Hvad vi kan lære af Lukasevangeliet

JEHOVAS søn, Jesus Kristus, er kendt for sin store medfølelse med andre. Det er derfor meget passende at Lukas netop lægger vægt på egenskaberne medfølelse og barmhjertighed i sit evangelium. Hans opmuntrende beretning om Jesu liv på jorden var rettet til både jøder og ikkejøder.

Visse træk ved dette evangelium viser at det er skrevet af en veluddannet mand. Det har for eksempel en klassisk indledning og et omfattende ordforråd. Dette stemmer med at Lukas var en veluddannet mand, nemlig læge. (Kolossenserne 4:14) Skønt han først blev troende efter Jesu død, ledsagede han Paulus til Jerusalem efter dennes tredje missionsrejse. Efter Paulus’ arrestation i Jerusalem og under hans senere fængselsophold i Cæsarea havde denne omhyggelige forsker derfor mulighed for at samle stof ved at tale med øjenvidner og rådføre sig med offentlige optegnelser. (1:1-4; 3:1, 2) Evangeliet er muligvis skrevet i Cæsarea på et tidspunkt under apostelens to år lange fængselsophold i byen (cirka 56-58 e.v.t.).

Nogle særtræk

Mindst seks af Jesu mirakler omtales kun i Lukasevangeliet. Det drejer sig om den mirakuløse fiskefangst (5:1-6), opvækkelsen af enkens søn fra Nain (7:11-15), helbredelsen af en krumbøjet kvinde (13:11-13), af en mand der led af vattersot (14:1-4), af ti spedalske (17:12-14) og af ypperstepræstens træls øre. — 22:50, 51.

Nogle af Jesu billedtaler forekommer også kun i Lukasevangeliet. Det gælder de to skyldnere (7:41-47), den barmhjertige samaritaner (10:30-35), det golde figentræ (13:6-9), det store aftensmåltid (14:16-24), den fortabte søn (15:11-32), den rige mand og Lazarus (16:19-31), og enken og den uretfærdige dommer. — 18:1-8.

Rørende begivenheder

Lægen Lukas viste omsorg for kvinder, børn og ældre. Kun han omtaler Elisabets ufrugtbarhed, hendes undfangelse og Johannes’ fødsel. Kun hans evangelium oplyser at engelen Gabriel viste sig for Maria. Lukas nævner også at fosteret sprang i Elisabets moderliv da Maria talte til hende. Kun han beretter at Jesus blev omskåret og derefter fremstillet i templet, hvor han blev set af Simeon og Anna, der begge var gamle. Vor viden om Jesu og Johannes Døbers barndom skyldes også Lukasevangeliet. — 1:1–2:52.

I sin beretning om den sørgende enke i Nain der havde mistet sin eneste søn i døden, nævner Lukas at Jesus fik „inderligt ondt af hende“ og derefter gav den unge mand livet igen. (7:11-15) En anden beretning der også kun findes i Lukasevangeliet, drejer sig om overskatteopkræveren Zakæus. Han var ikke særlig høj og klatrede derfor op i et træ for at se Jesus. Til hans store overraskelse sagde Jesus at han gerne ville være gæst i hans hus! Lukas viser at besøget var til stor velsignelse for den glade vært. — 19:1-10.

Fra en læges pen

Evangeliet indeholder mange lægeudtryk, eller ord som Lukas anvender i lægelig betydning, og det er udtryk som ingen af De Kristne Græske Skrifters andre skribenter bruger på samme måde (hvis de overhovedet bruger dem). Men man kan naturligvis forvente medicinske udtryk fra en læges pen.

For eksempel nævner kun Lukas at Peters svigermoder havde „høj feber“. (4:38) Han beskriver også en mand som „fuld af spedalskhed“. (5:12) De andre evangelieskribenter nævner blot at manden var spedalsk, men lægen Lukas gør opmærksom på at hans sygdom havde nået et fremskredent stadium.

Indsigt i skik og brug

Lukas skriver at Maria efter Jesu fødsel „svøbte ham i bind“. (2:7) Det var skik og brug at nyfødte blev vasket og derefter gnedet med salt, måske for at huden kunne blive tør og fast. Så blev barnet svøbt i bind, tøjstrimler, næsten som en mumie. Bindene holdt kroppen rank og varm, og ved at føre dem under hagen og over hovedet har man måske trænet barnet til at trække vejret gennem næsen. I en beretning fra det 19. århundrede om lignende skikke fortæller en der besøgte Betlehem: „Jeg tog det lille væsen i mine arme. Hans krop var stiv og ubøjelig, så stramt var han svøbt i hvidt og purpurfarvet lærred. Han kunne hverken røre hænder eller fødder, og hans hoved var svøbt i et lille, blødt, rødt stykke, der gik under hans hage og lå i små læg hen over hans pande.“

Lukasevangeliet giver os også indsigt i det første århundredes begravelsesskikke. Jesus befandt sig nær Nains byport da han så „en død [blive] båret ud, en moders enestefødte søn“, og „en anselig folkemængde fra byen var sammen med hende“. (7:11, 12) De døde blev som regel begravet uden for byen, og den afdødes venner fulgte med til graven. Liget lå på en båre der muligvis var flettet af vidjer, med stænger der stak frem fra hjørnerne så fire mænd kunne bære den på skuldrene til begravelsespladsen.

I en anden af Jesu billedtaler som Lukas har gengivet, fortalte Jesus om en mand der blev overfaldet af røvere. En barmhjertig samaritaner „gød olie og vin på hans sår og forbandt dem“. (10:34) Dette var den almindelige måde at behandle sår på. Olivenolien virkede lindrende. (Esajas 1:6) Hvilket formål tjente vinen? The Journal of the American Medical Association skriver: „Vin [var] en vigtig medicin i Grækenland. . . . Hippokrates fra Kos (460-370 f. Kr.) . . . anvendte vin i stor udstrækning. Han ordinerede det som bestanddel i sårforbinding, som kølende middel ved feber, som afføringsmiddel og som urindrivende middel.“ I Jesu billedtale sigtes der til vinens antiseptiske og desinficerende virkning, og til at olivenolie fremmer sårheling. Men det vi skal lægge mærke til i billedtalen er naturligvis at næstekærlige mennesker handler barmhjertigt mod andre. Det bør vi også gøre. — 10:36, 37.

Lektioner i ydmyghed

Kun Lukas fortæller om en billedtale som Jesus fremholdt da han så nogle gæster vælge de mest fremtrædende pladser ved et måltid. Ved festmåltider lå gæsterne på løjbænke der stod på tre sider af et bord. De der serverede havde adgang til bordet fra den fjerde side. De spisende lå med hovedet mod bordet, hvilende på venstre albue, og tog maden med højre hånd. Da der som regel lå tre på hver løjbænk, kunne man enten have den forreste, den mellemste eller den bagerste plads. Den der havde den bagerste plads på den tredje eller laveste løjbænk, havde den nederste plads ved måltidet. Jesus sagde: ’Når du bliver indbudt til en fest skal du gå hen og lægge dig på den nederste plads, så manden der har indbudt dig vil sige til dig: „Ven, ryk højere op.“ Så bliver det til ære for dig for øjnene af alle som ligger til bords sammen med dig.’ (14:7-10) Ja, lad os ydmygt agte andre højere end os selv. Da Jesus forklarede denne billedtale sagde han: „Enhver der ophøjer sig selv vil blive ydmyget, og den der ydmyger sig selv vil blive ophøjet.“ — 14:11.

En anden af Jesu billedtaler der også betoner ydmyghed og kun er omtalt i Lukasevangeliet, er billedtalen om en skatteopkræver og en farisæer der bad i templet. Farisæeren sagde blandt andet: „Jeg faster to gange om ugen.“ (18:9-14) Loven krævede kun at man fastede én gang om året. (3 Mosebog 16:29) Men farisæerne overdrev fasten. Han der omtales i billedtalen fastede på den anden dag i ugen fordi det mentes at være den dag da Moses gik op på Sinaj Bjerg, hvor han modtog Vidnesbyrdets to tavler. Moses siges at være steget ned fra bjerget på den femte dag i ugen, hvorfor farisæerne også fastede på denne dag. (2 Mosebog 31:18; 32:15-20) Farisæeren omtalte sin hyppige faste for at vise hvor from han var. Men denne billedtale bør tilskynde os til at være ydmyge og ikke selvretfærdige.

Alt dette viser at Lukasevangeliet er enestående og lærerigt. Beretningerne i dette evangelium fortæller os om nogle rørende begivenheder i Jesu liv på jorden. Vi har også stort udbytte af baggrundsoplysningerne om visse skikke. Men det er især til gavn for os at efterleve de lektioner i barmhjertighed og ydmyghed vi får i dette evangelium som er skrevet af Lukas, den elskede læge.