-
Guds rige hersker nu!Et håb om en lys fremtid – Interaktivt bibelkursus
-
-
2. Hvordan har verden set ud siden 1914?
Jesus’ disciple spurgte ham: “Hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på verdensordningen?” (Matthæus 24:3) I det svar Jesus gav, beskrev han en række ting der ville ske efter at han var begyndt at herske som konge i Guds rige. Nogle af de ting han forudsagde, var krig, hungersnød og jordskælv. (Læs Matthæus 24:7). Noget andet der skulle kendetegne “de sidste dage”, og som ville gøre dem “vanskelige at klare”, var menneskers opførsel og indstilling. (2. Timotheus 3:1-5) Forholdene i verden og menneskers opførsel viser tydeligt at de sidste dage begyndte i 1914.
3. Hvorfor er forholdene i verden blevet værre siden Guds rige begyndte at herske?
Kort efter at Jesus blev konge i Guds rige, gik han i krig mod Satan og dæmonerne i himlen. Satan tabte krigen. Bibelen siger: “Han blev kastet ned til jorden, og hans engle blev kastet ned sammen med ham.” (Åbenbaringen 12:9, 10, 12) Satan er rasende fordi han ved at han vil blive udslettet, og derfor prøver han at skabe problemer og kaos i hele verden. Det er ikke så underligt at verden ser ud som den gør. Men Guds rige vil rette op på al den skade Satan har været skyld i.
-
-
Guds rige hersker nu!Et håb om en lys fremtid – Interaktivt bibelkursus
-
-
5. Verden har ændret sig siden 1914
Jesus forudsagde hvordan forholdene i verden ville blive efter at han var blevet konge. Læs Lukas 21:9-11, og tal om det her spørgsmål:
Hvilke af de ting Jesus nævnte, har du oplevet eller hørt om?
Apostlen Paulus beskrev hvordan mennesker generelt ville være i de sidste dage. Læs 2. Timotheus 3:1-5, og tal om spørgsmålet:
Hvilke af de karaktertræk der er nævnt i versene, har du lagt mærke til hos mennesker?
-