Spørgsmål fra læserne

Hvordan bør man opføre sig ved en kristen dåbshandling?

Det spørgsmål har interesse for os alle, også for dem af vore læsere der i forvejen er døbt. Lad os først se på dåbskandidaterne. Hvordan bør de opføre sig?

I Mattæus 28:19, 20 befalede Jesus sine disciple at gå ud og gøre andre til disciple, idet de underviste folk og døbte dem. Han omtalte ikke dåben som en stærkt følelsesladet begivenhed, som noget man fremstillede sig til i et øjebliks begejstring. Af Jesu eksempel fremgår det at dåben er et alvorligt skridt. I Lukas 3:21 står der: „Jesus [blev] døbt, og mens han bad, åbnedes himmelen.“ Ja, vort store forbillede tog dåben alvorligt, idet han bad til Gud. Vi kan ikke forestille os at han, da han steg op af vandet, gjorde sejrstegn eller jubelgestus, eller at han råbte triumferende, sådan som enkelte har gjort i den senere tid. Nej, Jesus henvendte sig til sin Fader i bøn, mens kun Johannes Døber var til stede.

Bibelen giver dog heller ikke udtryk for at dåben bør være en trist eller dyster begivenhed. Den siger intet om særlige dåbsstillinger eller om at der bør reciteres noget imens dåben foregår, som det er skik i visse af kristenhedens kirker i dag. Som begrundelse for dette kan vi tænke på hvad der skete på Pinsedagen, da tusinder af jøder og proselytter blev døbt som kristne. De havde allerede studeret Guds lov og opnået et nærmere forhold til Jehova. Det eneste de manglede var at lære om og anerkende Jesus som Messias. Derefter kunne de lade sig døbe.

I Apostelgerninger 2:41 står der at nogle ’villigt tog imod ordet’ og blev døbt. Man får afgjort indtryk af at de tog dette skridt med glæde, hvilket flere oversættelser også giver udtryk for. De nye glædede sig over den betagende nyhed om Messias, og denne glæde prægede givetvis også selve dåbshandlingen, som blev overværet af flere hundrede lykkelige tilskuere. Også englene i himmelen så til og glædede sig. Husk Jesu ord om at „der [bliver] glæde blandt Guds engle over én synder der ændrer sind“. — Lukas 15:10.

Vi kan hver især på flere måder forene alvor og glæde ved dåben. I nogle kirker er de der skal døbes klædt i hvidt eller sort, men det er ikke et bibelsk krav. På den anden side vil det ikke være passende at dåbskandidater er iført afslørende eller anstødeligt badetøj. Og når den nydøbte kristne kommer op af vandet, bør han eller hun som nævnt ikke gøre iøjnefaldende gestus eller bære sig ad som om en stor sejr var vundet. De øvrige brødre og søstre glæder sig over at en ny bliver døbt, men som nydøbt bør man huske på at dåben kun er et af de første skridt på vejen til et liv i uangribelighed for at vinde Guds endelige godkendelse. — Mattæus 16:24.

Vi der overværer dåben glæder os med dåbskandidaterne, især hvis det er et familiemedlem eller en vi har studeret med der bliver døbt. Men for at få fuld andel i glæden bør vi lytte til hele dåbsforedraget sammen med dåbskandidaterne, høre dem svare på spørgsmålene og være med i bønnen. Dette vil sætte dåben i det rette perspektiv for os, og vi vil betragte den med Guds øjne. Vi behøver ikke at vise vor glæde ved at gennemføre en slags sejrsrunde, give blomster og gaver eller fejre dåben med en fest. Men det vil være godt at gå hen til vor nye broder eller søster, udtrykke vor glæde over vedkommendes beslutning, og byde ham eller hende velkommen i vort kristne brodersamfund.

Kort sagt bør vi alle, også de der bliver døbt, vise passende alvor i forbindelse med dåbshandlingen. Det er ikke en anledning til uhæmmede følelsesudbrud, fester eller overstadighed. Men det er heller ikke en sørgelig anledning. Vi har grund til at glæde os over at nye er begyndt at vandre ad vejen til evigt liv sammen med os. Og vi kan med glæde byde vore nye brødre og søstre velkommen.

[Helsides illustration på side 31]