Jesus’ tjeneste i Peræa

Jesus har undervist og helbredt folk i Judæa og Jerusalem. Derefter tager han over på den anden side af Jordanfloden for at undervise fra by til by i Peræa. Han vil dog snart tage tilbage til Jerusalem.

Mens Jesus er i Peræa, er der en mand der spørger: “Herre, er det kun få der bliver frelst?” Manden ved måske at dette er et omdiskuteret emne blandt de religiøse ledere. Jesus skifter fokus fra hvor mange der vil blive frelst, til hvad man må gøre for at blive frelst. “Kæmp energisk for at komme ind gennem den smalle dør,” siger han. Ja, det er nødvendigt at gøre en indsats, at anstrenge sig. Jesus forklarer hvorfor: “Mange vil forsøge at komme ind men vil ikke være i stand til det.” – Lukas 13:23, 24.

For at vise hvor vigtigt det er at gøre en energisk indsats, siger Jesus: “Når husets ejer rejser sig og låser døren, vil I stå udenfor og banke på og sige: ‘Herre, luk op for os.’ ... Men han vil svare: ‘Jeg ved ikke hvem I er. Gå væk fra mig, alle I som gør det der er ondt!’” – Lukas 13:25-27.

Lignelsen viser hvor trist det vil være for en der ankommer sent – tilsyneladende når det er belejligt for ham selv – og opdager at døren er lukket og låst. Han burde være kommet tidligere, selv hvis det var ubelejligt for ham. Sådan er det for mange af dem der kunne have fået gavn af Jesus’ undervisning. De benyttede sig ikke af muligheden for at gøre den sande tilbedelse til det vigtigste i deres liv. De fleste af dem Jesus er blevet sendt til, har ikke accepteret Guds frelsesordning. Jesus siger at de vil “græde og skære tænder” når de er kastet udenfor. Men folk “fra øst og vest og fra nord og syd”, ja, fra alle nationer, vil “ligge til bords i Guds rige”. – Lukas 13:28, 29.

Jesus forklarer: “Nogle af de sidste [eksempelvis ikkejøder og undertrykte jøder] skal være de første, og nogle af de første [religiøse ledere der stolt pointerer at de er Abrahams efterkommere] skal være de sidste.” (Lukas 13:30) Det at nogle der er så utaknemmelige, skal være “de sidste”, betyder at de slet ikke vil blive en del af Guds rige.

Nu kommer der nogle farisæere til Jesus og råder ham: “Tag afsted, rejs væk herfra, for Herodes [Antipas] vil slå dig ihjel.” Måske er det kong Herodes selv der har startet rygtet for at få Jesus til at forlade området. Herodes var involveret i mordet på Johannes Døber, og det kan være at han er bange for at blive indblandet i endnu en profets død. Men Jesus siger til farisæerne: “Gå hen og sig til den ræv: ‘Jeg uddriver dæmoner og helbreder folk i dag og i morgen, og i overmorgen er jeg færdig.’” (Lukas 13:31, 32) Ved at kalde Herodes en “ræv” hentyder Jesus måske til hvor snu ræve kan være. Men Jesus vil ikke lade sig manipulere eller styre af Herodes eller nogen anden. Han vil udføre den opgave hans Far har givet ham, og han vil følge Guds tidsplan, ikke noget menneskes.

Jesus fortsætter sin rejse mod Jerusalem fordi, som han siger, “det er utænkeligt at en profet skulle blive slået ihjel andre steder end i Jerusalem”. (Lukas 13:33) Ingen af bibelprofetierne taler om at det er i den by Messias skal dø, så hvorfor siger Jesus at det er der han skal dræbes? Fordi Jerusalem er hovedstaden hvor den jødiske højesteret, Sanhedrinet, med dens 71 medlemmer befinder sig, og hvor de der bliver beskyldt for at være falske profeter, bliver stillet for retten. Desuden er det også i Jerusalem at dyreofrene bliver bragt. Jesus forstår derfor at det er dér han bør dø.

“Jerusalem, Jerusalem, der dræber profeterne og stener dem der er sendt til dig,” siger Jesus sukkende, “hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn som en høne samler sit kuld af kyllinger under vingerne! Men I ville ikke. Se! Jeres hus bliver overladt til jer selv.” (Lukas 13:34, 35) Nationen forkaster Guds Søn og må tage konsekvenserne!

Inden Jesus når til Jerusalem, inviterer en af farisæernes ledere ham til et måltid i sit hjem på sabbatten. De der er inviteret, holder skarpt øje med Jesus for at se hvad han vil gøre ved en mand der lider af alvorlige ødemer (ophobning af væske, ofte i benene og fødderne). Jesus spørger farisæerne og de lovkyndige: “Er det tilladt at helbrede på sabbatten, eller er det ikke?” – Lukas 14:3.

Ingen svarer. Jesus helbreder manden og spørger dem så: “Hvem af jer vil ikke straks trække sin søn eller okse op hvis en af dem falder i en brønd på sabbatten?” (Lukas 14:5) Igen har de ikke noget at sige til hans fornuftige ræsonnement.