Hvem bliver hørt? Og hvad kan de bede om?
Hvordan man henvender sig til Evighedens Konge
3. Hvilke eksempler er der på bønner som Guds tjenere i fortiden bad, og var de henvendt til Gud gennem en mellemmand?
3 Før Adam, som var en „søn af Gud“, blev en synder, stod han tydeligvis i nær kontakt med Evighedens Konge. (Lukas 3:38; 1 Mosebog 1:26-28) Dengang Adams søn Abel ofrede „nogle af sin hjords førstefødte“ til Gud, anråbte og lovpriste han ham sikkert samtidig. (1 Mosebog 4:2-4) Noa, Abraham, Isak og Jakob byggede altre og henvendte sig til Jehova i bøn mens de bragte ofre. (1 Mosebog 8:18-22; 12:7, 8; 13:3, 4, 18; 22:9-14; 26:23-25; 33:18-20; 35:1, 3, 7) Og af Salomons, Ezras, og de guddommeligt inspirerede salmisters bønner fremgår det at israelitterne henvendte sig til Gud uden nogen mellemmand. — 1 Kongebog 8:22-24; Ezra 9:5, 6; Salme 6:1, 2; 43:1; 55:1; 61:1; 72:1; 80:1; 143:1.
4. (a) Hvilken ny måde at henvende sig til Gud på blev indført i det første århundrede? (b) Hvorfor er det meget passende at bede i Jesu navn?
4 I det første århundrede blev der indført en ny måde at bede til Gud på, nemlig gennem hans søn, Jesus Kristus, som viste menneskeheden en særlig kærlighed. I sin førmenneskelige tilværelse havde Jesus med glæde tjent som „værkmester“, og holdt af det der havde med menneskene at gøre. (Ordsprogene 8:30, 31) Mens Jesus var på jorden gav han kærligt ufuldkomne mennesker åndelig hjælp, kurerede sygdomme, og oprejste endog døde. (Mattæus 9:35-38; Lukas 8:1-3, 49-56) Frem for alt gav han „sin sjæl som en løsesum i bytte for mange“. (Mattæus 20:28) Det er derfor ret og rimeligt at de som har gavn af genløsningen henvender sig til Gud gennem ham som elsker menneskeheden så højt! I dag er dette den eneste måde man kan henvende sig til Evighedens Konge på, for Jesus siger selv: „Ingen kommer til Faderen uden gennem mig,“ og: „Hvis I beder Faderen om noget, vil han give jer det i mit navn.“ (Johannes 14:6; 16:23) Ved at bede i Jesu navn anerkender man at det kun er gennem ham at man kan nærme sig den som „hører bønner“.
5. Hvilken holdning har Gud indtaget over for menneskehedens verden, og hvilken rolle spiller det i forbindelse med bøn?
5 Vi bør især påskønne den kærlighed Jehova har vist ved at tilvejebringe en løsesum. Jesus sagde: „Gud elskede [menneskehedens] verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Johannes 3:16) Dybden af Guds kærlighed beskrives levende i den salme hvor der siges: „Så høj som himmelen er over jorden, er hans loyale hengivenhed overvældende mod dem der frygter ham. Så langt som solopgang er fra solnedgang, så langt har han fjernet vore overtrædelser fra os. Som en fader viser barmhjertighed mod sine sønner, har Jehova vist barmhjertighed mod dem der frygter ham. For han ved hvordan vi er dannet, husker at vi er støv.“ (Salme 103:11-14) Hvor er det opmuntrende at vide at Jehovas indviede tjeneres bønner når deres kærlige Fader gennem hans søn!
Et særligt privilegium
6. Med hvilken indstilling bør man nærme sig Jehova i bøn?
6 Jordiske konger tillader ikke enhver at få adgang til deres slot uanmeldt. Det er et særligt privilegium at komme i audiens hos en konge. Det samme gælder når man beder til Evighedens Konge. For at kunne forvente at blive hørt må de der beder gennem Jesus Kristus være klar over hvor højt ophøjet Gud er. Man må nærme sig Evighedens Konge med en ærbødig, tilbedende indstilling. Og for at blive hørt må man vise „frygt for Jehova“. — Ordsprogene 1:7.
7. Hvad er „frygt for Jehova“?
7 Hvad er „frygt for Jehova“? Det er dyb ærbødighed for Gud, kombineret med en sund frygt for at mishage ham. Denne ærefrygt udspringer af inderlig taknemmelighed over hans loyale hengivenhed og godhed. (Salme 106:1) Det indebærer at man anerkender Gud som Evighedens Konge, som den der har ret og magt til at straffe alle de ulydige — endog med døden. De der viser frygt for Jehova, kan bede til ham og forvente at blive hørt.
8. Hvorfor lytter Gud når de der frygter ham beder?
8 Naturligvis besvarer Gud ikke onde, uærlige og selvretfærdige menneskers bønner. (Ordsprogene 15:29; Esajas 1:15; Lukas 18:9-14) Men de der frygter Jehova bliver hørt fordi de har rettet sig ind efter hans retfærdige normer. Og ikke det alene. De har også indviet sig til Gud i bøn og symboliseret dette ved at lade sig døbe i vand. Derfor ejer de helt og fuldt bønnens særlige privilegium.
9, 10. Kan udøbte bede og håbe på at blive hørt?
9 For at blive hørt af Gud må man bede inderligt og i harmoni med Guds vilje. Men oprigtighed er ikke nok. „Uden tro er det umuligt at have [Guds] velbehag,“ skrev apostelen Paulus, „for den der nærmer sig Gud må nødvendigvis tro at han er til og at han belønner dem som ivrigt søger ham.“ (Hebræerne 11:6) Hvad så med udøbte? Kan de tilskyndes til at bede og håbe på at blive hørt?
10 Vel vidende at bønnen er et særligt privilegium bønfaldt kong Salomon Jehova om kun at høre de udlændinge som vendte sig mod Guds tempel i Jerusalem når de bad. (1 Kongebog 8:41-43) Mange hundrede år senere var der en gudfrygtig udlænding ved navn Kornelius som „stadig bad til Gud“. Efter at have fået nøjagtig kundskab indviede Kornelius sig til Gud, som dernæst gav ham den hellige ånd. Herefter blev Kornelius og andre hedninger døbt. (Apostelgerninger 10:1-44) Ligesom Kornelius kan alle der gør fremskridt hen imod indvielse opfordres til at bede. Men hvis nogen studerer Bibelen med et forkert motiv, ikke kender Guds krav til bøn og endnu ikke har vist en indstilling der har Guds velbehag, kan man ikke sige at han eller hun frygter Jehova, har tro eller oprigtigt søger ham, og vedkommende kan derfor heller ikke opsende antagelige bønner til Gud.
11. Hvordan er det gået med nogle som har gjort fremskridt hen imod indvielse, og hvad bør de spørge sig selv om?
11 Nogle som tidligere har gjort fremskridt hen imod indvielse holder sig tilsyneladende tilbage. Hvis de ikke elsker Gud højt nok i deres hjerte til at kunne indvi sig uforbeholdent til ham, bør de spørge sig selv om de stadig ejer bønnens enestående privilegium. Tilsyneladende gør de det ikke, for alle som henvender sig til Gud må oprigtigt søge ham, samtidig med at de søger retfærdighed og sagtmodighed. (Zefanias 2:3) Kun de der tror og som indvier sig til Gud og symboliserer dette ved dåb, frygter virkelig Jehova. (Apostelgerninger 8:13; 18:8) Og kun de som er døbt ejer fuldt ud det privilegium at kunne henvende sig til Evighedens Konge i bøn.
’Bøn med hellig ånd’
12. Hvornår kan man sige at en person „beder med hellig ånd“?
12 Når en person har indviet sig til Gud og symboliseret dette ved vanddåb, kan han ’bede med hellig ånd’. Herom skrev Judas: „Men I, mine elskede, idet I opbygger jer selv på jeres allerhelligste tro og beder med hellig ånd, skal I bevare jer selv i Guds kærlighed, mens I venter på vor Herres Jesu Kristi barmhjertighed som fører til evigt liv.“ (Judas 20, 21) En person beder med hellig ånd når vedkommende beder under indflydelse af Guds ånd, eller aktive kraft, og i harmoni med det der siges i Guds ord. Guds ord, Bibelen, som er skrevet under inspiration af Guds ånd, viser os hvordan man skal bede, og om hvad. For eksempel kan vi tillidsfuldt bede Gud give os af sin hellige ånd. (Lukas 11:13) Når vi beder med hellig ånd vil vore bønner afspejle en hjertetilstand som Jehova synes om.
13. Hvad vil vi undgå hvis vi beder med hellig ånd, og hvilken vejledning af Jesus vil vi følge?
13 Når vi beder med hellig ånd, består vore bønner ikke af hule fraser eller af remser der lires mekanisk af. De består heller ikke af intetsigende lovprisninger der fremsiges under en gudstjeneste, men som man ikke lægger sit hjerte i. Den slags bønner beder man overalt i kristenheden og den øvrige del af Babylon den Store, den falske religions verdensimperium. Sande kristne følger imidlertid Jesu vejledning: „Når I beder må I heller ikke være som hyklerne; de kan jo lide at stå og bede i synagogerne og på hjørnerne af de brede gader så de kan blive set af mennesker . . . Men når I beder, da sig ikke det samme igen og igen, som folk fra nationerne gør, for de mener at de bliver bønhørt fordi de bruger mange ord. I må altså ikke blive ligesom de.“ — Mattæus 6:5-8.
14. Hvilke rammende udtalelser er nogle kommet med angående bøn?
14 Også andre end Jesus og Bibelens skribenter er kommet med rammende udtalelser angående bøn. For eksempel sagde den engelske skribent John Bunyan (1628-88): „At bede er — oprigtigt, forstandigt og hengivent — at udøse sin sjæl for Gud, gennem Kristus, med Åndens hjælp og styrke, om det Gud har givet løfte om.“ Den puritanske præst Thomas Brooks (1608-80) bemærkede: „Gud ser ikke på talekunsten i vore bønner, hvor formfuldendte de er; eller på geometrien i vore bønner, hvor stor udstrækning de har; eller på aritmetikken i vore bønner, hvor mange de er; ej heller på logikken i vore bønner, hvor systematisk opbyggede de er; nej, det er oprigtigheden i dem han ser på.“ Som John Bunyan sagde: „I bøn er det bedre med et hjerte uden ord end med ord uden hjerte.“ Men hvordan kan vi være sikre på at Evighedens Konge lytter når vi beder oprigtigt og i overensstemmelse med hans krav?
Gud affærdiger os aldrig
15. Hvad er essensen af det Jesus siger i Lukas 11:5-8?
15 Jehova Gud vender aldrig det døve øre til sine indviede tjeneres bønner. Det fremgår klart af det Jesus sagde da hans disciple anmodede ham om at få undervisning i at bede. Han svarede blandt andet: „Måske en af jer har en ven og går til ham ved midnat og siger til ham: ’Ven, lån mig tre brød, for en ven af mig er lige kommet rejsende til mig, og jeg har intet at sætte frem for ham!’ Og han siger indefra som svar: ’Hold op med at volde mig besvær. Døren er allerede låst, og mine børn er med mig i seng; jeg kan ikke stå op og give dig noget.’ Jeg siger jer: Selv om han ikke står op og giver ham noget fordi han er hans ven, så vil han sandelig på grund af hans dristige vedholdenhed stå op og give ham hvad han behøver.“ (Lukas 11:1, 5-8) Hvad var pointen i denne billedtale?
16. Hvad ønsker Jesus at vi skal gøre med hensyn til bøn?
16 Jesus mente naturligvis ikke at Jehova er uvillig til at hjælpe. Nej, Jesus ønsker at vi skal stole ubetinget på Gud og elske ham så meget at vi ikke holder op med at bede. Jesus fortsatte: „Derfor siger jeg jer: Bliv ved med at bede, og der vil blive givet jer; bliv ved med at søge, og I vil finde; bliv ved med at banke på, og der vil blive lukket op for jer. For enhver der beder, får, og enhver der søger, finder, og for enhver der banker på, vil der blive lukket op.“ (Lukas 11:9, 10) Når vi er tyngede på grund af forfølgelse, dybt indgroede personlige svagheder eller andre prøvende omstændigheder, bør vi derfor blive ved med at bede. Jehova er altid parat til at hjælpe sine trofaste tjenere. Han siger aldrig: „Hold op med at volde mig besvær.“
17, 18. (a) Hvordan tilskyndede Jesus os til at bede om hellig ånd, og hvad giver hans ord særligt eftertryk? (b) Hvordan sammenlignede Jesus jordiske forældres handlemåde med Guds?
17 For at kunne opnå et nært forhold til Gud, har vi brug for hans hellige ånd, hans aktive kraft. Som Jesus videre siger: „Ja, hvor er den fader iblandt jer som, hvis hans søn beder om en fisk, rækker ham en slange i stedet for en fisk? Eller hvis han beder om et æg, rækker ham en skorpion? Hvis altså I, skønt I er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor langt snarere vil da ikke Faderen i himmelen give hellig ånd til dem der beder ham!“ (Lukas 11:11-13) I Mattæus 7:9-11 taler Jesus om at give en sten i stedet for et brød. Man forstår bedre styrken i hans ord når man véd at brødet i Bibelens lande dengang havde form og størrelse som en flad, rund sten. Nogle slangearter ligner visse fisk, og der findes en lille hvid skorpion som minder om et æg. Hvilken fader ville give sit barn en sten, en slange eller en skorpion hvis han blev bedt om et brød, en fisk eller et æg?
18 Jesus sammenlignede derefter den måde jordiske forældre behandler deres børn på, med den måde Gud behandler medlemmerne af sin familie af tilbedere på. Hvis vi, skønt vi er mere eller mindre onde på grund af den nedarvede syndighed, giver vore børn gode gaver, hvor langt snarere skulle vi da ikke forvente at vor himmelske Fader giver den hellige ånds storslåede gave til sine loyale tjenere som ydmygt beder om den!
19. (a) Hvad tilkendegav Jesus med ordene i Lukas 11:11-13 og Mattæus 7:9-11? (b) Hvordan betragter vi prøver når vi ledes af hellig ånd?
19 Det fremgår af Jesu ord at vi bør bede Gud om mere af hans hellige ånd. Når vi lader os lede af den, vil vi ikke ’klage over vores lod i livet’ eller blive slået ud af prøver og skuffelser. (Judas 16) Sandt nok, „et menneske, født af en kvinde, lever kun kort og mættes af uro“, og mange har måttet trækkes med sorger og problemer lige til deres dødsdag. (Job 14:1) Men lad os aldrig betragte vore trængsler som sten, slanger eller skorpioner som han der „hører bønner“ har givet os. Gud er selve indbegrebet af kærlighed og han prøver ingen med noget ondt, men giver os tværtimod „enhver god gave og enhver fuldkommen foræring“. Til sidst vil han gøre alting godt for alle som elsker og frygter ham. (Jakob 1:12-17; 1 Johannes 4:8) De der har været mange år i sandheden har oplevet at nogle af de sværeste prøver de har været ude for, ved bøn og tro er endt med at blive til gavn for dem og har givet dem et større mål af Guds ånds frugt. (3 Johannes 4) På hvilken bedre måde kunne vi lære at stole på vor himmelske Fader og blive hjulpet til at opdyrke Guds ånds frugter: kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed og selvbeherskelse? — Galaterne 5:22, 23.
20. Hvordan bør Jesu ord i Lukas 11:5-13 berøre os?
20 Jesu ord i Lukas 11:5-13 giver os derfor en forsikring om Jehovas kærlighed og inderlige omsorg. Dette bør fylde vore hjerter med den dybeste kærlighed og taknemmelighed, styrke vor tro og øge vort ønske om ofte at søge til Evighedens Konge og opholde os i hans kærlige nærhed. Desuden forsikrer Jesu ord os om at vi aldrig vil gå forgæves. Det fryder vor himmelske Fader at vi kaster vore byrder på ham. (Salme 55:22; 121:1-3) Og når vi, hans trofaste indviede tjenere, beder om hans hellige ånd, vil han rundhåndet give os den. Sådan er vor kærlige Gud, og vi kan være fuldt forvissede om at han hører vore bønner.
Husker du?
◻ Gennem hvem må vi henvende os til Gud, og hvorfor?
◻ I hvilken forstand er bønnen et særligt privilegium?
◻ Hvad indebærer det at ’bede med hellig ånd’?
◻ Hvilke skriftsteder viser at Jehova hører sine trofaste døbte vidners bønner?
[Illustration på side 14]
Ligesom jordiske fædre giver deres børn gode gaver, giver Jehova hellig ånd til dem der beder derom