Vidste du det?

Hvad mente Jesus da han sagde at man skulle gå en ekstra mil?

▪ I sin berømte bjergprædiken sagde Jesus: „Hvis en myndighedsperson pålægger dig som tvungen tjeneste at gå en mil, så gå to mil med ham.“ (Mattæus 5:41) Jesu ord har sikkert mindet tilhørerne om den tvungne tjeneste myndighederne kunne kræve af borgerne.

I det første århundrede var Israel besat af romerne. Romerne gik ikke af vejen for at sætte mænd eller dyr til at udføre tvangsarbejde eller at beslaglægge noget som de mente de havde brug for i statens tjeneste. For eksempel pålagde romerske soldater Simon fra Kyrene at bære Jesu marterpæl til henrettelsesstedet. (Mattæus 27:32) En sådan tvungen tjeneste var undertrykkende, meget upopulær og blev af jøderne betragtet som dybt krænkende.

Det vides ikke hvor langt man kunne blive pålagt at bære en byrde. Men det er vanskeligt at forestille sig at folk ville have været villige til at bære den ét skridt længere end det der blev krævet. Så da Jesus sagde til sine tilhørere at de skulle gå ’en ekstra mil’, mente han at de uden at føle sig forurettede skulle udføre den tjeneste som myndighederne havde ret til at pålægge dem. — Markus 12:17.

Hvem var den Annas der er nævnt i evangelierne?

▪ På det tidspunkt hvor retssagen mod Jesus fandt sted, blev Annas (Ananus) omtalt som „den overordnede præst“. (Lukas 3:2; Johannes 18:13; Apostelgerninger 4:6) Hans svigersøn, Kajfas, var Israels ypperstepræst, og Annas havde selv været ypperstepræst fra omkring år 6 eller 7 e.v.t. indtil omkring år 15 e.v.t., da han blev afsat af den romerske prokurator Valerius Gratus. Som tidligere ypperstepræst havde han dog stadig stor magt i Israel. Ud over hans svigersøn kom fem af hans sønner også til at beklæde embedet som ypperstepræst.

Mens Israel var en uafhængig nation, beklædte ypperstepræsten sit embede hele livet. (4 Mosebog 35:25) Men under romernes besættelse af Israel blev ypperstepræsten indsat og afsat af de romerske landshøvdinger og de konger der blev udnævnt af Rom. Historikeren Flavius Josefus beretter at Quirinius, den romerske landshøvding i Syrien, afsatte en vis Joazar som ypperstepræst omkring år 6 eller 7 e.v.t. og i stedet indsatte Annas. Det lader dog til at disse hedenske herskere sørgede for at indsætte mænd der hørte til præsteslægten.

Annas og hans familie var kendt for at være begærlige og enormt velhavende. De havde formodentlig erhvervet sig deres rigdom ved at have taget monopol på salget af duer, får, olie, vin og andet som skulle bruges til ofringerne i templet. Josefus skriver at Annas’ søn Ananus (Ananias) havde ’tjenestefolk der var de rene skurke, og som med magt ville tage præsternes tiende; de holdt sig heller ikke tilbage fra at slå dem der nægtede at betale’.