Modsiger Bibelen sig selv?

FORFATTEREN Henry Van Dyke skrev engang: „Født i østen og klædt i orientalsk skikkelse og billedsprog betræder Bibelen hjemmevant alverdens veje og går ind i land efter land for at finde sine egne overalt. Den har lært at tale på hundreder af sprog til menneskers hjerter. Børn lytter til dens fortællinger med undren og glæde, og vise mænd grunder over dem som livets lignelser. De onde og de stolte skælver ved dens advarsler, men til de sårede og angrende taler den med en moders røst. . . Ingen som ejer denne skat er fattig og forladt.“

Bibelen har virkelig „lært at tale på hundreder af sprog“. Mindst én af dens 66 bøger er blevet oversat til 1970 sprog. Millioner af mennesker betragter Bibelen som en gave fra Gud og læser den af lyst og med udbytte. Der er imidlertid andre der mener at den er fuld af modsigelser og derfor ikke er til at stole på. Men hvad viser en omhyggelig undersøgelse?

Som illustreret på bladets forside benyttede Gud trofaste mænd til at nedskrive Bibelen. En omhyggelig undersøgelse af Bibelen viser at den er skrevet af 40 mænd over en periode på 1600 år. Levede de af at skrive? Nej, det gjorde de ikke. De havde hverv som henholdsvis fårehyrde, fisker, skatteopkræver, læge, teltmager, præst, profet og konge. I deres skrifter omtales mennesker og skikke som er fremmede for os her i det tyvende århundrede. Selv bibelskribenterne forstod ikke altid betydningen af det de skrev ned. (Daniel 12:8-10) Vi skal derfor ikke blive overraskede hvis vi støder på passager i vores bibellæsning som vi ikke rigtig forstår.

Kan disse problemer løses? Modsiger Bibelen virkelig sig selv? Lad os betragte nogle eksempler for at finde ud af det.

Er der tale om selvmodsigelser?

▪ Hvor fik Kain sin kone fra? (1 Mosebog 4:17)

Nogle mener at der efter mordet på Abel kun var hans skyldige broder Kain og deres forældre, Adam og Eva, tilbage på jorden. Adam og Eva havde imidlertid mange børn. Ifølge Første Mosebog 5:3, 4 fik Adam en søn der hed Set. Beretningen fortsætter: „Adams dage, efter at han var blevet fader til Set, blev otte hundrede år, og imens blev han fader til sønner og døtre.“ Kain giftede sig altså med sin søster eller måske med en af sine niecer. Eftersom menneskene stadig var tæt på det fuldkomne stade indebar et sådant ægteskab åbenbart ikke den samme sundhedsmæssige risiko for afkommet som det ville gøre i dag.

▪ Hvem var det der solgte Josef til Ægypten?

I Første Mosebog 37:27 står der at Josefs brødre besluttede at sælge ham til nogle ismaelitter, men i det næste vers læser vi: „Nu kom der så nogle mænd, midjanitiske købmænd, forbi. Da trak og løftede de Josef op af cisternen og solgte Josef til ismaelitterne for tyve sølvstykker. Og de bragte derpå Josef til Ægypten.“ Blev Josef solgt til ismaelitterne eller til midjanitterne? Det er muligt at midjanitterne også blev kaldt ismaelitter, eftersom de var beslægtede med dem igennem deres forfader Abraham. Eller også rejste de midjanitiske købmænd sammen med en ismaelitisk karavane. Under alle omstændigheder var det Josefs brødre der solgte ham, og han kunne senere sige til dem: „Jeg er Josef, jeres broder, som I solgte til Ægypten.“ — 1 Mosebog 45:4.

▪ Hvor mange israelitter døde fordi de stod i et umoralsk forhold til de moabitiske kvinder og deltog i tilbedelsen af Ba’al-Peor?

Fjerde Mosebog 25:9 siger: „Og de der døde som følge af plagen [fra Gud på grund af deres onde handlinger] udgjorde fireogtyve tusind.“ Men apostelen Paulus skriver: „Lad os heller ikke øve utugt, som nogle af dem [israelitterne i ørkenen] begik utugt, og på én dag faldt treogtyve tusind.“ (1 Korinther 10:8) Antallet af dræbte har muligvis ligget mellem 23.000 og 24.000, hvorfor det ene tal kan være lige så nøjagtigt som det andet. Fjerde Mosebog nævner dog at „alle folkets overhoveder“ der havde taget del i denne synd skulle slås ihjel af dommerne. (4 Mosebog 25:4, 5) Der kan have været 1000 af disse skyldige „overhoveder“, således at det samlede antal bliver 24.000 når man lægger de 23.000 til som Paulus omtalte. Mens det tilsyneladende kun var de 23.000 der omkom direkte som følge af Guds plage, erfarede alle 24.000 Jehovas plage eftersom de alle mistede livet som følge af hans dom. — 5 Mosebog 4:3.

▪ Eftersom Agag levede samtidig med Israels kong Saul, er der så ikke tale om en modsigelse når Bileam meget tidligere omtaler en amalekitisk konge med dette navn?

Omkring år 1473 f.v.t. forudsagde Bileam at en konge i Israel ville være „højere end Agag“. (4 Mosebog 24:7) Agag blev ikke omtalt igen før i kong Sauls regeringstid (1117-1078 f.v.t.). (1 Samuel 15:8) Der er dog ikke tale om en modsigelse eftersom „Agag“ kan have været en kongelig titel, ligesom titlen Farao var det i Ægypten. Det er også muligt at Agag var et almindeligt kongenavn blandt amalekitterne.

▪ Hvem fik David til at holde folketælling over israelitterne?

Anden Samuelsbog 24:1 siger: „Men Jehovas vrede blussede atter op mod Israel, da man [eller „han“, NW, fodnote i studieudgaven] æggede David imod det idet man sagde: ’Gå hen og hold folketælling over Israel og Juda.’“ Det var ikke Jehova der fik kong David til at synde, for Første Krønikebog 21:1 siger: „Senere trådte Satan [eller „en modstander“, NW, fodnote i studieudgaven] op imod Israel og æggede David til at holde folketælling over Israel.“ Gud var utilfreds med israelitterne, og af den grund tillod han Satan Djævelen at bringe denne synd over dem. Derfor lyder det i Anden Samuelsbog 24:1 som om det var Gud selv der gjorde det. Interessant nok siger Rotherhams oversættelse: „Jahves vrede blussede op mod Israel, så han tillod David at opirres imod dem, idet han sagde: ’Gå hen og tæl Israel og Juda.’“

▪ Hvordan kan man få de forskellige tal der opgives for israelitter og judæere i forbindelse med Davids folketælling, til at stemme?

I Anden Samuelsbog 24:9 opgives tallet til 800.000 israelitter og 500.000 judæere, hvorimod Første Krønikebog 21:5 opgiver tallet på Israels våbenføre mænd til 1.100.000 og Judas til 470.000. Der var til stadighed indrulleret 288.000 soldater i den kongelige tjeneste, og de var inddelt i 12 grupper på hver 24.000 mand. Hver gruppe gjorde tjeneste en måned i løbet af et år. Der var yderligere 12.000 mand som gjorde tjeneste hos stammernes 12 fyrster, således at det samlede antal i alt bliver 300.000. Øjensynlig indbefatter de 1.100.000 der nævnes i Første Krønikebog 21:5 disse 300.000 som allerede var opført, hvorimod Anden Samuelsbog 24:9 ikke tæller dem med. (4 Mosebog 1:16; 5 Mosebog 1:15; 1 Krønikebog 27:1-22) Hvad angår Juda tæller Anden Samuelsbog 24:9 åbenbart de 30.000 med som var stationeret ved grænsen til filisterlandet som observatører, mens disse ikke er medregnet i tallet i Første Krønikebog 21:5. (2 Samuel 6:1) Vi må huske på at Anden Samuelsbog og Første Krønikebog blev skrevet af to mænd, der så på sagen under forskellige synsvinkler og med forskellige mål. Når vi har det i tanke kan vi nemt få tallene til at harmonere.

▪ Hvem var fader til Sjealtiel?

Nogle skriftsteder viser at Jekonja (kong Jojakin) var den biologiske fader til Sjealtiel. (1 Krønikebog 3:16-18; Mattæus 1:12) Men i Lukasevangeliet står der at Sjealtiel var „søn af Neri“. (Lukas 3:27) Øjensynligt har Neri ladet sin datter gifte sig med Sjealtiel. Da det ikke var usædvanligt at hebræerne omtalte en svigersøn som en søn, især ikke i slægtsregistrene, kunne Lukas med rette omtale Sjealtiel som Neris søn. På samme måde omtalte Lukas Josef som „søn af Eli“, selv om Eli i virkeligheden var fader til Josefs hustru, Maria. — Lukas 3:23.

Skriftsteder med tilknytning til Jesus

▪ Af hvor mange mænd uddrev Jesus de dæmoner der besatte en stor flok svin?

Evangelisten Mattæus omtaler to mænd, mens Markus og Lukas kun nævner én. (Mattæus 8:28; Markus 5:2; Lukas 8:27) Markus og Lukas henleder tydeligvis opmærksomheden på den ene af de dæmonbesatte mænd fordi det var ham Jesus talte til og fordi det var hans tilfælde der var det mest alvorlige. Det er muligt at denne mand var mere voldsom og havde måttet lide under dæmonbesættelse i en længere tid. Bagefter har det muligvis kun været denne mand der har ønsket at følge Jesus. (Markus 5:18-20) I en lignende situation omtaler Mattæus to blinde mænd der blev helbredt af Jesus, hvorimod Markus og Lukas kun nævner én. (Mattæus 20:29-34; Markus 10:46; Lukas 18:35) Der er ikke tale om en modsigelse, for det er jo rigtigt at der var mindst én blind mand.

▪ Hvilken farve havde den yderklædning Jesus bar på sin dødsdag?

Ifølge Markus (15:17) og Johannes (19:2) iførte soldaterne Jesus en purpurfarvet yderklædning. Men Mattæus (27:28) kalder den „en skarlagenrød kappe“ og lægger derved vægt på dens rødlige farve. Eftersom purpur har både noget rødt og noget blåt i sig, er Markus og Johannes enige om at kappen havde en rødlig farve. Belysningen og baggrunden fik den røde farve til at træde mere eller mindre tydeligt frem i kappen, og evangelieskribenterne har angivet den farve der forekom dem eller de andre der fortalte dem om den, at være den mest fremherskende. Disse små variationer er et udtryk for skribenternes individualitet og viser at der ikke forelå en hemmelig forståelse.

▪ Hvem bar Jesu marterpæl?

Johannes (19:17) siger: „Idet [Jesus] selv bar marterpælen gik han ud til det såkaldte Hovedskalsted, som på hebraisk kaldes Golgata“. Men Mattæus (27:32), Markus (15:21) og Lukas (23:26) fortæller at ’mens de var på vej derud blev Simon pålagt som tvungen tjeneste at bære marterpælen’. Jesus bar selv sin marterpæl, som Johannes skrev. Men at Simon senere blev tvunget til at bære pælen, har Johannes ikke taget med i sin sammentrængte beretning. Der er altså heller ikke her tale om en uoverensstemmelse i evangelieberetningerne.

▪ Hvordan døde Judas Iskariot?

Mattæus 27:5 fortæller at Judas hængte sig, hvorimod Apostelgerninger 1:18 siger: „Da han styrtede på hovedet ned, sprængtes hans bug, og alle hans indvolde væltede ud.“ Mens det ser ud til at Mattæus beskæftiger sig med den måde Judas forsøgte at begå selvmord på, beskriver Apostelgerninger resultatet deraf. Judas bandt tilsyneladende et reb om en gren på et træ, lagde en løkke om sin hals og forsøgte at hænge sig ved at springe ud over en skrænt. Det ser ud til at enten rebet eller grenen brast så han faldt ned og sprængtes på klipperne nedenunder. Denne slutning er ikke utænkelig, de topografiske forhold omkring Jerusalem taget i betragtning.

Hvordan ser du på tilsyneladende selvmodsigelser?

Hvis vi støder på tilsyneladende uoverensstemmelser i Bibelen, er det godt at huske på at mennesker ofte kommer med udtalelser der virker selvmodsigende men som nemt kan forklares eller forstås. En forretningsmand korresponderer måske med én ved at diktere et brev til sin sekretær. Hvis han bliver spurgt vil han sige at han sendte brevet. Men eftersom det var sekretæren der skrev og sendte brevet, kunne hun lige så vel sige at det var hende der sendte det. Når Mattæus (8:5) siger at en centurion kom hen til Jesus og bad ham helbrede en lam træl, mens Lukas (7:2, 3) siger at han sendte nogle andre til Jesus, er der altså ikke nødvendigvis tale om en modsigelse.

Disse eksempler viser at de vanskelige passager i Bibelen kan forklares. Derfor er der grund til at være positivt indstillet over for Skriften. Den indstilling blev også anbefalet i en engelsk familiebibel fra 1876:

„Den rette ånd at behandle disse uoverensstemmelser i, er at fjerne dem så hurtigt som muligt og at holde sig til og rette sig efter sandheden, selv om ikke alt kan komme til at stå fuldstændig klart. Vi bør efterligne apostlene, som, når nogle af disciplene tog anstød af hvad de kaldte ’hårde ord’ og fornægtede Kristus, bragte enhver indvending til tavshed ved at sige: ’Herre, til hvem skal vi gå hen? Du har det evige livs ord, og vi er sikre på at du er Kristus, den levende Guds søn.’ Når én sandhed synes at stride imod en anden, lad os da prøve at få dem til at stemme overens og derved vise at de harmonerer med Bibelen som et hele.“ — Johannes 6:60-69, Henry S. Goodspeed.

Har du en lignende indstilling? Vi håber at du, efter at have betragtet disse få eksempler på Bibelens indre harmoni, kan tilslutte dig det salmisten sagde til Gud: „Summen af dit ord er sandhed.“ (Salme 119:160) Jehovas Vidner betragter hele Bibelen på denne måde og vil meget gerne begrunde deres tro på den. Hvorfor ikke drøfte denne uforlignelige bog med dem? Bibelens klare budskab vil fylde dig med et pålideligt håb og sand glæde.

[Illustration på side 7]

Har du nogen sinde spurgt Jehovas Vidner om hvorfor de tror på Bibelen?