KAMEL

[hebr.: gamalʹ; beʹkhær, „ung kamelhingst“ (Es 60:6); bikhrahʹ, „ung kamelhoppe“ (Jer 2:23); kirkarōthʹ, „hurtige hunkameler“ (Es 66:20); gr.: kaʹmēlos].

Et pattedyr der længe har tjent mennesket som last- og ridedyr, især i ørkenegne. Der findes to kamelarter, den baktriske eller topuklede kamel (Camelus bactrianus) og den arabiske eller enpuklede kamel (Camelus dromedarius), også kaldet dromedaren. Den baktriske kamel er større og kraftigere og kan bære tungere byrder end dromedaren. Man mener at det er den arabiske kamel, dromedaren, der tænkes på i Bibelen.

De egenskaber der kendetegner kamelen, gør den specielt egnet til at leve i ørken- og steppeegne, hvor den udfylder samme plads som hesten og æselet i andre lande. Det tykke hårlag beskytter den mod ørkenens hede. De lange, spalteformede næsebor kan lukkes, en nyttig forholdsregel mod det fygende sand. Tunge øjenlåg og lange øjenvipper beskytter øjnene under sandstorme. Fødderne er forsynede med et tykt hudlag og har form som puder, der gør kamelen specielt egnet til at færdes på det bløde og eftergivende sand. Hornagtige fortykkelser på bryst og knæ beskytter dyret når det ligger ned. Disse fortykkelser er til stede allerede ved fødselen. Dens stærke tænder sætter den i stand til at tygge næsten hvad som helst. Den kræver kun lidt foder og kan ernære sig af de almindeligt forekommende ørkenplanter, hvilket gør den ganske økonomisk i brug.

Kamelens pukkel fungerer som et transportabelt fødedepot. Her opbevares det meste af dens fødereserve i form af fedt, som den kan tære på i tider hvor føden er knap. Hvis den må tære på den i lang tid, vil huden omkring pukkelen, i stedet for at blive stående oprejst, falde ned og hænge som en tom pose på den ene side af rygraden. I gamle dage anbragte man lasten på kamelernes pukler, ligesom man også gør i dag. (Es 30:6) I Bibelen nævnes „kvindens kamelsadelkurv“, der sikkert også blev anbragt på pukkelen. — 1Mo 31:34.

Ifølge almindelig folketro oplagrer kamelen vand i sin pukkel, men dette er ikke tilfældet. Man mener nu at kamelens evne til at klare sig i lang tid uden vand skyldes at den er i stand til at tilbageholde en stor del af det vand den drikker. Næsens udformning er en hjælp i denne henseende, for den gør det muligt for kamelen at mindske koncentrationen af vanddamp i udåndingsluften. Kamelen kan tåle at miste en vandmængde der svarer til 25 procent af dens vægt, hvorimod mennesker kun kan tåle at miste 12 procent. Den mister ikke vand ved svedafsondring så hurtigt som andre skabninger, for dens legemstemperatur kan variere med 6° C uden mærkbar virkning på den. Blodvæsken holder sig konstant, selv når kamelen må undvære vand i mange dage. Kamelen kan også erstatte den tabte kropsvægt, idet den kan drikke helt op til 135 l vand på ti minutter.

Den fart en kamel kan skyde, er i nogle tilfælde forbløffende. I 1 Samuel 30:17 hentydes der til kamelens hurtighed. Kun de 400 unge mænd som red på kameler, undslap da David forfulgte og faldt over de amalekitter der havde gjort indfald i hans lejr.

Ifølge Moseloven var kamelen et urent dyr, og israelitterne kunne derfor ikke bruge den til føde. (3Mo 11:4; 5Mo 14:7) Men man vævede klædninger af kamelhår. Johannes Døber bar en sådan klædning. (Mt 3:4; Mr 1:6) Også i dag væves der stof af kamelhår til beklædning.

Brugt fra de tidligste tider. Kamelen nævnes første gang i Bibelen i forbindelse med Abrahams ophold i Ægypten, hvor han erhvervede sig nogle af disse lastdyr. (1Mo 12:16) Da Abraham sendte sin trofaste tjener til Mesopotamien for at hente en hustru til Isak, fik tjeneren ti kameler med der var lastet med alle slags gaver. (1Mo 24:10) Josef blev af sine halvbrødre solgt til en karavane af ismaelitter der med deres kameler var på vej til Ægypten. — 1Mo 37:25-28.

Der siges om Job at han „var større end alle Østens sønner“. Hans materielle ejendele indbefattede 3000 kameler, og efter prøven på hans uangribelighed velsignede Jehova ham så meget at han til sidst havde 6000 kameler og mange andre husdyr. — Job 1:3; 42:12.

Ligesom de andre dyr i Ægypten led også kamelerne under de plager som Gud lod komme over Faraos rige. (2Mo 9:3, 10, 25; 12:29) Skønt det ikke fremgår af Bibelen, er det sandsynligt at israelitterne havde kameler med sig på ørkenvandringen.

Første gang kameler omtales efter at israelitterne havde bosat sig i det forjættede land, er i forbindelse med invaderende styrker der anvendte kameler. Da midjanitiske horder og ’deres kameler uden tal’ spredtes over landet og udplyndrede det, befandt Guds folk sig i en kritisk situation. (Dom 6:5; 7:12) Undertiden besejrede israelitterne med Jehovas hjælp deres fjender og bortførte et uhyre antal kameler; ved én lejlighed 50.000. — 1Kr 5:21; 2Kr 14:15.

Dengang David var erklæret fredløs af Saul, kæmpede han og hans mænd mod gesjuritterne, girzitterne og amalekitterne. Han slog alle mænd og kvinder ihjel, men tog husdyr, deriblandt kameler, som bytte. (1Sa 27:8, 9) I Davids regeringstid havde en særlig tjener, Obil, ansvar for kamelerne. (1Kr 27:30) Dronningen af Saba bragte Salomon gaver der blev båret af kameler, og Ben-Hadad II af Aram sendte 40 kamelladninger gaver til profeten Elisa. — 1Kg 10:1, 2; 2Kg 8:9.

I en profeti om Babylons fald skildrede profeten Esajas de erobrende hære symbolsk ved blandt andet „en stridsvogn med kameler“. (Es 21:7) Ifølge den græske historiker Herodot (I, 80) gjorde Kyros virkelig brug af kameler på sine felttog. I Ezekiel 25:5, hvor den kommende ødelæggelse af ammonitternes hovedstad Rabba beskrives, siges der at byen ville blive ’gjort til græsgang for kameler’. Det troløse Israel, der begik utugt ved at have urette forbindelser med dets hedenske nabolande, blev sammenlignet med en ung kamelhoppe der i parringstiden løb formålsløst hid og did. — Jer 2:23, 24.

Zakarias forudsagde at en plage som mindede om den der ramte Ægyptens husdyr, ville komme over kamelerne og andre husdyr i de nationer der kæmpede mod Jehovas folk på jorden. (Zak 14:12, 15) Efter at jøderne var vendt hjem fra landflygtigheden, ville landet blive som dækket af „en vældig flok af kameler“ der kom belæssede med gaver. Kameler er også nævnt blandt de lastdyr der bringer Guds tjeneres brødre til Jerusalem fra alle nationerne „som en gave til Jehova“. (Es 60:6; 66:20) Blandt de husdyr israelitterne medførte fra Babylon i 537 f.v.t., var der 435 kameler, og således fik Esajas’ ord en første opfyldelse. — Ezr 2:67; Ne 7:69.

Brugt billedligt. Jesus brugte ved et par lejligheder kamelen i sine billeder. Én gang påpegede han at det ville være lettere for en kamel at gå igennem et nåleøje end for en rig mand at komme ind i Guds rige. (Mt 19:24; Mr 10:25; Lu 18:25) Det spørgsmål har været rejst om der ikke i stedet for „kamel“ skulle have stået „reb“ her. I George M. Lamsas oversættelse bruges ordet „reb“ i hovedteksten, mens der siges i en fodnote til Mattæus 19:24: „Det aramaiske ord gamla betyder reb og kamel.“ Også de græske ord for reb (kaʹmilos) og kamel (kaʹmēlos) ligner hinanden, og den tanke har været fremsat at der er sket en forveksling af de græske ord. Dog angiver A Greek-English Lexicon (af Liddell og Scott, revideret af H. S. Jones, Oxford 1968, s. 872) betydningen af kaʹmilos som „reb“, men tilføjer at ordet kaʹmilos måske er blevet dannet som en tekstforbedring til udtrykket: „Det er lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje end for en rig mand at komme ind i Guds rige,“ hvilket viser at det er ordet kaʹmēlos, og ikke kaʹmilos, der har stået i den græske tekst.

I de ældste eksisterende græske håndskrifter til Mattæusevangeliet (Det Sinaitiske, Det Vatikanske nr. 1209 og Det Alexandrinske) findes ordet kaʹmēlos. Mattæus skrev først sin beretning om Jesu liv på hebraisk og oversatte den måske derefter selv til græsk. Han vidste nøjagtig hvad Jesus havde sagt og ment, og derfor vidste han også hvilket græsk ord han skulle bruge, og dette ord var, ifølge de ældste eksisterende græske håndskrifter, kaʹmēlos. Der er derfor god grund til at tro at den rigtige gengivelse er „kamel“.

Ved hjælp af denne sammenligning, der ikke skal tages bogstaveligt, ville Jesus vise at det var lige så umuligt for en rig mand at komme ind i Guds rige hvis han blev ved med at klynge sig til sin rigdom, som det var for en bogstavelig kamel at gå igennem et bogstaveligt nåleøje. — Se NÅLEØJE.

Da Jesus fordømte farisæernes hykleri, sagde han om dem at de ’siede myggen fra men slugte kamelen’. De sørgede omhyggeligt for at si myggen fra før de drak deres vin, ikke blot fordi den var et insekt, men fordi den var ceremonielt uren; dog slugte de billedligt talt kameler, som også var urene dyr. Mens de omhyggeligt sørgede for at overholde de mindste af Lovens krav, overså de fuldstændig det der havde størst betydning — ret, barmhjertighed og trofasthed. — Mt 23:23, 24.

[Illustration på side 1224]

Den arabiske kamel er velegnet til at leve i ørkenegne