Spørgsmål fra læserne

■ Hvorfor er det så få af Jehovas vidner der nyder brødet og vinen ved den årlige fejring af Herrens aftensmåltid?

Det skyldes at Jehovas vidner, i modsætning til kristenhedens kirker, tror på Bibelens ord om at kun et lille antal mennesker vil opnå liv i himmelen, mens de øvrige af Guds trofaste tjenere vil få evigt liv på jorden.

Kirkerne har længe lært at alle der opnår Guds godkendelse vil komme i himmelen, mens de øvrige vil blive pint i helvedes flammer. Dét er imidlertid ikke hvad Bibelen siger. Den viser tydeligt at kun nogle mennesker, for eksempel apostlene, vil komme til at regere sammen med Kristus i himmelen. Jesus kaldte dem for ’en lille hjord’, og Bibelen oplyser at de tæller 144.000. (Lukas 12:32; Åbenbaringen 14:3, 4) Mange som har tjent Jehova trofast og har haft hans godkendelse, er døde før Jesus åbnede mulighed for at de kunne opnå himmelsk liv. (Mattæus 11:11; Hebræerne 10:19-21) Og efter at ’den lille hjords’ medlemmer er blevet udvalgt, er flere millioner andre blevet sande kristne. Bibelen giver alle de loyale som ikke tilhører ’den lille hjord’, håb om evigt liv i det genoprettede paradis på jorden. (Salme 37:20, 29; Åbenbaringen 21:4, 5) Men hvorfor nyder ikke også de brødet og vinen? Fordi Jesus tilkendegav at kun de der var kaldet til liv i himmelen, de der var med i den nye pagt, skulle nyde symbolerne ved Herrens aftensmåltid.

Naturligvis må alle der ønsker at opnå Guds godkendelse og evigt liv i himmelen eller på en paradisisk jord, vise tro på Jesu offer. Det fremgår af Jesu ord i Johannes 6:51-54: „Jeg er det levende brød der er kommet ned fra himmelen; hvis nogen spiser af dette brød skal han leve evigt; og det brød jeg giver, ja, det er mit kød til liv for verden [den del af menneskeheden som kan genløses] . . . Den der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv.“

Det er værd at lægge mærke til at disse ord ikke blot var henvendt til Jesu disciple. Dagen efter at Jesus mirakuløst havde givet flere tusind mennesker mad, opsøgte folkeskarerne ham i området ved Kapernaum, og det var i en samtale med dem han udtalte ordene i Johannes 6:51-54. Jesus talte altså ikke udelukkende til sine disciple da han sagde at han i billedlig forstand var det „brød der er kommet ned fra himmelen“, det brød der kan give mere varigt liv end den manna jøderne spiste i ørkenen. — Johannes 6:24-34.

Man kan også tænke på hvem der drog ud af Ægypten og nød godt af mannaen i ørkenen. Det var ’Israels sønner i et antal af seks hundrede tusind voksne mænd til fods, foruden småbørn og en talrig blandet flok’. (2 Mosebog 12:37, 38; 16:13-18) Denne ’blandede flok’ omfattede ægyptere der var gift med israelitter, og ægyptere som havde sluttet sig til Israel. Både israelitterne og ’den blandede flok’ måtte have manna for at bevare livet. Men havde ’den blandede flok’ de samme fremtidsudsigter som israelitterne? Nej. De kunne tilbede Gud sammen med israelitterne og havde håb om at komme ind i det forjættede land, men de kunne aldrig blive konger eller præster under Lovpagten. Alle havde altså ikke de samme fremtidsudsigter skønt de alle spiste den bogstavelige manna i ørkenen.

Denne forskel bør man have i tanke når man overvejer det Jesus sagde til sine disciple cirka et år efter at han havde udtalt ordene i Johannes 6:51-54. Ved denne senere lejlighed beskrev Jesus en ny praksis angående bogstaveligt brød og bogstavelig vin som skulle symbolisere hans kød og blod. I forbindelse med indstiftelsen af Herrens aftensmåltid sagde Jesus til sine nære disciple: „Dette bæger betyder den nye pagt i kraft af mit blod, som skal udgydes til gavn for jer.“ Til den samme lille gruppe apostle sagde han videre: „Det [er] jer som er blevet hos mig i mine prøvelser; og jeg indgår en pagt med jer, ligesom min Fader har indgået en pagt med mig, om et rige, for at I kan spise og drikke ved mit bord i mit rige og sidde på troner og dømme Israels tolv stammer.“ — Lukas 22:20, 28-30.

Læg mærke til at de der skulle nyde det bogstavelige brød og den bogstavelige vin som symboler på Jesu legeme og blod, var de disciple der havde del i „den nye pagt“. De skulle også være med i en anden pagt, en pagt Jesus indgik med dem om at de skulle være med til at regere ’i hans rige’. Her hentydede Jesus tydeligvis til dem der ville blive ’gjort til et kongerige og til præster for vor Gud og som skal herske som konger over jorden’. (Åbenbaringen 5:10) I det første århundrede begyndte Gud at udvælge de 144.000 som skulle få del i det himmelske rige. De kristne i Korinth hørte til denne gruppe, for om dem blev der sagt at de var „blevet helligede i samhørighed med Kristus Jesus, kaldede til at være hellige“. (1 Korinther 1:2; jævnfør Romerbrevet 1:7; 8:15-17.) Disse „hellige“ skulle deltage i Herrens aftensmåltid og med værdsættelse nyde det symbolske brød og vinen der betød „den nye pagt i kraft af [hans] blod“. — 1 Korinther 11:23-26.

I dag er kun en lille rest tilbage på jorden af dem Gud har udvalgt til himmelsk liv. Kun de der har del i „den nye pagt“ kan med rette nyde symbolerne, brødet og vinen, når mindehøjtiden fejres én gang om året.

Alle sande kristne der i dag ser frem til at leve evigt på jorden under Kristi herredømme, ved naturligvis at de kun kan nære håb om dette hvis de viser tro på Jesu offer. Som Jesus sagde til folkeskarerne er han „det levende brød der er kommet ned fra himmelen“. (Johannes 6:51) Men det vil ikke sige at de der har det jordiske håb bør nyde symbolerne ved mindehøjtiden, for de har ikke del i „den nye pagt“, og de har heller ikke del i den pagt Jesus indgik med dem som skulle regere sammen med ham ’i hans rige’.

Den store skare som har håb om liv på jorden, nyder derfor ikke symbolerne, brødet og vinen. Men dette er på ingen måde et udtryk for at de mangler tro på eller værdsættelse af Jesu legeme og blod. Netop fordi de værdsætter dette offer og dets vidunderlige håb om liv på jorden, ønsker de at være til stede hvert år som respektfulde iagttagere ved fejringen af Herrens aftensmåltid. På denne måde giver de udtryk for deres tro og viser samtidig at der hersker enhed mellem resten af ’den lille hjord’ og den store skare af „andre får“. — Johannes 10:16.