Har du beregnet omkostningerne?
„HVAD! Siger du nej til sådan et godt tilbud?“ Den tilsynsførende troede ikke at hun havde hørt rigtigt. Hendes underordnede medarbejder, en kvinde der var respekteret for sin dygtighed og gode opførsel, havde netop sagt nej tak til firmaets tilbud om kvit og frit at komme til udlandet og studere i to år. Hvorfor havde hun det?
Fordi det, som kvinden sagde, ville være ensbetydende med at hun i to år ville være borte fra sin mand og sine to børn. Hun ville komme til at savne dem grænseløst. Men hvad der vejede endnu tungere var at hun ville forsømme sine gudgivne pligter som hustru og moder. De følelsesmæssige og åndelige omkostninger ville være alt for store. Efter at have beregnet omkostningerne besluttede hun derfor at afslå tilbudet.
Hvad ville du have gjort hvis du havde været i hendes sted? Det er helt sikkert at ikke alle ville have været enige med denne kristne kvinde i hendes beslutning. Nogle, som for eksempel hendes kolleger, har sikkert følt at hun forspildte en enestående mulighed for at gøre karriere. Andre ville måske endog beskylde hende for ikke at tænke på sin families fremtid, for når alt kom til alt ville de to år gå hurtigt. Hendes beslutning var dog hverken impulsiv eller sentimental. Den var truffet efter moden overvejelse og med principper i tanke som kunne berøre hendes fremtid. Hvilke?
Ikke kun sund fornuft
Det viseste menneske der nogen sinde har levet på jorden, Jesus Kristus, gav i en af sine lignelser en god vejledning i den forbindelse. „Hvem af jer som ønsker at bygge et tårn, sætter sig ikke først ned og beregner omkostningerne for at se om han har nok til at gøre det færdigt?“ spurgte Jesus. „Ellers får han måske lagt grunden men kan ikke fuldføre det, og alle der ser det begynder måske at gøre nar af ham idet de siger: ’Denne mand begyndte at bygge men kunne ikke fuldføre det.’“ — Lukas 14:28-30.
Enhver ved at det er sund fornuft at beregne omkostningerne før man træffer en vigtig beslutning. Hvis én for eksempel vil købe et hus, skriver han ikke bare slutsedlen under uden at få at vide hvad huset koster og sikre sig at han er i stand til at overholde sine økonomiske forpligtelser. Det er sund fornuft at beregne omkostningerne før man begynder på et forehavende.
Men hvad var pointen i Jesu lignelse? Lige før han begyndte at fortælle den, sagde han: „Enhver som ikke bærer sin marterpæl og følger efter mig, kan ikke være min discipel.“ (Lukas 14:27) Sammenhængen viser således at Jesus ikke blot gav et fornuftigt råd om dagliglivets gøremål. Nej, han talte om at beregne omkostningerne ved at blive en af hans disciple.
Gennem denne lignelse understregede Jesus at det er nødvendigt at gøre forandringer og bringe ofre hvis man skal være en discipel af ham. Hvorfor? Fordi den tingenes ordning vi lever i, er materialistisk og selvcentreret. De fleste mennesker er først og fremmest optaget af at tilfredsstille deres kødelige ønsker, og viser kun lidt eller slet ingen interesse for deres åndelige behov og deres forhold til Gud. (2 Timoteus 3:1-4) Denne indstilling eller ånd er imidlertid i direkte modstrid med det eksempel Jesus Kristus viste: „Menneskesønnen [er] ikke . . . kommet for at lade sig betjene men for at tjene og give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange.“ Han understregede vigtigheden af at sætte det åndelige højere end det materielle, med ordene: „Det er ånden der er livgivende; kødet gavner slet intet.“ — Mattæus 20:28; Johannes 6:63.
Da Jesus rådgav dem der ønskede at blive hans disciple, talte han altså først og fremmest om de åndelige værdier, ikke de materielle. Hvad er vigtigst for en Jesu discipel: de materielle fordele som verden kan tilbyde, eller de åndelige som discipelgerningen fører med sig? Det svarer Jesus på idet han som slutning på denne og den efterfølgende lignelse konkluderer: „Således kan givetvis ingen af jer som ikke siger farvel til alt hvad han har, være min discipel.“ (Lukas 14:33) Spørgsmålet er om den der ønsker at blive Jesu discipel er villig og parat til at bringe et sådant offer, eller om prisen er for høj.
Et afbalanceret syn på det materielle
Selv om materielle ting tilsyneladende kan bringe fordele som er mere iøjnefaldende og kan opnås her og nu, er de fordele man kan høste ved at beskæftige sig med åndelige ting, langt mere varige og tilfredsstillende. Jesus gav denne opfordring: „Hold op med at samle jer værdier her på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. I skal hellere samle jer værdier i himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler.“ (Mattæus 6:19, 20) I vor tid har inflation, kursfald, bankkrak og lignende ruineret mange som udelukkende har sat deres lid til materielle rigdomme. Men Paulus tilskynder os til at ’holde vort blik rettet, ikke mod de synlige ting, men mod de usynlige. For de synlige er midlertidige, men de usynlige er evige.’ (2 Korinther 4:18) Hvordan kan vi gøre det?
Det kan vi ved at efterligne vort store forbillede og eksempel, Jesus Kristus. Da han var på jorden levede han dog ikke som asket, hvilket ses af at han til tider tog del i bryllupper og festmåltider. Men han satte tydeligvis det åndelige højest. Da han ønskede at gøre sin Faders vilje, var han parat til at give afkald på det man normalt betragtede som nødvendigheder. Ved en lejlighed sagde han: „Ræve har huler og himmelens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke noget sted hvor han kan hvile sit hoved.“ (Lukas 9:58) Han anså dét at gøre sin Faders vilje for så betydningsfuldt og glædebringende at han oprigtigt kunne sige: „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning.“ — Johannes 4:34.
Jesus viste hvilke værdier han satte højest da han modstod Satans fristelser. Djævelen prøvede at få Jesus til at bruge sin gudgivne magt til egen fordel, til at tilfredsstille sine fysiske behov og opnå verdslig anseelse og popularitet. Men Jesus vidste udmærket at disse tilsyneladende fordele kun kunne opnås til en meget høj pris — tabet af Guds godkendelse — en pris han ikke ville betale. Da han satte sit gode forhold til sin Fader over alt andet, afviste han utvetydigt og uden tøven Satans tilbud. — Mattæus 4:1-10.
Som Kristi disciple ønsker vi naturligvis at have det samme syn på værdier som vor Lærer og Mester. I den nuværende tingenes ordning, der beherskes af Satan, er der mange ting som synes fordelagtige men som i realiteten kan være ødelæggende for vort forhold til Gud. Det gælder for eksempel den konstante stræben efter en højere plads på den sociale rangstige, eventuelt via en højere uddannelse, dét at komme sammen med en ikketroende, eller måske dét at engagere sig i tvivlsomme forretningsforetagender — hvilket alt sammen kan føre til at man mister troen og til sidst Jehovas gunst. Vi må derfor omhyggeligt beregne omkostningerne når vi stilles over for sådanne fristelser.
Sand visdom er et værn
For nogle få år siden fik en ung kristen mand i en af Det Fjerne Østens storbyer mulighed for at komme til udlandet for at studere videre. Skønt han allerede havde en udmærket verdslig uddannelse og et vellønnet job, følte han ikke at dette var tilstrækkeligt; han ville forbedre sin lod i livet. Hans medkristne prøvede at ræsonnere med ham i overensstemmelse med de bibelske principper vi lige har beskrevet, men han var ubøjelig og førte sin plan ud i livet. Skønt han til at begynde med prøvede at holde fast ved sin tro, mistede han gradvist sin værdsættelse af sandheden ud fra Bibelen og begyndte at tvivle. I løbet af bare et år eller deromkring mistede han sin tro fuldstændigt og betegnede sig selv som agnostiker. Den højere uddannelse han havde fået gav ham selvfølgelig en vis tilfredsstillelse. Men hvilken høj pris at betale for at opnå en midlertidig ære — tabet af troen og faren for at miste det evige liv! — 1 Timoteus 1:19.
På den anden side høster de der nægter at sætte deres forhold til Jehova Gud på spil, mange velsignelser fra hans hånd.
Således forholder det sig med en ung mand som ejede et firma for bygningsrenovering i den samme by som ovenfor omtalt. Kun nogle få måneder efter at han var begyndt at studere Bibelen sammen med Jehovas vidner, fik han et fristende tilbud: Et renoveringsjob til omkring 200.000 kroner. Det ville imidlertid betyde at han måtte omgå byggevedtægterne og bryde regulativerne ved at foretage nogle ulovlige bygningsændringer. Da han vidste at kristne må holde loven, forstod han at han kunne miste Guds godkendelse hvis han gik ind på at udføre dette arbejde. (Romerne 13:1, 2) Efter omhyggeligt at have overvejet sagen afslog han at påtage sig det. Og resultatet? Denne beslutning, der var et udslag af hans tro, viste sig at blive et vendepunkt i hans åndelige udvikling. Inden for et år nåede han frem til indvielse og dåb. Han solgte sin forretning og fik et arbejde som tillod ham at bruge meget mere tid på åndelige ting. Han tjener nu Jehova med glæde og iver.
Begge disse unge mænd havde beregnet omkostningerne. Hvad var det da der fik dem til at vælge forskelligt? Gudgiven visdom. Hvordan skal det forstås? Visdom er evnen til at bruge sin kundskab på en måde som må formodes at medføre varige goder; har man gudgiven visdom bruger man sin kundskab i overensstemmelse med Guds hensigt. Skønt begge de unge mænd havde et vist mål af bibelkundskab, anvendte de den på en måde der førte til forskellige resultater. Ordsprogenes Bog siger: „Når der kommer visdom i dit hjerte, og kundskab bliver liflig for din sjæl, vil evnen til at tænke holde vagt over dig, dømmekraft værne dig, for at udfri dig fra den onde vej.“ — Ordsprogene 2:10-12.
Guds ord, Bibelen, er kilden til sand visdom. Heri kan man altid hente hjælp og vejledning når man skal træffe vigtige beslutninger. Frem for at være klog i egne øjne bør man følge Jehovas formaning: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“ (Ordsprogene 3:5, 6) Vi må være ydmyge og lærvillige og undgå den selviske og uafhængige ånd som er så almindelig i vore dages verden.
Nej, vi kan ikke undgå at høste som vi har sået, og det er kun ret og rimeligt at vi må bære konsekvenserne af de beslutninger og valg vi træffer. (Galaterne 6:7, 8) Vi må derfor beregne omkostningerne hver eneste gang vi skal træffe en beslutning. Ingen tilsyneladende fordel må berøve os vor åndelighed eller vort forhold til Jehova Gud. Vi må bede om visdom og dømmekraft, så vi kan træffe de rette beslutninger, for de beslutninger vi træffer kan betyde forskellen mellem liv og død — for evigt! — Jævnfør Femte Mosebog 30:19, 20!
[Illustration på side 28]
Hvad sætter han først i livet — åndelige gøremål eller en verdslig karriere?