15-17. (a) Hvordan reagerede faderen da han så sin søn? (b) Hvad betød det at faderen gav sin søn en smuk klædning, en ring og sandaler på fødderne? (c) Hvad viste faderen ved at han holdt en fest?

¹⁵ „Mens han endnu var langt borte fik hans fader øje på ham og fik inderligt ondt af ham, og han løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham ømt. Så sagde sønnen til ham: ’Fader, jeg har syndet imod himmelen og imod dig. Jeg er ikke længere værd at kaldes din søn. Gør mig til en af dine daglejere.’ Men faderen sagde til sine trælle: ’Hurtigt! hent en lang klædning frem, den bedste, og giv ham den på, og sæt en ring på hans hånd og giv ham sandaler på fødderne. Og kom med fedekalven, slagt den og lad os spise og være glade, for min søn her var død og er kommet til live igen; han var blevet væk og er fundet.’ Og de begyndte at være glade.“ — Lukas 15:20-24.

¹⁷ Da faderen nåede hen til sønnen, faldt han ham om halsen og kyssede ham ømt. Derpå befalede han sine trælle at give sønnen en lang klædning, en ring og sandaler på fødderne. Han blev ikke iført hverdagstøj, men „den bedste“ klædning, måske en smukt broderet dragt af den slags som æresgæster fik på. Slaver gik normalt ikke med ring eller sandaler, så faderen har villet markere at han bød sin søn velkommen tilbage som fuldgyldigt medlem af familien. Men faderen gjorde endnu mere. Han holdt en fest for at fejre sønnens hjemkomst. Han tilgav ikke vrangvilligt eller fordi han ikke kunne være andet bekendt. Nej, han ønskede at tilgive og gjorde det med glæde.