Underviser du ligesom Jesus?

„Folkeskarerne [var] helt forbløffede over hans måde at undervise på; for han underviste dem som en der havde myndighed, og ikke som deres skriftlærde.“ — MATTÆUS 7:28, 29.

 1. Hvem fulgte efter Jesus mens han underviste i Galilæa, og hvordan reagerede Jesus?

OVERALT hvor Jesus gik og stod, flokkedes folkeskarerne om ham. „[Han] gik . . . rundt i hele Galilæa, underviste i deres synagoger og forkyndte den gode nyhed om riget og kurerede enhver form for sygdom og enhver form for skrøbelighed blandt folket.“ Efterhånden som rygtet om hans gerning bredte sig, ’fulgte store folkeskarer ham, fra Galilæa og Dekapolis og fra Jerusalem og Judæa og fra den anden side af Jordan’. (Mattæus 4:23, 25) „Da han så folkeskarerne fik han inderligt ondt af dem, for de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde.“ Mens han underviste fornemmede tilhørerne den medlidenhed eller medfølelse han nærede for dem; den var som en lindrende salve på deres sår, og de følte sig tiltrukket af ham. — Mattæus 9:35, 36.

 2. Hvad var det ved Jesus der tiltrak store skarer, ud over at han gjorde mirakler?

² Jesus helbredte mange mirakuløst, deriblandt spedalske, døve, blinde og vanføre. Han oprejste endog døde! Disse iøjnefaldende beviser for at Jehovas kraft virkede gennem Jesus, tiltrak selvfølgelig store skarer. Men folk blev ikke kun tiltrukket af miraklerne; mange mennesker søgte også den åndelige helbredelse der fandt sted når Jesus underviste. Det er for eksempel værd at bemærke reaktionen på hans berømte bjergprædiken: „Da nu Jesus havde sluttet denne tale, var folkeskarerne helt forbløffede over hans måde at undervise på; for han underviste dem som en der havde myndighed, og ikke som deres skriftlærde.“ (Mattæus 7:28, 29) Deres rabbinere gjorde tidligere tiders rabbinere til autoriteter ved at citere mundtlige overleveringer fra dem, hvorimod Jesus underviste dem med myndighed fra Gud: „Hvad jeg siger, det siger jeg . . . således som Faderen har fortalt mig det.“ — Johannes 12:50.

Hans undervisning gik folk til hjertet

 3. Hvordan adskilte Jesu undervisning sig fra de skriftlærdes og farisæernes?

³ Jesu undervisning adskilte sig fra de skriftlærdes og farisæernes, ikke alene ved at han fremholdt det sande budskab fra Gud frem for tyngende mundtlige overleveringer fra mennesker, men også ved den måde han underviste på. De skriftlærde og farisæerne var arrogante og ufølsomme; de forlangte hovent at blive tiltalt med ophøjede titler og omtalte foragteligt jævne mennesker som „forbandede“. Jesus var derimod sagtmodig, mild, venlig, hensynsfuld, imødekommende og medfølende. Hans ord gav ikke blot den rigtige mening, men var også vindende; de kom fra hjertet og gik hans tilhørere til hjertet. Hans glædesbudskab tiltrak folk, fik dem til at opsøge ham i templet tidligt på dagen, hænge ved ham og med glæde høre på ham. De strømmede til i hobetal for at høre ham, og nogle sagde: „Aldrig har noget andet menneske talt således.“ — Johannes 7:46-49; Markus 12:37; Lukas 4:22; 19:48; 21:38.

 4. Hvad var det især der gjorde Jesu undervisning tiltrækkende?

⁴ At Jesu lære virkede så tiltrækkende skyldtes blandt andet de illustrationer og lignelser han benyttede. Han så det samme som andre, men gjorde iagttagelser der aldrig var faldet dem ind. Liljer der voksede på marken, fugle i færd med at bygge rede, sædemænd i arbejde, hyrder som bragte bortkomne lam hjem, kvinder der syede lapper på gammelt tøj, børn i leg på torvet, fiskere i gang med at hale net ind — hverdagsagtige begivenheder som alle så — iagttog han med helt andre øjne. Alt hvad hans blik faldt på, gjorde han brug af når han skulle fortælle om Gud og hans rige eller påpege noget i samfundet.

 5. Hvad byggede Jesus sine lignelser over, og hvorfor gjorde de indtryk på folk?

⁵ Jesu lignelser var bygget over dagligdags fænomener som folk havde set mange gange. Når sandheden forbindes med velkendte forhold, prenter den sig ubesværet og dybt i tilhørernes sind. Så er belæringen ikke kun noget man hører; man ser den for sit indre blik og har let ved at genkalde sig den. Jesu lignelser var kendetegnet af enkelhed; de var blottet for uvæsentlige detaljer som kunne distrahere eller forvirre tilhørerne. Tænk for eksempel på lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Man får en klar opfattelse af hvordan man viser næstekærlighed. (Lukas 10:29-37) Så var der de to sønner hvoraf den ene sagde at han ville arbejde i vingården men ikke gjorde det, mens den anden sagde at han ikke ville men ombestemte sig. Man fatter straks pointen og lærer hvad lydighed egentlig går ud på: At man udfører det man er blevet sat til. (Mattæus 21:28-31) Ingen døsede eller lod tankerne drage på langfart når Jesus underviste — dertil var deres øjne og ører alt for travlt beskæftigede.

Jesus gav efter når kærligheden talte for det

 6. Hvornår er det især gavnligt at være rimelig eller eftergivende?

⁶ Nogle af de steder hvor Bibelen taler om det at være rimelig, betyder det ifølge fodnoter i ’Studiebibelen’ „eftergivende“. Visdommen fra Gud er eftergivende når der foreligger formildende omstændigheder. Vi skal være rimelige, og det indebærer at vi nu og da giver efter. De ældste bør også være villige til at give efter når kærligheden taler for det og der vises en sindsændring som gør det muligt. (1 Timoteus 3:3; Jakob 3:17) Jesus satte et storslået eksempel med hensyn til i positiv forstand at være eftergivende, idet han gjorde undtagelser fra generelle regler når barmhjertighed eller medfølelse gav anledning til det.

 7. Nævn nogle eksempler på at Jesus var imødekommende.

⁷ Jesus sagde ved en lejlighed: „Enhver som nægter at kendes ved mig over for menneskene, ham vil jeg også nægte at kendes ved over for min Fader som er i himlene.“ Men Peter blev ikke vraget skønt han fornægtede Jesus tre gange. Jesus tog åbenbart de formildende omstændigheder i betragtning. (Mattæus 10:33; Lukas 22:54-62) Det gjorde han også da en kvinde der var uren på grund af stadige blødninger, overtrådte Moseloven ved at begive sig ind i en folkemængde. Jesus fordømte hende ikke, men forstod hendes fortvivlede situation. (Markus 1:40-42; 5:25-34; se også Lukas 5:12, 13.) Jesus havde pålagt sine apostle ikke at fortælle andre at han var Messias, men gjorde selv en undtagelse da han ved brønden i Sykar fortalte en samaritansk kvinde hvem han var. (Mattæus 16:20; Johannes 4:25, 26) I alle disse tilfælde gjorde kærlighed, barmhjertighed og medfølelse det berettiget at fire på reglerne. — Jakob 2:13.

 8. Hvornår lempede de skriftlærde og farisæerne på reglerne, og hvornår gjorde de det ikke?

⁸ Med de ubøjelige skriftlærde og farisæere gjorde det stik modsatte sig gældende. Selv kunne de overtræde deres egne sabbatsregler ved at føre deres okse til vanding; eller hvis det var deres søn eller deres okse der faldt i en brønd, kunne de bryde sabbatten og straks trække dem op. Men for den jævne befolkning gjaldt ingen undtagelser! Her kunne ikke slækkes på budene, der var som tunge byrder de ikke selv ville røre med en finger. (Mattæus 23:4; Lukas 14:5) For Jesus betød menneskene mere end de stive regler; for farisæerne, derimod, betød reglerne mere end menneskene.

Jesus — en „søn af budet“

 9, 10. Hvor fandt Jesu forældre ham efter at de var vendt tilbage til Jerusalem, og hvilken slags spørgsmål stillede Jesus?

⁹ Nogle ville ønske at mere end én episode fra Jesu barndom var optegnet i Bibelen. Dog har den en markant betydning, som mange imidlertid ikke til fulde forstår. Vi finder den gengivet i Lukas 2:46, 47: „Endelig, efter tre dages forløb, fandt de ham i templet, hvor han sad midt iblandt lærerne og hørte på dem og stillede dem spørgsmål. Og alle som hørte ham blev hele tiden slået af forbavselse over hans forståelse og hans svar.“ Kittels Theologisches Wörterbuch zum Neuen Testament fremsætter den hypotese at det græske ord der er oversat med „stillede . . . spørgsmål“, her hentyder til noget andet end barnlig nysgerrighed. Ordet bruges ofte om at udspørge ved afhøring, efterforskning eller krydsforhør, og anvendes især om „farisæernes og saddukæernes prøvende og listige spørgsmål“, som dem der er omtalt i Markus 10:2 og 12:18-23.

¹⁰ Den samme ordbog fortsætter: „I betragtning af denne brug af ordet kan man spørge om ikke . . . [Lukas] 2:46 mindre sigter til drengens videbegærlige spørgsmål end til hans overbevisende argumentation. [Vers] 47 ville stemme udmærket med sidstnævnte antagelse.“a J. B. Rotherhams oversættelse af vers 47 fremstiller situationen som meget dramatisk: „Alle som hørte ham var ude af sig selv på grund af hans forståelse og hans svar.“ A. T. Robertsons Word Pictures in the New Testament siger at deres stadige forbløffelse betyder at „de var ved at gå ud af deres gode skind, som om øjnene var ved at trille ud af hovedet på dem“.

11. Hvordan reagerede Maria og Josef på det de så og hørte, og hvilken hypotese fremsætter en teologisk ordbog?

¹¹ Da Jesu forældre omsider opsporede ham, „blev de helt forbløffede“. (Lukas 2:48) Robertson siger at det græske grundord betyder „at slå ud, at drive ud med et slag“. Han tilføjer at Josef og Maria „blev slået ud“ af det de så og hørte. I en vis forstand var Jesus allerede en forbløffende lærer. På grundlag af denne tildragelse i templet fremsætter Kittels værk den påstand at „Jesus allerede i drengeårene indleder den strid hvori hans modstandere til sidst må give fortabt“.

12. Hvad kendetegnede de samtaler Jesus senere havde med de religiøse ledere?

¹² Ja, de måtte give fortabt! Mange år senere satte Jesus ved hjælp af sådanne spørgsmål farisæerne så grundigt til vægs at ’ingen fra den dag mere turde stille ham spørgsmål’. (Mattæus 22:41-46) Også saddukæerne var blevet bragt til tavshed i spørgsmålet om opstandelsen, og „de turde ikke mere spørge ham om noget“. (Lukas 20:27-40) Det gik ikke de skriftlærde bedre. Efter at en af dem havde haft en ordveksling med Jesus, siges der at „ingen turde stille ham spørgsmål mere“. — Markus 12:28-34.

13. Hvad var det der gjorde episoden i templet til noget skelsættende i Jesu liv, og hvad er han sikkert blevet klar over?

¹³ Af hvilken grund blev episoden med lærerne i templet som den eneste fra Jesu barndom udvalgt til at blive bevaret for eftertiden? Fordi den var et vendepunkt i Jesu liv. I tolvårsalderen blev han det som jøderne kaldte en „søn af budet“, forpligtet til at overholde alle Lovens forordninger. Hans svar til Maria da hun bebrejdede ham den store bekymring han havde voldt hende og Josef, lader os formode at han nu var kommet til erkendelse af sin mirakuløse fødsel og sin fremtid som Messias. Det fremgår af at han klart sagde at Gud var hans egentlige Fader: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke at jeg måtte være i min Faders hus?“ Det er for øvrigt også de første ord af Jesus der er nedfældet i Bibelen, og de antyder at han da var klar over Jehovas hensigt med at sende ham til jorden. Hele denne episode har derfor stor betydning. — Lukas 2:48, 49.

Jesus elsker børn og forstår dem

14. Hvad er det interessant for børn og unge at lægge mærke til i beretningen om Jesus i templet som tolvårig?

¹⁴ Denne beretning bør især tale til børn og unge. Den viser hvor flittigt Jesus må have studeret mens han voksede op. Rabbinerne i templet var slået af ærefrygt over den visdom som denne tolvårige „søn af budet“ besad. Men han fortsatte med at arbejde hos Josef i dennes tømrerværksted, „fortsatte med at underordne sig“ ham og Maria, og gjorde stadig fremskridt i „gunst hos Gud og mennesker“. — Lukas 2:51, 52.

15. Hvordan tog Jesus sig af børn og unge mens han tjente på jorden, og hvad betyder det for børn og unge i dag?

¹⁵ Jesus tog sig meget af børn og unge mens han tjente på jorden: „Da de øverste præster og de skriftlærde så de vidunderlige ting han gjorde og drengene der råbte i templet og sagde: ’Frels dog Davids søn!’ harmedes de og sagde til ham: ’Hører du hvad de siger?’ Jesus sagde til dem: ’Ja. Har I aldrig læst dette: „Af spædes og diendes mund har du beredt dig lovprisning“?’“ (Mattæus 21:15, 16; Salme 8:2) Og i dag tager han sig lige så meget af de hundredtusinder af børn og unge som bevarer deres uangribelighed og bereder ham lovprisning — noget som nogle af dem har betalt for med livet!

16. (a) Hvad lærte Jesus sine apostle da han stillede et lille barn midt iblandt dem? (b) På hvilket afgørende tidspunkt i Jesu liv havde han stadig tid tilovers til børn?

¹⁶ Da apostlene diskuterede hvem af dem der var størst, sagde Jesus til de tolv: „Hvis nogen ønsker at være først, må han være sidst af alle og alles tjener.“ Så tog han „et lille barn og stillede det midt iblandt dem, lagde armene om det og sagde til dem: ’Enhver som tager imod et af disse små børn på grundlag af mit navn, tager imod mig; og enhver som tager imod mig, tager ikke blot imod mig, men også imod den som har udsendt mig.’“ (Markus 9:35-37) Selv da han for sidste gang var på vej mod Jerusalem, for at lide og dø, tog han sig tid til børnene. Han sagde: „Lad de små børn komme hen til mig; søg ikke at hindre dem, for Guds rige tilhører sådanne.“ „Og han tog børnene i sine arme og velsignede dem idet han lagde hænderne på dem.“ — Markus 10:13-16.

17. Hvorfor havde Jesus let ved at omgås børn, og hvad må børn huske at Jesus er?

¹⁷ Jesus er klar over hvordan det er at være barn i de voksnes verden. Han levede blandt voksne, arbejdede sammen med dem, underlagde sig dem og kendte også den dejlige, trygge følelse af at være elsket af dem. I børn må ikke glemme at Jesus er jeres ven; han døde for jer, og I vil opnå evigt liv hvis I adlyder hans bud. — Johannes 15:13, 14.

18. Hvilken betagende tanke bør vi minde os selv om, især når vi udsættes for pres og farer?

¹⁸ At gøre hvad Jesus befaler os er ikke så svært som det måske ser ud til. I børn og unge skal vide at han er parat til at hjælpe os alle, også jer, sådan som vi læser i Mattæus 11:28-30: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer [eller ifølge en fodnote i ’Studiebibelen’: „Stil jer under mit åg sammen med mig“] og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle. For mit åg er skånsomt og min byrde er let.“ Tænk engang — mens I vandrer gennem livet og tjener Jehova, vandrer Jesus ved jeres side og gør åget skånsomt og byrden let. Det er betagende for os alle at tænke på!

19. Hvilke spørgsmål om Jesu undervisningsmetoder bør vi jævnlig genopfriske?

¹⁹ Nu hvor vi har gennemgået nogle få af Jesu undervisningsmetoder, kan vi spørge os selv om vi underviser som han gjorde. Har vi inderligt ondt af de syge eller åndeligt udhungrede, og ønsker vi at gøre alt hvad vi kan for at hjælpe dem? Lærer vi andre hvad Guds ord siger, eller fremfører vi ligesom farisæerne vore egne tanker? Er vi vågne for det der omgiver os i hverdagen, det vi kan benytte som en hjælp til at forklare, levendegøre, præcisere og udrede åndelige tanker? Undlader vi at holde strengt på bestemte regler når vi kan give kærligheden og barmhjertigheden størst spillerum i stedet for at holde strengt på reglerne? Og hvordan er vi over for børn? Viser vi dem den samme hensynsfulde opmærksomhed og kærlige godhed som Jesus viste dem? Opmuntrer du dine børn til at studere som Jesus gjorde da han var dreng? Viser du fasthed ligesom Jesus, samtidig med at du er kærligt imødekommende over for angrende syndere, på samme måde som en høne samler sine kyllinger under vingerne? — Mattæus 23:37.

20. Hvilken trøsterig og tiltalende tanke kan vi som Guds tjenere dvæle ved?

²⁰ Hvis vi gør vort bedste for at undervise ligesom Jesus, får vi afgjort lov at ’stille os under hans åg sammen med ham’. — Mattæus 11:28-30.

[Fodnote]

Husker du?

◻ Hvorfor flokkedes skarerne om Jesus?

◻ Hvorfor tog Jesus nu og da mindre strengt på visse regler?

◻ Hvad kan vi lære af den måde hvorpå Jesus udspurgte lærerne i templet?

◻ Hvad lærer vi af Jesu forhold til børn?