ZAKÆUS

(Zakæʹus) [fra hebr.; muligvis af en rod der betyder „at være ren“].

En overskatteopkræver i Jeriko som blev en af Jesu disciple. Han havde uden tvivl myndighed over skatteopkræverne i Jerikoområdet. Det var et frugtbart og produktivt område der indbragte betydelige skatter som følge af handel, og Zakæus havde sandsynligvis, som de fleste skatteopkrævere, skaffet sig en del af sin rigdom ved tvivlsomme metoder. Der siges om ham at „han var rig“. — Lu 19:1, 2, 8; se SKATTEOPKRÆVER.

Da Jesus kom til Jeriko i foråret 33, kort før han tog til Jerusalem hvor han skulle lide døden, ønskede Zakæus at få et glimt at se af ham. Men fordi han var lille af vækst, kunne han ikke se for folkemængden. Han fik imidlertid et godt udsigtspunkt ved at løbe i forvejen og klatre op i et træ. Det gjorde naturligvis indtryk på Jesus at se denne interesse, og han sagde til Zakæus at han ønskede at bo hos ham mens han var i Jeriko. Byens indbyggere protesterede og sagde at Jesus gjorde sig til ven med syndere. Men Zakæus viste at han havde ændret indstilling ved at erklære at hvad han havde tilegnet sig uretmæssigt, ville han give firdobbelt tilbage, og at han ville give halvdelen af hvad han ejede, til de fattige. Jesus erklærede da at hans husstand havde udsigt til at blive frelst. (Lu 19:3-10) Under sit besøg hos Zakæus fremsatte Jesus også billedtalen om minerne. — Lu 19:11-28.