Hvorfor ødelæggelsen er nær

Jesus har flere gange prøvet at få folk til at tænke over deres forhold til Gud. Endnu en mulighed dukker op efter at han har talt med folk uden for en farisæers hus.

Nogle af dem nævner en tragisk begivenhed. De taler om “at [den romerske statholder Pontius] Pilatus havde dræbt nogle galilæere mens de bragte ofre”. (Lukas 13:1) Hvad mener de?

Måske blev disse galilæere dræbt da tusinder af jøder protesterede fordi Pilatus havde brugt penge fra tempelkassen til at bygge en akvædukt der skulle føre vand ind i Jerusalem. Pilatus kan have fået fat på pengene gennem de ansvarlige ved templet. De der bringer denne tragedie på bane, mener måske at galilæerne blev ramt af ulykken fordi de havde gjort noget ondt. Jesus er ikke enig.

Han spørger: “Tror I at de galilæere var større syndere end alle andre galilæere fordi det gik dem sådan?” Hans svar er nej. Men han bruger hændelsen til at advare jøderne: “Hvis I ikke angrer, vil I også dø, ligesom dem.” (Lukas 13:2, 3) Jesus henviser så til en anden tragedie der kan være sket kort forinden, og som måske har haft forbindelse til byggeriet af akvædukten. Han spørger:

“De 18 der blev dræbt fordi tårnet i Siloam faldt ned over dem – tror I at de var større syndere end alle andre mennesker der bor i Jerusalem?” (Lukas 13:4) Folk mener måske at de døde fordi de var onde. Igen er Jesus uenig. Han ved at alle er underlagt “tiden og det der ikke kan forudses”, og at det sikkert også er det der er årsag til tragedien. (Prædikeren 9:11) Folk bør dog lære noget af den her hændelse. “Hvis I ikke angrer, vil I alle dø, ligesom dem,” siger Jesus. (Lukas 13:5) Men hvorfor understreger han denne pointe nu?

Det har noget at gøre med hvor lang tid der er tilbage af hans tjeneste, og det illustrerer han med en lignelse: “En mand havde et figentræ i sin vingård, og han kom for at se efter frugt på det, men der var ingen. Så sagde han til ham der passede vingården: ‘I tre år er jeg kommet for at se efter frugt på dette figentræ, men jeg har ikke fundet nogen. Fæld det! Hvorfor skal det optage pladsen til ingen nytte?’ Som svar sagde han til ham: ‘Herre, lad det stå et år mere så jeg kan grave rundt om det og give det gødning. Hvis det så bærer frugt, er det godt, men hvis ikke, så fæld det.’” – Lukas 13:6-9.

I mere end tre år har Jesus arbejdet på at opdyrke tro blandt jøderne. Men relativt få er blevet disciple og kan regnes for at være et resultat af hans arbejde. Nu hvor han er i gang med det fjerde år af sin tjeneste, intensiverer han sin indsats. Det er som om han graver rundt om det jødiske figentræ og giver det gødning ved at forkynde og undervise i Judæa og Peræa. Med hvilket resultat? Kun et lille antal jøder reagerer. Som et hele nægter nationen at angre og styrer derfor mod ødelæggelse.

Denne manglende reaktion fra størstedelen af jøderne bliver kort efter tydelig på en sabbat. Jesus underviser i en synagoge, og her ser han en kvinde der på grund af en dæmon har været krumbøjet i 18 år. Medfølende siger Jesus til hende: “Kvinde, du er befriet for din sygdom.” (Lukas 13:12) Han lægger hænderne på hende, og med det samme retter hun sig op og begynder at lovprise Gud.

Det gør forstanderen for synagogen vred, og han siger: “Der er seks dage hvor man skal arbejde, så kom og bliv helbredt på en af dem, og ikke på sabbatten.” (Lukas 13:14) Forstanderen benægter ikke at Jesus har magt til at helbrede, men han fordømmer folk fordi de kommer for at blive helbredt på sabbatten! Jesus kommer med dette logiske ræsonnement: “Hyklere! Løser I ikke jeres okse eller æsel fra båsen og fører dyret hen for at give det noget at drikke på sabbatten? Skal denne kvinde, som er en datter af Abraham, og som Satan har holdt bundet i 18 år, så ikke løses fra denne lænke på sabbatten?” – Lukas 13:15, 16.

Modstanderne skammer sig, men folkemængden glæder sig over de fantastiske ting Jesus gør. Her i Judæa gentager han så to profetiske lignelser om Riget som han tidligere har fortalt fra en båd på Galilæas Sø. – Matthæus 13:31-33; Lukas 13:18-21.