Scener fra det forjættede land

Jerusalem — begivenhedernes brændpunkt

DE FLESTE lande har en hovedstad hvor regeringen har sæde. Nogle bibellæsere opfatter Jerusalem som hele menneskehedens hovedstad, eftersom der i denne by er indtruffet mange begivenheder af største betydning for os alle.

Ovenstående foto viser udsigten fra højdedragene syd for Jerusalem.a Ved den mørkegrønne træbeplantning løber to dale sammen, nemlig Kedrondalen fra øst (til højre i billedet) og Hinnoms dal (hvoraf det bibelske ord Gehenna er afledt) fra vest (til venstre). (Mattæus 10:28; 23:33) I det mellemliggende område (den solbeskinnede høj foran de nuværende bymure) lå fortidens Davidsby. Bag bymurene dominerer to muslimske helligdomme bybilledet. Nærmest muren ligger en moské med sølvblå kuppel, og længere inde ses Klippemoskeen med dens store gyldne kuppel.

Men hvorfor er Jerusalem og især området mellem de to kuppelprydede moskeer af betydning for os? Jo, hvilken bibelsk beretning kommer man til at tænke på når man ser billedet af en vædder med hornene indfiltret i et krat? Beretningen om Abraham der skulle ofre sin søn Isak på Morijas bjerg, som uden tvivl lå i nærheden af eller var identisk med det klippeplateau hvor man nu finder de to moskeer. I tro var Abraham villig til at ofre sin elskede søn, men en engel holdt hans hånd tilbage. Abraham fandt derpå „en vædder fanget ved sine horn i et krat“ og ofrede den „i stedet for sin søn“. Synet af Jerusalem kan altså minde os om denne dramatiske begivenhed. — 1 Mosebog 22:1-13.

Området blev igen skueplads for ofringer da Salomon senere rejste et prægtigt tempel for Jehova på et nivelleret område omtrent dér hvor de to muslimske bygninger nu står. (2 Krønikebog 3:1) Fra hele landet kom israelitterne med deres offerdyr til de årlige højtider. Den højtideligste af disse var forsoningsdagen, hvor en ged skulle udvælges og „sendes ud i ørkenen til Azazel“. Muligvis førte man geden ned i Kedrondalen og derpå mod sydøst ind i Judæas ørken. En anden ged samt en tyr blev slagtet og deres blod ofret som soning for præsterne og folket. Noget af blodet blev endog bragt ind bag forhænget til det Allerhelligste i templet. Man kan betragte billedet af byen med dette i tanke. — 3 Mosebog 16:1-34.

Alle disse ofringer i Jerusalem pegede frem til Jesu Kristi fuldkomne sonoffer. Den sidste aften Jesus var på jorden, omkring tiden for fuldmåne, samledes han med sine apostle for at fejre den sidste gyldige påskehøjtid. Man mener at dette foregik i et hus et sted i den øvre del af byen, vest (til venstre) for tempelområdet. Efter at Jesus havde indstiftet Herrens aftensmåltid, tog han apostlene med til Oliebjerget på den anden side af Kedrondalen, øst (til højre) for templet. — Lukas 22:14-39.

Nedenstående foto er taget mod øst, fra det område i Jerusalem hvor man mener at Jesus afholdt Herrens aftensmåltid. Nederst til venstre i billedet kan man i månelyset se den blå kuppel af moskeen på tempelområdet. Længere mod øst er Kedrondalen (ikke med på billedet) og træerne i Getsemane have. Til højre ligger Oliebjerget.

Det vil også være omkring tiden for fuldmåne når Jehovas vidner den 22. marts 1989 samles rundt om på kloden efter solnedgang for at fejre Herrens aftensmåltid til minde om Jesu offerdød.b Planlæg at være til stede, og brug eventuelt noget af dagen til at meditere over de begivenheder der fandt sted i og omkring Jerusalem i forbindelse med at Jesus ofrede sit jordiske liv. Derved hævdede han Jehovas retfærdighed og genløste troende mennesker fra synd og død. — 1 Korinther 11:23-26; Hebræerne 9:11-28.

[Fodnoter]

[Kildeangivelser på side 16]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.