-
Vidste du det?Vagttårnet – 2010 | 1. marts
-
-
Hvorfor sagde Jesus at „ingen kommer ny vin i gamle skindsække“?
▪ På Bibelens tid var det almindeligt at opbevare vin i beholdere af dyreskind. (Josua 9:13) Læderflasker blev lavet af hele huder af husdyr som geder og gedekid. Man skar det døde dyrs hoved og fødder af, hvorefter man forsigtigt trak huden af for at undgå at skære dyrets mave op. Så blev huden garvet, og alle åbninger, undtagen halsen eller en af åbningerne til benene, blev syet til. Denne åbning kunne lukkes med en prop eller bindes til med en snor.
Med tiden ville huderne blive hårde og miste deres elasticitet. Gamle skindsække var derfor uegnede til opbevaring af ny vin, da den fortsætter med at gære. En sådan gæring ville sandsynligvis få gamle, hårde skindsække til at sprænges. Nye huder var mere smidige og kunne modstå det tryk der udvikledes som følge af vinens fortsatte gæring. Af den grund nævnte Jesus en kendsgerning som alle på hans tid kendte til. Han omtalte hvad der ville ske hvis man kom ny vin i gamle læderflasker: „Den nye vin [vil] sprænge skindsækkene, og den vil spildes og skindsækkene ødelægges. Nej, man skal komme ny vin i nye skindsække.“ — Lukas 5:37, 38.
-
-
Vidste du det?Vagttårnet – 2010 | 1. marts
-
-
[Illustration på side 15]
En gammel skindsæk
-