Hvad må vi gøre for at blive frelst?

EN MAND spurgte engang Jesus: „Herre, er de der frelses kun få?“ Hvad svarede Jesus? Sagde han: ’Tag blot imod mig som jeres Herre og Frelser, og I vil blive frelst’? Nej, han sagde: „Kæmp energisk for at komme ind gennem den snævre dør, for mange, siger jeg jer, vil søge at komme ind, men vil ikke være i stand til det.“ — Lukas 13:23, 24.

Undlod Jesus at besvare mandens spørgsmål? Nej, manden spurgte ikke om hvor svært det ville være at blive frelst, men om det kun drejede sig om et lille antal. Jesus lod derfor blot forstå at færre end man måske ville forvente, ville ’kæmpe energisk’ for at modtage denne storslåede velsignelse.

’Dét er ikke hvad jeg har fået at vide,’ indvender nogle læsere måske og henviser til Johannes 3:16, hvor der siges: „For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.“ (Da. aut.) Jo, men hvad er det vi skal tro? At Jesus virkelig har levet? Selvfølgelig. At han er Guds søn? Naturligvis. Og eftersom Jesus i Bibelen omtales som „Lærer“ og „Herre“, må vi selvfølgelig også tro på det han lærte, og adlyde og følge ham. — Johannes 13:13; Mattæus 16:16.

At følge Jesus

Nu er vi fremme ved selve sagens kerne. Mange har nemlig fået at vide at de er „frelst“, men synes ikke at være særlig interesserede i at følge eller adlyde Jesus. En protestantisk præst har endda skrevet: „Selvfølgelig bør vi fortsat have tro på Kristus. Men at påstå at vi absolut fortsat skal eller nødvendigvis må [have tro], findes der overhovedet intet belæg for i Bibelen.“

Det forholder sig faktisk lige modsat. Bibelen omtaler nemlig forskellige umoralske handlinger der er almindelige blandt nogle som tror at de er „frelst“. Til de kristne siger Bibelen om en der fortsat levede et umoralsk liv: „Fjern det onde menneske fra jer selv.“ Gud ønsker bestemt ikke at onde mennesker skal besmitte hans kristne menighed. — 1 Korinther 5:11-13.

Hvad vil det da sige at følge Jesus, og hvordan kan vi gøre dette? Ja, hvad foretog Jesus sig? Levede han et umoralsk liv? Begik han utugt? Var han alkoholiker? Løj han? Var han uærlig i forretningsanliggender? Selvfølgelig ikke. ’Men behøver jeg at gøre mig fri af alle disse ting?’ spørger du måske. Du kan selv finde svaret i Efeserbrevet 4:17 til 5:5. I disse vers siges der ikke noget om at Gud vil tage imod os uanset hvordan vi lever. Nej, der står at vi må være anderledes end folk fra nationerne. De har „mistet al moralsk sans, . . . men sådan har I ikke lært at Messias er . . . I skal aflægge den gamle personlighed som svarer til jeres tidligere adfærd . . . Lad den der stjæler, ikke stjæle mere . . . Lad utugt og urenhed af enhver art eller havesyge end ikke nævnes iblandt jer, sådan som det sømmer sig for hellige . . . For I ved dette og er selv klar over at ingen utugtig eller uren eller havesyg — hvilket vil sige en afgudsdyrker — har nogen arv i Messias’ og Guds rige.“

Kan man sige at vi følger Jesus hvis ikke vi i det mindste prøver på at leve i overensstemmelse med hans eksempel? Skal vi ikke arbejde på at blive bedre til at efterligne Kristus? Sådanne spørgsmål bliver sjældent, om overhovedet nogen sinde, stillet af dem der siger som der står i en religiøs pjece: „Kom til Kristus nu — præcis som du er.“

En af Jesu disciple advarede om at nogle ugudelige mennesker ville ’forvandle vor Guds ufortjente godhed til en undskyldning for skamløshed og fornægte vor eneste Ejer og Herre, Jesus Kristus’. (Judas 4) Hvordan kan man egentlig forvandle Guds barmhjertighed „til en undskyldning for skamløshed“? Ved at tro at Kristi offer dækker overlagte synder som man har tænkt sig at fortsætte med, i stedet for synder som skyldes menneskelig ufuldkommenhed og som man prøver at lægge bag sig. Nej, vi er bestemt ikke enige med en af USA’s bedst kendte evangelister, der sagde at man ikke behøver „at bringe sit liv i orden, holde op med det forkerte eller omvende sig“. — Se som modsætning Apostelgerninger 17:30, Romerbrevet 3:25 og Jakob 5:19, 20.

Tro bevæger til handling

Mange har fået at vide at „troen på Jesus“ blot er noget man oplever én gang, og at vor tro ikke behøver at være så stærk at den får os til at vise lydighed. Men denne opfattelse finder ikke støtte i Bibelen. Jesus sagde ikke at folk der begynder på det kristne livsløb, er blevet frelst. Nej, han sagde: „Den der har holdt ud til enden . . . bliver frelst.“ (Mattæus 10:22) Bibelen sammenligner den kristnes liv med et løb, hvor frelsen først bliver givet som sejrspris ved løbets slutning. Og Bibelen tilskynder: „Løb på en sådan måde at I kan opnå [sejrsprisen].“ — 1 Korinther 9:24.

At „tage imod Kristus“ indbefatter altså langt mere end blot at anerkende de velsignelser der kan opnås gennem Jesu offer. Det kræver lydighed. Apostelen Peter siger at dommen ’begynder med Guds hus’, og tilføjer: „Hvis den begynder med os først, hvad vil enden så blive for dem som ikke er lydige mod Guds gode nyhed?“ (1 Peter 4:17) Vi kan derfor ikke nøjes med at høre og tro. Bibelen siger at vi må „[blive] ordets gørere og ikke blot dets hørere, ellers fører [vi os] selv bag lyset“. — Jakob 1:22.

Jesu eget budskab

Åbenbaringens Bog i Bibelen indeholder budskaber fra Jesus, videregivet af Johannes til syv af de første kristne menigheder. (Åbenbaringen 1:1, 4) I disse menigheder havde man allerede „taget imod“ Jesus. Men var det tilstrækkeligt? Nej. Jesus roste deres gerninger, deres slid og deres udholdenhed, og han omtalte deres kærlighed, tro og tjeneste. Han sagde imidlertid at Djævelen ville prøve dem og at de ville blive belønnet „hver især efter [deres] gerninger“. — Åbenbaringen 2:2, 10, 19, 23.

Jesus beskriver altså en forpligtelse af et langt større omfang end de fleste mennesker er klar over. Mange har jo blot fået at vide at deres frelse er en „afsluttet gerning“ i samme øjeblik de „tager imod“ Jesus ved et religiøst møde. Jesus sagde: „Hvis nogen ønsker at efterfølge mig, så lad ham sige nej til sig selv og tage sin marterpæl op og følge mig til stadighed. For enhver som ønsker at redde sin sjæl vil miste den; men enhver som mister sin sjæl for min skyld vil finde den.“ — Mattæus 16:24, 25.

Sige nej til sig selv? Følge Jesus til stadighed? Det ville kræve en stor indsats. Det ville forandre vores tilværelse. Sagde Jesus virkelig at nogle af os måske endda skulle ’miste vor sjæl’ — eller dø for ham? Ja, det gjorde han, og en sådan tro kommer kun ved at man får kundskab om de storslåede ting der findes i Guds ord. Det sås tydeligt den dag Stefanus blev stenet af religiøse fanatikere, der „ikke [kunne] stå sig imod den visdom og ånd hvormed han talte“. (Apostelgerninger 6:8-12; 7:57-60) Og i vor tid er en sådan tro blevet vist af de hundreder af Jehovas vidner som døde i nazisternes koncentrationslejre og som derved nægtede at gå imod deres bibeloplærte samvittighed.a

Kristen nidkærhed

I modsætning til hvad man hører i nogle kirker eller i religiøse fjernsynsudsendelser, siger Bibelen at vi kan falde fra troen, og vi må derfor hæge om vor kristne tro. Den omtaler nogle kristne som har „forladt den lige vej“. (2 Peter 2:1, 15) Vi må derfor ’blive ved med at arbejde på vores egen frelse med frygt og bæven’. — Filipperne 2:12; 2 Peter 2:20.

Havde de kristne i det første århundrede, de som hørte Jesu og hans apostles lære, samme opfattelse af troen? Ja. De vidste at de måtte gøre noget. Jesus sagde: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, . . . idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ — Mattæus 28:19, 20.

To måneder efter at Jesus havde sagt dette, blev 3000 interesserede døbt på blot én dag. Antallet af troende voksede hurtigt til 5000. De troende oplærte andre. Da de på grund af forfølgelse blev spredt, tjente dette blot til at udbrede deres budskab endnu mere. Bibelen siger at „de der var blevet spredt gik . . . gennem landet og forkyndte ordets gode nyhed“. Det var altså ikke kun nogle få ledere der forkyndte. Cirka 30 år efter kunne apostelen Paulus derfor skrive at den gode nyhed var blevet „forkyndt blandt al skabningen under himmelen“. — Apostelgerninger 2:41; 4:4; 8:4; Kolossenserne 1:23.

Paulus vandt ikke proselytter ved at sige som nogle tv-evangelister gør: ’Tag imod Jesus nu, og du vil være frelst for altid.’ Han nærede heller ikke samme tillid som en amerikansk præst der skrev: „Som teenager, . . . var jeg allerede frelst.“ Mere end 20 år efter at Jesus personligt havde udvalgt Paulus til at bære det kristne budskab ud til folk fra nationerne, skrev denne flittige apostel: „Jeg banker løs på mit legeme og behandler det som en træl, for at jeg, efter at have forkyndt for andre, ikke på en eller anden måde selv skal blive forkastet.“ — 1 Korinther 9:27; Apostelgerninger 9:5, 6, 15.

Frelsen er Guds frie gave. Man kan ikke gøre sig fortjent til den. Ikke desto mindre kræves der en indsats fra vores side. Hvis én tilbyder dig en særlig værdifuld gave, og du end ikke ulejliger dig med at hente den eller tage den med dig, kan din manglende taknemmelighed føre til at giveren tilbyder den til en anden. Hvor værdifuldt er ikke Jesu Kristi livsblod? Det er en fri gave, men vi må virkelig værdsætte denne gave.

Sande kristne er i en frelst tilstand, idet de står i et godkendt forhold til Gud. Som gruppe betragtet er deres frelse sikker. Som enkeltpersoner må de leve op til Guds krav. Vi kan imidlertid svigte, for Jesus sagde: „Hvis nogen ikke forbliver i samhørighed med mig, kastes han ud som en gren og visner.“ — Johannes 15:6.

„Guds ord er levende“

Samtalen der er refereret i indledningen til foregående artikel, fandt sted for knap 60 år siden. Johnny tror stadig at frelsen kun kommer gennem Jesus Kristus, men han har indset at vi må række ud efter den. Han forbliver overbevist om at Bibelen peger på den eneste sikre kilde til håb for menneskeheden, og at vi må undersøge denne vidunderlige bog, blive tilskyndet af den og lade den bevæge os til gerninger der udspringer af kærlighed, tro, venlighed, lydighed og udholdenhed. Han har opdraget sine børn i denne tro, og glæder sig nu over at se dem opdrage deres børn på samme måde. Han ønsker at denne form for tro måtte blive alle til del, og han gør alt hvad han kan for at indgive den i andres hjerte og sind.

Apostelen Paulus blev inspireret til at skrive at „Guds ord er levende og virkende“. (Hebræerne 4:12) Det kan ændre vort liv. Det kan bevæge os til gerninger der udspringer af kærlighed, tro og lydighed. Men vi må gøre mere end blot at „tage imod“ Bibelens budskab. Undersøg den og lad den motivere dit hjerte til handling. Lad dig lede af dens visdom. Over 5.000.000 Jehovas vidner i mere end 230 lande tilbyder villigt og vederlagsfrit hjemmebibelstudier. Skriv til udgiverne af dette blad og se hvad du kan få ud af en sådan undersøgelse af Bibelen. Den tro og åndelige styrke du vil opnå, vil glæde dig.

[Fodnote]

[Ramme på side 7]

Hvorfor ’kæmpe en hård kamp for troen’?

Judas’ Brev i Bibelen henvender sig til „de kaldede . . . bevarede for Jesus Kristus“. Siger skribenten noget om at deres frelse var sikker fordi de havde ’taget imod Jesus’? Nej, Judas sagde at disse kristne skulle ’kæmpe en hård kamp for troen’. Med tre eksempler begrundede han hvorfor de skulle gøre dette. For det første reddede Gud „et folk ud af Ægyptens land“, men mange af dem faldt senere fra. For det andet gjorde selv engle oprør og blev dæmoner. For det tredje ødelagde Gud Sodoma og Gomorra fordi der i disse byer foregik grov kønslig umoralitet. Judas omtaler disse bibelske beretninger som ’advarende eksempler’. Ja, selv troende der er „bevarede for Jesus Kristus“, må passe på ikke at falde fra den sande tro. — Judas 1-7.

[Ramme på side 8]

Hvad er sandt?

Bibelen siger: „Et menneske bliver erklæret retfærdigt ved tro uden lovgerninger.“ Den siger også: „Et menneske bliver erklæret retfærdigt som følge af gerninger, og ikke som følge af tro alene.“ Hvad er sandt? Bliver vi erklæret retfærdige ved tro eller ved gerninger? — Romerne 3:28; Jakob 2:24.

Det bibelske svar er: Både og.

I århundreder krævede den lov som Gud gav gennem Moses at jøderne bragte særlige ofre og bidrag, og at de fejrede højtider samt rettede sig efter visse kostforskrifter og andre krav. Sådanne „lovgerninger“, eller blot „gerninger“, var ikke længere nødvendige efter at Jesus havde bragt det fuldkomne offer. — Romerne 10:4.

Men den kendsgerning at Jesu offer gjorde disse gerninger under Moseloven værdiløse, betyder ikke at vi kan sidde Bibelens vejledning overhørig. Den siger: „Hvor meget mere vil så ikke Messias’ blod . . . rense vor samvittighed fra [de gamle] døde gerninger så vi kan yde hellig tjeneste for den levende Gud?“ — Hebræerne 9:14.

Hvordan kan vi „yde hellig tjeneste for den levende Gud“? Bibelen tilskynder os blandt andet til at bekæmpe kødets gerninger, modstå verdens umoralitet og undgå dens snarer. Den siger: „Kæmp troens gode kamp,“ aflæg „den synd som let omklamrer os“, og „[løb] det væddeløb der ligger foran os, mens vi ufravendt ser hen til vor tros hovedformidler og fuldender, Jesus.“ Og Bibelen opfordrer os til ikke at „blive trætte og give tabt i [vore] sjæle“. — 1 Timoteus 6:12; Hebræerne 12:1-3; Galaterne 5:19-21.

Vi fortjener ikke frelsen ved at gøre disse ting, for intet menneske kan nogen sinde gøre sig fortjent til så vidunderlig en velsignelse. Vi er imidlertid ikke værdige til at modtage denne storslåede gave hvis vi undlader at vise vor kærlighed og lydighed, og hvis vi ikke gør de ting Gud og Kristus ifølge Bibelen ønsker af os. Uden gerninger der viser vor tro, vil vor påstand om at vi følger Jesus falde helt til jorden, for Bibelen siger tydeligt: ’Hvis troen ikke har gerninger, er den i sig selv død.’ — Jakob 2:17.

[Illustration på side 7]

Lær Bibelen at kende — lad den motivere dig