Johannes Døber – et eksempel i at bevare glæden

HAR du et inderligt ønske om at få en bestemt tjenesteopgave der i øjeblikket er uden for din rækkevidde? Måske drejer det sig om en ansvarspost en anden har. Eller måske længes du efter en opgave du tidligere har taget dig af. Men alder, dårligt helbred, økonomiske vanskeligheder eller familieforpligtelser begrænser måske hvad du kan gøre. Det kan også være at du har mistet en opgave du har haft i mange år, på grund af ændringer i organisationen. Uanset hvilken situation du er i, føler du måske at du ikke gør alt det du kunne tænke dig i tjenesten for Jehova. Det er helt normalt at man indimellem føler sig skuffet. Men hvordan kan du undgå at negative følelser som modløshed, bitterhed og vrede slår rod? Hvordan kan du bevare glæden?

Vi kan lære meget om at bevare glæden ved at se nærmere på Johannes Døbers eksempel. Johannes havde nogle spændende opgaver, men hans liv i tjenesten for Jehova tog en helt anden drejning end han havde forventet. Han havde nok ikke forestillet sig at han ville komme til at tilbringe længere tid i fængsel end han havde brugt på at udføre sin opgave. Og alligevel bevarede Johannes glæden og en positiv indstilling. Hvad hjalp ham? Og hvordan kan vi holde fast i glæden selv når vi oplever skuffelser?

I foråret år 29 tog Johannes fat på sin opgave med at bane vejen for Messias. Han forkyndte: “I må angre, for himlenes rige er kommet nær.” (Matt. 3:2; Luk. 1:12-17) Mange reagerede på det han sagde. Faktisk kom folk strømmende fra nær og fjern for at lytte til hans budskab, og det de hørte, fik dem til at angre og blive døbt. Johannes advarede også modigt de selvretfærdige religiøse ledere om den dom der ventede dem hvis de ikke ændrede sig. (Matt. 3:5-12) Klimakset i hans tjeneste kom i efteråret år 29 da han døbte Jesus. Fra da af begyndte Johannes at opfordre andre til at følge Jesus, den lovede Messias. – Joh. 1:32-37.

Fordi Johannes spillede en helt særlig rolle, kunne Jesus sige om ham: “Blandt dem der er født af kvinder, er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber.” (Matt. 11:11) Johannes glædede sig uden tvivl over de velsignelser han fik. Ligesom Johannes kan mange i dag se tilbage på store velsignelser. En bror der hedder Terry, har sammen med sin kone, Sandra, været over 50 år i heltidstjenesten. Han fortæller hvad han har oplevet: “Jeg har haft mange fantastiske privilegier. Jeg har tjent som pioner, betelit, specialpioner, kredstilsynsmand og områdetilsynsmand, og nu tjener jeg igen som specialpioner.” Opgaver i organisationen giver bestemt stor glæde, men som Johannes’ eksempel lærer os, kræver det en indsats at bevare glæden når vores situation ændrer sig.

En af de ting der hjalp Johannes allermest til at bevare glæden, var at han aldrig mistede værdsættelsen af de privilegier han havde. Her er et eksempel: Efter at Jesus var blevet døbt, var der færre der fulgte Johannes og flere der begyndte at følge Jesus. Johannes’ disciple var bekymret over situationen og sagde om Jesus: “Han døber, og alle kommer til ham.” (Joh. 3:26) Johannes svarede dem: “Den der har bruden, er brudgom. Men brudgommens ven, som står ved siden af, føler stor glæde når han hører brudgommens stemme. Så jeg er meget glad nu.” (Joh. 3:29) Johannes konkurrerede ikke med Jesus, og han følte heller ikke at hans privilegium blev mindre fordi Jesus’ rolle blev større. I stedet blev Johannes ved med at glæde sig fordi han værdsatte sin plads som “brudgommens ven”.

Johannes’ gode indstilling hjalp ham til at være tilfreds trods alt det hans opgave krævede af ham. For eksempel var han nasiræer lige fra fødslen og havde derfor ikke lov til at drikke vin. (Luk. 1:15) “Her kom Johannes, som hverken spiser eller drikker,” sagde Jesus som kommentar til Johannes’ asketiske livsstil. Jesus og hans disciple var ikke underlagt de samme begrænsninger, og de levede et mere normalt liv. (Matt. 11:18, 19) Johannes havde ikke fået kraft til at udføre mirakler, men han vidste at nogle af hans tidligere disciple der nu fulgte Jesus, havde fået det. (Matt. 10:1; Joh. 10:41) I stedet for at lade sig distrahere af disse forskelle blev Johannes ved med ivrigt at udføre den opgave han selv havde fået af Jehova.

Hvis vi også sætter pris på den opgave vi har lige nu, vil vi kunne bevare vores glæde. Terry, som blev nævnt tidligere, siger: “Uanset hvilken tjenesteopgave jeg fik, koncentrerede jeg mig fuldt ud om den.” Han ser tilbage på sine mange år i heltidstjenesten og siger: “Jeg føler ikke noget tab men har en masse skønne minder.”

Vores glæde bliver dybere når vi tænker på det der er det største privilegium i enhver opgave, nemlig at vi kan være “Guds medarbejdere”. (1. Kor. 3:9) Ligesom et gammelt arvestykke skal pudses for at blive ved at med at skinne, skal vi også bruge tid på at meditere over den store ære det er at tjene Jehova. Ellers kunne forkerte idéer få os til at miste glæden. Vi må lade være med at sammenligne vores indsats med andres. Og vi må lade være med at se ned på vores egne opgaver på grund af de opgaver andre får. – Gal. 6:4.

Måske vidste Johannes at hans tjeneste ikke ville fortsætte, men han var nok ikke klar over hvor pludseligt den ville slutte. (Joh. 3:30) I år 30, et halvt år efter at han havde døbt Jesus, fik kong Herodes sat ham i fængsel. Men Johannes fortsatte med at gøre hvad han kunne for at forkynde. (Mark. 6:17-20) Hvad hjalp ham til at bevare glæden gennem alle forandringerne? Han blev ved med at fokusere på det åndelige.

Mens Johannes var i fængsel, hørte han om alt det Jesus udrettede. (Matt. 11:2; Luk. 7:18) Johannes var overbevist om at Jesus var Messias, men måske spekulerede han på om Jesus ville opfylde alt det Skrifterne havde sagt at Messias skulle gøre. Messias skulle modtage kongemagt – betød det at Jesus snart ville begynde at herske? Ville det føre til at Johannes blev løsladt? Johannes var ivrig efter at forstå Jesus’ rolle bedre og sendte derfor to af sine disciple hen for at spørge ham: “Er du den der kommer, eller skal vi vente en anden?” (Luk. 7:19) Johannes må have lyttet med stor spænding da disciplene fortalte om de mirakler Jesus udførte, og da de gav ham denne besked fra Jesus: “Blinde ser, halte går omkring, spedalske bliver helbredt, døve hører, døde bliver oprejst, og fattige får den gode nyhed fortalt.” – Luk. 7:20-22.

Johannes blev helt sikkert styrket af det disciplene fortalte. Det bekræftede at Jesus opfyldte profetierne om Messias. Jesus’ tjeneste ville ikke føre til at Johannes blev løsladt fra fængslet, men Johannes vidste alligevel at hans indsats ikke havde været forgæves. Han havde meget at glæde sig over til trods for sin situation.

Hvis vi fokuserer på det åndelige, ligesom Johannes gjorde, vil vi kunne holde ud med glæde og tålmodighed. (Kol. 1:9-11) Når vi læser i Bibelen og mediterer over det vi læser, bliver vi mindet om at det vi gør for Jehova, aldrig er forgæves. (1. Kor. 15:58) Sandra siger: “Jeg læser et kapitel i Bibelen hver dag, og det giver mig et nærmere forhold til Jehova. Det hjælper mig til at fokusere på ham og ikke bare på mig selv.” Vi kan også holde os opdateret med hvad der sker i Jehovas organisation. Det kan få os til at se ud over vores egen situation og koncentrere os om alt det Jehova gør. “Det månedlige program på JW Broadcasting^® får os til at føle os tættere på organisationen,” siger Sandra, “og det hjælper os til at blive ved med at glæde os over den opgave vi har.”

I den korte tid Johannes forkyndte, gjorde han det med “Elias’ ånd og kraft”, og ligesom Elias var han “et menneske med de samme følelser som os”. (Luk. 1:17; Jak. 5:17) Johannes var et godt eksempel i at bevare en taknemmelig indstilling og altid at fokusere på det åndelige. Når vi følger hans eksempel, kan vi også bevare vores glæde i tjenesten for Jehova, uanset hvad vi måtte komme ud for.