En lektion i tilgivelse

Folk reagerer forskelligt på det Jesus siger og gør, afhængigt af deres hjertetilstand. Det kommer tydeligt til udtryk i et hus i Galilæa. En farisæer der hedder Simon, inviterer Jesus på et måltid, måske for at stifte nærmere bekendtskab med den der udfører sådan nogle bemærkelsesværdige gerninger. Jesus betragter det sikkert som en mulighed for at forkynde for de tilstedeværende og tager derfor imod invitationen, ligesom han ved andre lejligheder har taget imod invitationer til at spise sammen med skatteopkrævere og syndere.

Jesus bliver dog ikke vist den særlige opmærksomhed man normalt viser gæster. På de støvede veje i Palæstina bliver ens fødder varme og snavsede i sandalerne, og det er derfor et almindeligt udtryk for gæstfrihed at vaske en gæsts fødder med køligt vand. Det gør man ikke ved Jesus. Han får heller ikke et velkomstkys, som det er skik og brug. En anden skik er at hælde noget olie i håret på en gæst som et tegn på venlighed og gæstfrihed. Det gør man heller ikke ved Jesus. Så hvor velkommen er han i grunden?

Gæsterne ligger til bords, og måltidet begynder. Mens de spiser, kommer en kvinde der ikke er inviteret, stille ind i rummet. Hun er ‘i byen kendt for at være en synder’. (Lukas 7:37) Alle ufuldkomne mennesker er syndere, men kvinden her lever tilsyneladende et umoralsk liv, måske som prostitueret. Det kan være at hun har lyttet til Jesus’ undervisning, deriblandt hans invitation til ‘at komme til ham og få ny styrke hvis man føler sig overbebyrdet’. (Matthæus 11:28, 29) Hun er åbenbart berørt af Jesus’ ord og gerninger, og derfor opsøger hun ham.

Kvinden går hen bag Jesus og knæler ved hans fødder. Hendes tårer falder på dem, og hun tørrer dem med sit hår. Hun kysser ømt hans fødder og hælder noget vellugtende olie som hun har medbragt, ud over dem. Simon ser forarget til og siger til sig selv: “Hvis denne mand virkelig var profet, ville han vide hvad det er for en kvinde der rører ved ham, at hun er en synder.” – Lukas 7:39.

Da Jesus er klar over hvad Simon tænker, siger han: “Simon, jeg har noget jeg gerne vil sige til dig.” Simon svarer: “Hvad er det, Lærer?” Jesus fortsætter: “Der var to mænd som skyldte penge til den samme mand. Den ene skyldte ham 500 denarer, og den anden 50. Men de havde ikke noget at betale ham tilbage med, så han eftergav dem uden videre deres gæld. Hvem af dem vil nu elske ham mest?” Simon svarer, måske noget uinteresseret: “Jeg går ud fra at det er ham der fik eftergivet mest.” – Lukas 7:40-43.

Jesus giver ham ret. Så ser han på kvinden og siger til Simon: “Ser du denne kvinde? Da jeg gik ind i dit hus, sørgede du ikke for vand til mine fødder. Men denne kvinde har gjort mine fødder våde med sine tårer og tørret dem med sit hår. Du gav mig ikke noget velkomstkys, men lige siden jeg kom, har denne kvinde ømt kysset mine fødder. Du hældte ikke olie ud over mit hoved, men denne kvinde har hældt parfumeret olie ud over mine fødder.” Jesus kunne se at kvinden viste oprigtig anger over sit umoralske liv, så han slutter med at sige: “Derfor siger jeg til dig at selvom hun har begået mange synder, er de tilgivet, for hun har vist stor kærlighed. Men den der kun har fået lidt tilgivet, viser kun lidt kærlighed.” – Lukas 7:44-47.

Jesus undskylder ikke umoralitet. Han viser i stedet medfølelse og forståelse med de mennesker der begår alvorlige synder, men som derefter viser at de er kede af det, og søger lindring hos Jesus. Og kvinden må i den grad føle sig lettet da Jesus siger: “Dine synder er tilgivet. ... Din tro har frelst dig. Gå med fred.” – Lukas 7:48, 50.