THEOFILUS
(Theoʹfilus) [elsket af Gud; Guds ven].
Den person som Lukas henvendte både sit evangelium og bogen Apostelgerninger til. (Lu 1:3, 4; Apg 1:1) At han kaldes „højtærede“, kan betyde at han havde en høj stilling, men det kan også blot være et udtryk for at han blev agtet højt. Theofilus var øjensynlig en kristen der var blevet mundtligt undervist i læren om Jesus Kristus og dennes tjeneste. Det Lukas skrev, hjalp Theofilus til at blive helt klar over hvor sikre de ting var som han var blevet mundtligt undervist i.