Lytter Gud når man beder?

EN ADMINISTRERENDE direktør kan vælge selv at tage sig af en sag eller han kan uddelegere den til andre. Tilsvarende har universets suveræne Hersker mulighed for at afgøre hvor meget han personligt vil involvere sig i en sag. Bibelen lærer at Gud har valgt personligt at tage sig af vore bønner og pålægger os derfor at rette dem til ham. — Salme 66:19; 69:13.

At Gud har truffet denne afgørelse er et udtryk for den personlige interesse han nærer for sine jordiske tjeneres bønner. Gud opfordrer sine tjenere til at komme frem for ham med enhver tanke og bekymring, og tilskynder: „Bed uophørligt,“ „vær vedholdende i bønnen,“ „kast din byrde på Jehova,“ „kast . . . al jeres bekymring på [Gud].“ — 1 Thessaloniker 5:17; Romerne 12:12; Salme 55:22; 1 Peter 5:7.

Hvis Gud ikke havde ønsket at lytte til sine tjeneres bønner, ville han ikke have gjort det muligt at få direkte adgang til ham eller have tilskyndet os til frit at benytte os af den. At Gud har valgt at gøre det muligt for hans folk at henvende sig til ham, giver os tillid til at han også lytter. Ja, han overvejer hver eneste bøn hans tjenere opsender.

Bibelen fastslår direkte at Gud lytter til bøn. Apostelen Johannes skrev for eksempel: „Dette er den tillid vi har til ham, at uanset hvad vi beder om i overensstemmelse med hans vilje, så hører han os.“ (1 Johannes 5:14) Kong David kaldte Jehova Gud for den „som hører bøn“, og sagde tillidsfuldt: „Han hører min stemme.“ — Salme 65:2; 55:17.

Selv om det uden tvivl i sig selv kan have værdi at bede, viser Skriften altså at der sker meget mere når en retfærdig person beder. Der er nogen der lytter. Gud lytter. — Jakob 5:16-18.

Bønner som blev hørt

Bibelen er fuld af beretninger om mennesker hvis bønner blev hørt og besvaret af Gud. Deres erfaringer bekræfter tydeligt at det ikke blot har terapeutisk værdi at give udtryk for sine tanker i bøn. Bønnens værdi ligger ikke kun i at personen handler i overensstemmelse med sine bønner.

Da Absalom forsøgte at tilrive sig kongemagten i Israel bad kong David for eksempel: „Jehova, gør dog Akitofels råd tåbeligt!“ Det var ingen lille bøn, for „Akitofels råd . . . var som når en mand beder om et ord fra den sande Gud. Sådan var alle Akitofels råd“. Absalom forkastede derefter Akitofels foreslåede strategi mod kong David. Hvorfor? „Jehova havde nemlig påbudt at Akitofels gode råd skulle modvirkes, for at Jehova kunne bringe ulykke over Absalom.“ Det er tydeligt at David blev bønhørt. — 2 Samuel 15:31; 16:23; 17:14.

Da Ezekias tryglede Gud om udfrielse fra sin dødelige sygdom blev han helbredt. Var det blot på grund af den psykologiske virkning at Ezekias fik det bedre? Nej. Jehovas budskab til Ezekias, som blev overbragt af profeten Esajas, lød: „Jeg har hørt din bøn. Jeg har set dine tårer. Se, jeg helbreder dig.“ — 2 Kongebog 20:1-6.

Daniel, hvis bøn måske blev besvaret på et senere tidspunkt end han havde regnet med, fik denne forsikring af Jehovas engel: „Dine ord [er] blevet hørt.“ Også andre, deriblandt Hanna, Jesu disciple og officeren Kornelius blev bønhørt på måder man ikke kan henføre til menneskers kraft alene. Bibelen lærer således tydeligt at bønner bedt i harmoni med Guds vilje bliver modtaget, hørt og besvaret af Gud. — Daniel 10:2-14; 1 Samuel 1:1-20; Apostelgerninger 4:24-31; 10:1-7.

Men hvordan besvarer Gud sine trofaste tjeneres bønner i dag?

Svar på bønner

De ovennævnte bønner blev besvaret på dramatiske, ja mirakuløse, måder. Men husk at selv på Bibelens tid var det ofte sådan at Guds tjenere ikke klart kunne se at deres bønner blev besvaret. Det var fordi de bad om moralsk styrke og skelneevne for at kunne handle retfærdigt. I de kristnes tilfælde blev bønnerne som regel besvaret på en åndelig måde, ikke ved iøjnefaldende eller magtfulde handlinger. — Kolossenserne 1:9.

Bliv derfor ikke skuffet hvis dine bønner ikke altid besvares på den måde du havde forventet eller ville foretrække. Måske fjerner Gud ikke prøven men giver dig i stedet en „kraft som er ud over det normale“, så du kan udholde den. (2 Korinther 4:7; 2 Timoteus 4:17) Vi bør aldrig undervurdere værdien af en sådan kraft, og vi bør heller ikke forledes til at tro at Jehova slet ikke besvarer vore bønner.

Tænk blot på Guds søn, Jesus Kristus. Han ønskede ikke at dø som en der var anklaget for at være gudsbespotter, men bad: „Fader, hvis du vil, så tag dette bæger bort fra mig.“ Blev denne bøn hørt af Gud? Ja, det bekræftes i Hebræerne 5:7. Jehova fritog dog ikke sin søn for at dø på marterpælen. I stedet „viste en engel fra himmelen sig for ham og styrkede ham“. — Lukas 22:42, 43.

Dette ville bestemt være et dramatisk, mirakuløst svar for os. Men for Jehova Gud, kilden til denne kraft, var det ikke et mirakel. Og Jesus var, fra sit tidligere liv i himmelen, bekendt med at engle i fortiden havde vist sig for mennesker. Det ville altså ikke gøre så stort indtryk på ham at se en engel som det ville på os. Men denne engel, som Jesus sikkert kendte personligt fra sin førmenneskelige tilværelse, styrkede ham under den prøve der forestod.

Når Jehova besvarer sine trofaste tjeneres bønner i dag, giver han dem ofte den fornødne styrke til at holde ud. Denne støtte kan tage form af opmuntring fra medkristne som vi er personligt forbundet med. Vil nogen af os afvise denne opmuntring, idet vi måske mener at vore trosfæller ikke har været ude for det samme som vi og derfor ikke er i stand til at styrke os? Jesus kunne have tænkt det samme om den engel der viste sig for ham. I stedet accepterede han opmuntringen som Jehovas svar på hans bøn og var derfor i stand til trofast at fuldføre sin Faders vilje. Vi ønsker også med glæde at tage imod den styrke Gud giver som svar på vore bønner. Husk endvidere at perioder med tålmodig udholdenhed ofte bliver efterfulgt af store velsignelser. — Prædikeren 11:6; Jakob 5:11.

Hav tillid til at Gud lytter

Mist aldrig tilliden til bønnens kraft selv om du ikke får svar med det samme. Nogle gange vil vi måske ikke få svar på bønner, det være sig bønner om udfrielse fra trængsler eller om større ansvar i tjenesten for Gud, før tiden er inde til det. (Lukas 18:7, 8; 1 Peter 5:6) Hvis du beder angående noget der volder dig stor bekymring, så vis ved din vedholdenhed Gud at du mener det oprigtigt, at dit motiv er rent og ægte. Jakob viste samme indstilling da han, efter at have kæmpet længe med engelen, sagde: „Jeg lader dig ikke gå før du har velsignet mig.“ (1 Mosebog 32:24-32) Vi må ligeledes have tillid til at vi til sin tid vil modtage velsignelser fra Gud hvis vi bliver ved at opsende anmodninger. — Lukas 11:9.

Lige en sidste tanke. Det er et privilegium at blive hørt af universets Suveræn. Lytter vi, i betragtning heraf, også når Jehova Gud fortæller hvad han kræver af os? Eftersom vore bønner bringer os nærmere til vor Skaber, bør vi være meget opmærksomme på det han siger til os gennem sit ord.

[Illustration på side 6]

Gud lytter til os når vi beder. Lytter vi også til ham gennem det han siger i sit ord?