De blev belønnet for at vandre udadleligt

JEHOVA velsigner og belønner sine trofaste tjenere. Det kan godt være at der går nogen tid inden de kan se hvad Guds hensigt er, men det er en stor glæde når de erfarer hans velsignelse!

Det var for eksempel tilfældet for omkring to tusind år siden i forbindelse med den jødiske præst Zakarias og hans hustru, Elisabet, der begge var af Arons slægt. Gud havde lovet at velsigne israelitterne med afkom hvis de tjente ham trofast. Han sagde at børn er en belønning. (3 Mosebog 26:9; Salme 127:3) Zakarias og Elisabet var imidlertid barnløse og begge godt oppe i årene. — Lukas 1:1-7.

Bibelen siger at Zakarias og Elisabet „begge [var] retfærdige for Gud, idet de vandrede udadleligt, i overensstemmelse med alle Jehovas bud og lovbestemmelser“. (Lukas 1:6) De elskede Gud så højt at det ikke var nogen byrde for dem at følge en retfærdig kurs og holde hans bud. — 1 Johannes 5:3.

Uventede velsignelser

Lad os i tankerne gå tilbage til sidst på foråret eller først på sommeren år 3 f.v.t. Herodes den Store er konge over Judæa. En dag går præsten Zakarias ind i Det Hellige i templet i Jerusalem. Mens folket er samlet uden for helligdommen i bøn, brænder han røgelse på guldalteret. Dette blev sikkert betragtet som den mest ærefulde del af den daglige tjeneste og fandt sted efter at offeret var blevet bragt. Sandsynligvis ville en præst i almindelighed kun få denne ære én gang i sit liv.

Zakarias kan ikke tro sine egne øjne. Jehovas engel står ved højre side af røgelsesalteret! Den aldrende præst bliver stærkt foruroliget og gribes af frygt. Men engelen siger: „Vær ikke bange, Zakarias, for din bøn er blevet velvilligt hørt, og din hustru Elisabet skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Johannes.“ Ja, Jehova har hørt Elisabets og Zakarias’ inderlige bønner. — Lukas 1:8-13.

Engelen tilføjer: „Og du vil få glæde, ja stor glæde, og mange vil frydes over hans fødsel, for han skal være stor i Jehovas øjne. Men vin og stærk drik må han ikke drikke, og lige fra sin moders liv vil han være fyldt med hellig ånd.“ Johannes skulle hele sit liv være nasiræer, fyldt med Guds hellige ånd. Engelen fortsætter: „Mange af Israels sønner vil han vende om til Jehova, deres Gud. Og han vil gå foran ham med Elias’ ånd og kraft, for at vende fædres hjerter om til børn og ulydige til retfærdiges praktiske visdom, for at gøre et beredt folk klar til Jehova.“ — Lukas 1:14-17.

Zakarias spørger: „Hvordan kan jeg være sikker på dette? Jeg er jo gammel og min hustru er godt oppe i årene.“ Engelen svarer: „Jeg er Gabriel, som står lige foran Gud, og jeg er blevet udsendt for at tale med dig og forkynde dig den gode nyhed om disse ting. Og se, du vil blive stum og ude af stand til at tale indtil den dag disse ting sker, fordi du ikke troede mine ord, som vil blive opfyldt til deres fastsatte tid.“ Da Zakarias kommer ud af helligdommen kan han ikke tale, og folket er klar over at han har haft et overnaturligt syn. Han kan kun meddele sig ved at gøre fagter og gestikulere. Da hans dage med offentlig tjeneste er gået, tager han hjem. — Lukas 1:18-23.

Grund til glæde

Som lovet får Elisabet snart grund til at glæde sig. Hun bliver gravid, og fjerner derved skændselen ved at være ufrugtbar. Hendes slægtning Maria får også grund til glæde eftersom den samme engel, Gabriel, siger til hende: „Se, du skal undfange i dit moderliv og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal være stor og skal kaldes den Højestes søn, og Jehova Gud vil give ham hans fader Davids trone.“ Maria er villig til at være „Jehovas trælkvinde“. — Lukas 1:24-38.

Maria skynder sig at tage af sted til Zakarias og Elisabets hjem i en by i Judæas bjergland. Ved lyden af Marias hilsen springer fosteret i Elisabets liv. Fyldt med Guds hellige ånd udstøder Elisabet et højt råb, og siger: „Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet er dit livs frugt! Hvordan kan det nu være at dette privilegium er blevet mit, at min Herres moder kommer til mig? For se, da lyden af din hilsen nåede mine ører, sprang fosteret i mit liv af stor glæde. Og lykkelig er hun som troede, for alt hvad der er sagt hende fra Jehova vil gå i opfyldelse.“ Maria er dybt taknemmelig, og bliver hos Elisabet i omkring tre måneder. — Lukas 1:39-56.

Johannes bliver født

Da tiden er inde føder den aldrende Elisabet en søn. På ottendedagen bliver barnet omskåret. Slægtninge synes at drengen skal hedde Zakarias, men Elisabet siger: „Nej, nej! han skal hedde Johannes.“ Er hendes mand, der stadig er stum, enig med hende? På en tavle skriver han: „Johannes er hans navn.“ Øjeblikkelig løsnes Zakarias’ tunge og han begynder at tale idet han velsigner Jehova. — Lukas 1:57-66.

Fyldt med hellig ånd profeterer den lykkelige præst. Han taler som om den lovede Befrier — frelsens horn i Davids hus — allerede er blevet oprejst i overensstemmelse med Abrahamspagtens løfte om et afkom der skulle blive til velsignelse for alle nationerne. (1 Mosebog 22:15-18) Som Messias’ forløber vil Zakarias’ egen søn, der er født ved et mirakel, ’gå foran Jehova og give folk kundskab om frelsen’. Som årene går vokser Johannes og styrkes i ånden. — Lukas 1:67-80.

Rigt belønnet

Zakarias og Elisabet er gode eksempler i tro og tålmodighed. De tjente Jehova trofast til trods for at de måtte vente på Gud og at deres største velsignelse først kom da de var godt oppe i årene.

Men hvilke fantastiske velsignelser fik Elisabet og Zakarias ikke del i! Under Guds ånds ledelse profeterede de begge. De fik den forret at blive forældre til og opdrager af Messias’ forløber, Johannes Døber. Derudover betragtede Gud dem som retfærdige. På samme måde kan de der i dag følger en gudfrygtig kurs, komme til at stå retfærdige ind for Gud og modtage mange velsignelser hvis de vandrer udadleligt i overensstemmelse med Jehovas bud.